Hun reddede landets mest kendte konditori fra konkurs – nu overlader hun det til sine døtre
Selvom man kan få mistanke om det modsatte, slår klokken også inde hos La Glace, og efter 36 år siger Marianne Stagetorn Kolos nu stop. Fra oktober træder nye ejere til i den 150 år gamle københavnske konditori-institution – hendes to døtre
03. sep. 2025 KL. 11.00
Gem til senere
DEN ER LIGE ankommet til mit bord, kagen, der bærer navnet Sportskage, og nøgternt betragtet er der altså noget ret grotesk over den. Den er for meget, det er det, den er. Ud over den tynde, karamelliserede bund har kagen ingen reel tekstur, bare mange centimeters blødhed, størstedelen af det i en brunhvid kulør, lidt som farven på Saturn – det er den knuste nougat – og oven på det har vi så den rene flødeskum.
