ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Hybrid-SUV fra Hyundai - men uden særligt lavt forbrug

Sænker et mildhybridsystem forbruget i en mellemstor SUV? Næ, men i den ellers rappe Hyundai Tucson skader det heller ikke oplevelsen

Hyndai Tucson N Line har en lille elmotor integreret i sin gearkasse, der bidrager til at sænke forbruget fra den 1,6 liters dieselmotor. Det er nu mest på papiret, men varianten har street credit, så det skal ikke ligge den til last. PR-foto
Hyndai Tucson N Line har en lille elmotor integreret i sin gearkasse, der bidrager til at sænke forbruget fra den 1,6 liters dieselmotor. Det er nu mest på papiret, men varianten har street credit, så det skal ikke ligge den til last. PR-foto

Hyundai Tucson er måske ikke det første, der falder dig ind, hvis vi taler ny SUV til omkring 300.000 kr., men tag bare et nærmere kig på modellen: Den har en fair pris og en fremragende garantiordning, og så ser den godt ud i det nye sportslige N Line-udstyrsniveau som testbilen.

Tucson fås med benzin- og dieselmotorer, og som mildhybrid med diesel i kombination med en lille elmotor. Systemet passer sig selv og kan ikke få bilen til at køre på ren el på kommando som i en plugin hybrid, men mildhybriden er billigere og lettere, og kræver ikke adgang til en ladestander for at fungere optimalt.

Hyundai Tucson 1,6 CRDi D#2.jpg
Kabinen har sportsstole med dellæder/Alcantara, alu-pedaler, røde kontrastsygninger, N-logoer, navigation og adaptiv fartpilot. PR-foto

Vi kørte 16,4 km/l i snit i testugen over næsten 1000 km, hvilket hverken begejstrer eller forskrækker nogen. Og det var altså ikke fordi, den røde Tucson blev brugt til dragrace – med 136 hk er det begrænset, hvor meget halløj, der lægges op til.

Prisen er skarp

Så hvorfor overveje en lidt under­motoriseret SUV med en teknisk kompliceret drivline? Fordi prisen er skarp.

Tucson med dieselmotor, dobbeltkoblingsgear, adaptiv fartpilot, vognbanealarm, omfattende N Line udstyr ude og inde og meget andet er aktuelt på tilbud til 369.995 kr. Du får ialt udstyr til 74.000 kr. uden merpris, og det giver så fin en pris, at der ikke er nogen grund til at se på andre varianter.

Vil du hellere køre benzin, fås der aktuelt en 1,6 turbo med samme N Line-udstyr og dobbeltkoblingsgear til samme pris som testbilen – men uden hybriddrivline.

Hyundai Tucson 1,6 CRDi DCT.jpg
Line står på 19" alu som standard, der klæder bilen, men forringer komforten en anelse. PR-foto
På motorvejen opfører Tucson N Line sig overraskende civiliseret på trods af de store 19” alu, og bortset fra manglende overhalingsressourcer på den anden side af 120 km/t er her intet negativt at udsætte på lange pendlerture på tværs af Sjælland i slagregn og kuling. Assistent- og sikkerhedssystemerne fungerer efter hensigten, og den adaptive fartpilot virker fint kalibreret tildrivlinen.

Køassistenten tager det stille og roligt, når du triller eller holder stille.

På landet klarer bilen fint lande- og småveje uden at være lige så sporty, som den ser ud, men pyt med det. Tucson N Line ligner en vellykket pakke.


Andre læser dette lige nu