DEN ER LIGE ankommet til mit bord, kagen, der bærer navnet Sportskage, og nøgternt betragtet er der altså noget ret grotesk over den. Den er for meget, det er det, den er. Ud over den tynde, karamelliserede bund har kagen ingen reel tekstur, bare mange centimeters blødhed, størstedelen af det i en brunhvid kulør, lidt som farven på Saturn – det er den knuste nougat – og oven på det har vi så den rene flødeskum.
Jeg sidder indenfor på La Glace, Københavns ældste og mest berømmede konditori. På siddepladserne ude på Skoubogade er der helt proppet. Butiksmedarbejdere (eller “kagedamer”, som de betegnes her) iklædt hvid skjorte og grønt forklæde går smilende rundt, tager imod bestillinger, leverer kager og kaffe i gamle H.C. Andersen-agtige sølvkander.