ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

I det vestlige Tjekkiet tager man wellness til et nyt niveau

I det vestlige Tjekkiet blev de smukke spabyer Karlovy Vary og Mariánské Lázne sidste år optaget på Unescos verdensarvsliste. Her har både kolde og varme kilder i århundreder været vejen til både velvære og sundhed

Grandhotel Pupp er det mest imponerende og eksklusive hotel i Karlovy Vary. Det var location for kasinohotellet i James Bond-filmen "Casino Royale".
Grandhotel Pupp er det mest imponerende og eksklusive hotel i Karlovy Vary. Det var location for kasinohotellet i James Bond-filmen "Casino Royale".

En gåtur en tidlig morgen i Karlovy Vary, ca. 125 kilometer vest for Prag, afslører tydeligt, at sundhed og velvære her handler om mere end boblebade og massage. Langs promenaden ved floden i bunden af dalen i Tjekkiets mest kendte spaby går hundredvis af fortrinsvis ældre mennesker rundt med specielle hvide porcelænskopper. Det er kopper med en lang, tynd drikketud, der nærmest ligner en snabel. Folkene går underligt hvileløse rundt, og efter ca. hvert tyvende skridt stopper de op og tager en lille tår fra koppen, inden de igen går ca. 20 skridt. Og sådan bliver de ved et godt stykke tid, indtil det er tid til morgenmad.


Andre læser dette lige nu