“Jamen, hvorfor skal de være så grimme?” spørger min veninde forundret, da vi taler om, at alle går i flade sandaler. Hvor man tidligere kunne regne med, at kom der en fashionabel kvinde gående, havde hun hæle på, kan man nu være næsten lige så sikker på det modsatte – og at de flade sandaler, der supplerer hendes designertaske, ikke er med spinkle remme og tynde lædersåler, men med grove remme og tykke såler, ligesom også modebevidste mænd har taget den tyske sundhedssandal Birkenstock til sig, ikke kun i sommerhuset, men også i byerne.
“Jeg sælger både høje og flade sko og sandaler, men fordelingen har inden for de sidste par år klart tippet til fordel for de flade, som meget gerne må være fodformede,” fortæller Bibi Maj Husted Werner, indehaver af den eksklusive modebutik Holly Golightly, der var en af de første butikker i København, som for alvor satsede på grove designersandaler.
“Jeg oplever, især efter corona, at skal folk bruge 4000 kr. på et par sommersko, bruger de dem på et par, de kan have på hver dag, hurtigt kan komme fra A til B i og kan gå langt i,” siger Bibi Maj Husted Werner.
Nu er “grimt” jo en subjektiv vurdering. Personligt har jeg for længst omfavnet komforten i de flade, rummelige sandaler. Men der er ingen tvivl om, at de grove sandaler, der har præget modebilledet siden midten af 2010’erne, er blevet endnu mere markante og specielle i deres design.
Adidas’ “Yeezy slides”, en nyfortolkning af badetøflen, er det nye hit blandt influencere på Instagram, mens Marnis fussbed-sandal med praktisk hælkappe for længst er blevet en klassiker i bybilledet, ligesom Balenciaga ad flere omgange har fortolket de berygtede Crocs. Og så er der det nye danske skomærke Tabi, der fås i designerbutikker som Lot#29 i København og Ff2 i Aarhus og er designet med den japanskinspirerede splittå. Men hvad er det, der er på færde, siden designet bliver mere og mere specielt i sit udtryk, sideløbende med at komforten øges?
Det handler om, at vi længe har oplevet en markant sundhedsbølge, der præger vores livsstil og dermed den måde, vi klæder os på, mener Ulla Mannering, forskningsprofessor på Nationalmuseet. Nedlukningen har måske nok forstærket vores trang til komfortabelt fodtøj, men udviklingen var allerede i fuld gang inden.
“Sundhedsbølgen er nået til fødderne, så det virker naturligt at give plads til deres naturlige form,” siger hun.
“Tendensen handler om
at komme helt tilbage til rødderne, og hvordan mennesket oprindeligt
er byggetSkoforsker Vivi Lena Andersen
“Vi ligger desuden ikke længere under for de samme regler for, hvordan vi skal klæde os på arbejde. Mens det tidligere blev forventet mange steder, at kvinder gik i sko med i hvert fald en lille hæl, og mænd gik i lukkede snøresko hele året, er der er opbrud i tiden. Bl.a. #metoo-bevægelsen er medvirkende til, at det vil ligge kvinder mere fjernt at acceptere, at deres arbejdsplads dikterer, at de skal gå i sko, der i bogstavelig forstand får dem til at gå blødende hjem fra arbejde. Og vi skal jo ikke glemme, at også den klassiske herresko ofte klemmer foden,” siger Ulla Mannering.
Sundhedsbølgens indflydelse på vores sko understreges af, at der ses en stærk inspiration fra sportens verden i nogle af de sko og sandaler, der præger modebilledet. En inspiration, der kan føre til, at designet bevæger sig væk fra det formelle eller elegante udtryk, vi tidligere har efterspurgt i vores sko.
“Tabi er bygget på begrebet Innate Amplification, der betyder, at man kan forstærke sine medfødte fysiske evner,” fortæller Eik Braun-Ottosen, grundlægger af Tabi.
“Det er en idé, der i mere end 100 år har været bag japansk traditionelt fodtøj, som tager udgangspunkt i, at man kan mærke underlaget under sine fødder, og at fødderne har fri bevægelse,” siger han.
“Skoene, jeg laver, er formet efter fodens naturlige opbygning. Konstruktionen, hvor storetåen får sin egen plads i skoen, tager udgangspunkt i fodens naturlige biodynamik – at storetåen er den tå, der er mest kraftfuld, og at det er storetåens balance, der styrer foden. Jeg har med materialerne udviklet skoene, så sålerne, der er lavet af sukkerrørsskum, giver øget fleksibilitet,” siger Eik Braun-Ottosen.
Tendensen til denne type sko kan i vestlig sammenhæng spores tilbage til ultrarunning, fortæller Vivi Lena Andersen, formidlingsleder på Københavns Museum, der har skrevet ph.d. i skoenes udvikling gennem historien.
“Ultrarunning er skridtet efter maraton, hvor man løber mellem 50 og flere tusind kilometer i skov, ørken eller bjerge. Nogle løber endda barfodede eller med sko, der er formet efter fødderne og med helt tynde såler,” siger hun.
“Tendensen handler om at komme helt tilbage til rødderne, og hvordan mennesket oprindeligt er bygget, og hvad vores kroppe og fødder er skabt til. Bevægelsen tog fart i 2009, hvor journalisten Christopher McDougalls episke bog “Born to Run” udkom. Han kunne ikke løbe, fik altid skader, men finder frem til, at mennesket er skabt til at løbe, da vores kroppe oprindeligt er bygget til at løbe dyr trætte under jagt. Han ender i sin research i den mexicanske ørken hos en indianerstamme, der løber barfodet, og bliver en fantastisk løber, da han smider de almindelige løbesko og begynder at løbe i de såkaldte minimalistsko,” fortæller Vivi Lena Andersen.
Ultrarunning-bølgen har ført en udvikling i sportsindustrien, hvor løbesko skabes med udgangspunkt i den sunde, stærke fod, og hvor underlaget kan mærkes. En udvikling, der nu er ved at bevæge sig over til hverdagen.
Den stærke sundhedsbølge er ikke kun fysisk; mental sundhed er også i fokus, hvilket igen fører ned til fødderne.
“Den handler i høj grad også om mental sundhed, yoga, meditation, komme ned i gear, komme tilbage til naturen og at blive “groundet”, og her giver det mening at fokusere på de bare fødder. At gå en tur i græsset i skoven med bare fødder er afstressende. Det er ikke bare hokuspokus, men videnskabeligt bevist, at det påvirker vores lykkefølelse,” siger skoforsker Vivi Lena Andersen.
Det er vi ved at opdage, så vi er mindre villige til at gøre det, som mennesket i den vestlige verden ellers har gjort ved sine fødder mere eller mindre uafbrudt siden 1400-tallet: At mase dem ned i sko, der ikke følger naturens form og kan føre til fodskader.
“Parallelt med sundhedsbølgen er der en stærk tendens til, at vi fjerner filtrene og det forskønnende og i stedet viser det autentiske. Så ja, det kan godt være, at du går i et par Crocks eller et par Birkenstocks, der umiddelbart er “grimme”, men når du kan bære dem med stil, sender du signaler om, at du er et overskudsmenneske,” siger skoforskeren.
Så er der i virkeligheden mere “stil” end “grimhed” over tidens flade sko?
“De er i hvert fald et statement på en anden måde end et par spinkle sko og en god kontrast til en sommerkjole,” siger Bibi Maj Husted Werner fra Holly Golightly.
De er nemlig sko, der råber højt. Det kan man måske godt vænne sig til.
