“Ready or not, here I come …” lyder en nynnende stemme på vej ned mod rummet, hvor jeg ligger på briksen med overdel på og ingenting forneden. Det er Stella Nisreen Kanaan, der er på vej. For hun har, under en harmløs manicure et par uger forinden, fået mig overbevist om, at man – eller rettere kvinde – ikke kan bevæge sig rundt i verden med så meget hår på kroppen, som jeg åbenbart har gjort. Indtil nu.
”Det er kun første gang, det gør rigtig ondt. Der var faktisk engang en gæst, der faldt i søvn, mens jeg fjernede hendes hår. På benene ganske vist, men alligevel,” siger Stella Nisreen Kanaan med et beroligende fnis, mens hun varsomt, men rutineret, stikker sin naturgummibehandskede hånd ned i krukken med varm sukkermasse, og ser på mig med de brune øjne, som får mig til at føle, at jeg er hendes eneste, sødeste og vigtigste kunde nogensinde.