I gamle dage blev der brygget øl i alle hjem op til de store højtider. Man havde fra jul en rest i tønden, og aftenen før der skulle brygges til påske, drak man det sidste af gemmeøllet. Det skulle stå fra jul til påske. Heraf udtrykket, at julen varer lige påske. Og nu var tønden så for alvor gået på hæld, og man skulle gøre godtøl med ekstra meget malt. Bryggedagen var oprunden.
Man måtte endelig ikke brygge i “den stille uge”, for så ville malten under mæskningen ikke afgive nok kraft, mente man. Det gode stærke påskeøl blev gæret af den første tapning fra maltkarret, og så havde man gammeltøl til hele højtiden.
Det var vigtigt, at der var øl til påskedag, for når man havde været til gudstjeneste, ventede en dejlig frokost med salte, røgede og spegede sager, og øllet blev sat på bordet og drukket i rige mængder. Man fejrede Kristi opstandelse og forårets komme.
Det blev populært på københavnske caféer omkring 1800-tallets slutning at importere mørkt münchner- eller bayerskøl op til påske. Det blev en mageløs succes, og De Forenede Bryggerier efterlignede ølsorten, og var klar med ølfade i 1891. Øllet havde sit klare forbillede i den undergærede lagerøl Salvator (Dobbelt Bockbier) fra bryggeriet Paulaner i München.
Kurfyrsterne i München var i sin tid meget begejstrede for dette bryg, og hvert år blev tønderne anstukket den 19. marts på den hellige Francesco de Paolas navnedag – den elskede Salvator-Probe-Tag.
Det er denne skik, som vi har arvet i Danmark, når vi fejrer påskebryggets indtog på P-Dag. Datoen lå i tidligere tider 24 dage før påske, men af hensyn til pæn opførsel i hverdagen, flyttede man i 1990’erne såvel påske- som julebryggets lanceringsdag til en fredag.
Den oprindelige Salvator blev altså brygget af paulanermunke til påsketiden. De kom til byen i 1622 som ordensbrødre under den hellige Francesco de Paola og levede et nøjsomt klosterliv, hvor de kun tillod sig at spise grøntsager, fisk, brød – og at drikke øl. De blev meget venligt inviteret til München af kurfyrste Maximilian 1., der bad dem om at bestyre klosteret Neudeck ob der Au.
Formodentlig i året 1634 skabte de så en Sankt-Vater-Bier til ære for sektens grundlægger, der blev brygget i marts lige før fasten som et kosttilskud i den periode, hvor man skulle spæge sit skind.
En munter anekdote fortæller, at munkene sendte en tønde af det nye øl til paven i Rom, så han kunne velsigne deres virksomhed. På den lange rejse over Alperne blev øllet surt og slimet i tønden, så da Den Hellige Fader endelig smagte på væsken, fandt han den naturligvis afskyelig.
Han gav derfor brødrene lov til at drikke øllet i fastetiden, for det beviste jo deres sande offervilje. I 1751 fik munkene lov til at udskænke det gode øl til offentligheden, og det blev en stor folkelig succes.
Da nazisterne besatte Danmark i april 1940, blev alle fødevarer rationeret, og der blev udstedt forbud mod at sælge stærkt indbrygget luksusøl, fordi det krævede meget mere malt end de svagere typer. Dermed blev der sat en midlertidig bom for sæsonøllet – og de gode beslægtede typer, som guldøl og porter.
Denne dystre periode varede frem til 1949, hvor Carlsberg på dispensation fik lov til at fremstille en påskebryg. Men denne undtagelse blev kun gjort, fordi overskuddet ved salget skulle gives til FN’s hjælpefond.
Forbuddet blev ophævet i 1951, og det følgende år lancerede Carlsberg en lys, stærk påskebryg. Styrken overraskede mange nydere, der drak øllet i kært favntag med brændevin. Bryggeriforeningen tog derfor initiativ til at sænke alkoholprocenten i en periode til 6,5 %.
I dag brygges der mange gode sorter til påske og den lyse tid. Der eksperimenteres på de mange danske bryggerier, og nye typer ser dagens lys sammen med velafprøvede typer som Tuborgs legendariske Kylle Kylle (5,4 %).
Tættest på det oprindelige Bockbier i brygstil og valør er Thisted Bryghus: Easter Bock (7,4 %), Viborg Bryghus: Påske Bocken (7,5 %) og Ørbæk: Bock, Bock (6 %). Sidstnævnte lanceres som “ikke for kyllinger” med slet skjult hilsen til Tuborgs “Kylle”.
Det er alle gode maltede øl som ledsagere til påskebordets kolde og lune retter, men der er også overgærede ales på repertoiret, f.eks. Fur Bryghus: Påskebryg (7,7 %), Herslev Bryghus: Forårsbryg (8 %), Jacobsen: Påske Pale Ale (5,5 %) og minsandten en Ørbæk i form af New England IPA, Fynsk Påske (5,8 %) med tilsat hyldeblomst.
Der er grøde i moderne dansk sæsonøl, og det er heldigvis blevet populært at drikke øl efter årstiden og højtiderne hvilket lige nu kalder på ravfarvet og lysmaltet øl til de kommende lyse tider.
Cheers og rigtig god påske!
