Ikea klinger af små priser, hurtige køb og mere eller mindre frustrerende og parforholdsødelæggende saml-selv-projekter. Det ligger nærmest indlejret i det blågule dna. De fleste har været der, og de færreste taler højt om det. For Ikea er jo ’bare Ikea’. Eller rettere – sådan har det været indtil for nylig.
I dag er det nemlig ikke længere kun de nyeste produkter fra den svenske varehusgigant, der bliver handlet flittigt. Både svenske og danske auktionshuse kan præsentere hede hammerslag på Ikea-møbler fra 1950’erne, 60’erne og 70’erne – og mens boliggiganten med de fire ikoniske bogstaver i årtier har været bandlyst i vurderingshænder, ser billedet nu anderledes ud.
"Det er blevet interessant at få del i virksomhedens historie. På samme måde som de gamle Coca-Cola-flasker er gået hen og blevet samlerobjekter"
"Den store forskel i auktionsverdenen i forhold til tidligere er, at Ikea-mærket har fået en positiv status.
Det er blevet et plus for auktionshusene at katalogisere objekter med teksten "Ikea" –især hvis det er muligt at identificere både designer og modelnavn," fortæller Andreas Siesing fra det svenske auktionshus Bukowskis, der den seneste tid har kunnet vise slutpriser på op til 16.500 svenske kroner for vintage-Ikea.
Det er især de mere specielle design fra 50-70’erne, der hitter.
"Lænestole fra 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne og skænke og sideborde fra 50’erne og 60’erne er blevet enormt populære. Især 1950-produktionen er meget efterspurgt. Det drejer sig hovedsageligt om lænestole med et æstetisk udtryk, der hæver sig over det øvrige sortiment, som f.eks. Bengt Rudas stol Cavelli og lænestolen Åke med de såkaldte "malkeskammelben"," forklarer han.
Et ben af historien
Ifølge lektor på Institut for Design og Kommunikation på Syddansk Universitet Hans-Christian Jensen, er der mange gode grunde til, at Ikea-møbler hitter lige nu.
"Den voksende efterspørgsel på gamle Ikea-møbler handler bl.a. om, at virksomheden i dag er blevet så kendt og har fået så stærk en brand-identitet, at det er blevet interessant at få del i virksomhedens historie. På samme måde som de gamle Coca-Cola-flasker er gået hen og blevet samlerobjekter," fortæller han.
Amiral-stolene af Karin Mobring fra 1971 har indbragt 12.000 svenske kr. på auktion.
"Forudsætningen for, at hverdagsgenstande - som f.eks. Ikea-møblerne - kommer ind i auktionscirklerne, er, at folk er i stand til at identificere dem som noget, der har værdi. Og ofte hænger de høje priser sammen med, at det er ting, der har været grundigt omtalt i samtiden - eller er blevet udpeget i eftertiden som noget, der har en særlig værdi. På den måde er det ikke kun møblernes egenskaber i sig selv, men også det, at de bliver formidlet, og der bliver skrevet historier om dem, der gør dem spændende," forklarer han.
Sammen med de ganske rigtigt talrige beretninger om tilsyneladende bemærkelsesværdige modeller fra Ikeas tidlige dage følger fortællingen om varehusgigantens undfangelse. Et sandt forretningseventyr, der begyndte på en fattig familiegård i 1930’ernes Småland. Her fandt Ikeas grundlægger, Ingvar Kamprad, som dreng på at indkøbe større partier af først tændstikker – så blyanter og juletræs-pynt – og sælge varerne videre til kvarterets lokale. Billigt, men altid med en god fortjeneste.
Den driftige drengs handlen greb hurtigt om sig, og i 1943 stiftede Ingvar Kamprad, kun 17 år gammel, virksomheden Ikea – navngivet efter hans egne initialer og forbogstaverne i henholdsvis barndomsgården, Elmtaryd, og sognet, han var opvokset i, Agunnaryd.
Allerede fire år senere introducerede Kamprad en række møbler i produktporteføljen – produceret af lokale snedkere – og i 1951 forhandlede Ikea udelukkende lavprismøbler. I samme dur, som vi kender dem i dag.
Åke-stolen fra Ikea har været oppe på at indbringe over 15.000 kr. på auktion.
Møbellinjen blev ikke mindst startskuddet til design inden for Ikeas egne rammer, og i 1956 dukkede de første saml-selv-møbler op – en mindre genistreg, der blot to år senere landede på hylderne i virksomhedens første varehus i Ämlhult i Småland.
1950’erne var ligeledes årtiet, hvor Kamprad vendte sig mod Danmark og danske designere. Takket være de anselige ordremængder lykkedes det ham at indkøbe dansk design af høj kvalitet til nedsatte priser, og op gennem 60’erne udgjorde de danske møbler således en væsentlig del af Ikeas produktlinje.
"Ikea havde en dominerende position i de årtier, som især er blevet moderne"
Der var drøn på både teak og eg i disse år, inden møbelhuset i slutningen af 1960’erne vovede sig ud i en plastikkollektion og fulgte op med 70’er-fløjl og plys på både sofaer og lænestole, ledsaget af spejlblanke stålrammer.
Den første Ikea åbnede i Älmhult i Sverige, 1943.
Brug og behold
I 2014 relancerede Ikea en række produkter fra netop 1950’erne, 1960’erne og 1970’ernes kollektioner. Bambusflet, teaktræs-look-a-likes og pendler i retrokulører røg ud på butikshylderne under stor bevågenhed, med blandt andre danske Erik Wørts, Preben Fabricius og Arne Wahl Iversen på designerlisten. Gengangerne gav os alle sammen chancen for at genforelske os i de folkelige darlings fra en svunden storhedstid – og mindede os om, at originalerne (måske) findes derude et sted.
“Retrotendensen har vokset sig stærkere og stærkere de seneste år, og Ikea havde en dominerende position i de årtier, som især er blevet moderne. De lykkedes tidligt med at profilere en skandinavisk linje, som er let at integrere i nutidens interiør, og på den måde er det helt naturligt, at de tidlige Ikea-møbler vender tilbage netop nu,” vurderer Andreas Siesing, der har erfaret, hvordan vidt forskellige generationer gladeligt investerer i de bedagede design. De unge i jagten på det smukke samtaleobjekt – de ældre, fordi de falder for genkendelsens glæde.
Spørger man lektor Hans-Christian Jensen, er der højst sandsynlig en fyldig omgang nostalgi på spil. Når vi ikke kan komme tilbage til de gode, gamle dage, må de gode, gamle dage komme til os.
“Hvis man maler med den helt brede pensel, kan man sige, at retrobølgen handler om det store kulturelle billede, hvor vi langt hen ad vejen har tabt troen på et kollektivt, fremadskridende projekt og i stedet har opfattelsen af, at der i tidligere tider fandtes en velfærdsstatslig guldalder. Det er idéen om, at vi har bevæget os et sted hen, som er dårligere end de gamle dage – og i øvrigt ikke rigtig ved, hvilken vej vi skal med vores samfund. Og så begynder vi at placere vores drøm om det ideelle sted i fortiden. Det er noget af den fortælling, man køber ind i, når man køber de gamle møbler. Og især når man køber dem, der både er avantgarde og rummer et løfte om bedre tider,” forklarer han.
Ikea er ikke bare Ikea. Bestemte møbler er blevet mange penge værd.
I forlængelse af retrotrenden handler den voksende interesse for vintage-Ikea også om et øget fokus på at genbruge og tænke miljørigtigt, mener Andreas Siesing.
“Sideløbende med at de gamle Ikea-møbler er blevet et modefænomen, kan man argumentere for, at tendensen hænger sammen med et generelt øget fokus på genbrug. Det er en miljøbevidst måde at investere i sit hjem på – og et modstykke til den brug-og-smid-væk-kultur, som Ikea ofte bliver forbundet med,” lyder det fra auktionsmanden, der samtidig forsikrer om, at det ikke er for sent at melde sig ind i jagten på det gode genbrugskøb.
Brødrene Grandstrands futuristiske design fra 1972 bliver vurderet til omkring 3200 kr., men ofte solgt for langt mere
“Ikea har solgt enorme mængder møbler i 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne, og det er stadig muligt at finde modeller til overkommelige priser på auktion.”
Ifølge den erfarne svensker mangler vi stadig at se en portion af de tidligste Ikea-brikse og -sovesofaer, der efter hans vurdering må gemme sig rundt omkring. Ligger du inde med et sovemøbel af ældre dato, kan det meget vel være tid til at få set det efter for Ikea-mærker.
