Man kan godt undre sig en onsdag aften i Big Bio i Nordhavn. På de store filmplakater, der hænger foran, er et billede af Hugh Grant og Andie MacDowell, inden de blev gråhårede. Den film, der vises i aften, er nemlig “Fire Bryllupper og en begravelse” fra 1998. Og hvad i alverden får omtrent 150 mennesker til at bruge deres aften på at se en 31 år gammel film, de så nemt som ingenting havde kunnet streame derhjemme – og ovenikøbet betale 200 kr. for det? Hvilket er knap dobbelt så meget, som hvis de havde valgt en ny film.
“For os handler det om at hygge os sammen som mødre og døtre,” lyder det fra fire kvinder fra to generationer, som Børsen møder i biografen.
Det kunne de jo også med en ny film, kan man indvende. Især fordi tre ud af de fire kvinder har set filmen – en enkelt af dem endda ti gange. Men både kvinderne i 20’erne og 50’erne fortæller, at de netop godt kan lide ældre film, bl.a. fordi klipningen er langsommere, og der dvæles mere ved hver scene. Der er vist også noget med, at den unge Hugh Grant er virkelig pæn, men det lader vi ligge.
“Jeg kan jo huske den her film fra min ungdom og vil gerne vise den til min datter. Og så synes jeg, det er sjovt, der bliver holdt et oplæg om filmen inden,” siger 54-årige Charlotte Hassing, og hendes veninde Helle Thygesen supplerer:
“Der er også et glas bobler og en goodiebag. Det er ikke det, vi primært kommer for, men samlet set gør det, at det er lidt mere som at komme til et event, og når vi så også er ude at spise sammen inden, får vi virkelig en aften ud af det.”
Ikke kun en film
