200 danske modefolk er samlet til fest, her myldrer med sorte suits og glitrende kjoler med kig til slanke, gyldne arme, her er Helena Christensen og Caroline Fleming, der smiler mod sladderpressens blitzlys, moderedaktører, fotografer, og influencere, der læggerstoriespå Instagram. På de 22 runde borde med hvide duge står stearinlys og blodrøde roser, som matcher Helenas læber. Det er i april i år, og det er fejringen af 20 år med modemagasinet Dansk Magazine.
Mens der holdes taler, flyver tanker og blikke rundt til de andre gæster, indtil en stemme fra scenen siger: