Hun er fra en af landets rigeste familier – nu skal hun genrejse kendt modemærke
Efter Emilie Martinsen overtog familievirksomheden IC Group, satte hun sig selv i stolen som kreativ direktør for modemærket By Malene Birger. Nu er hendes første kollektion kommet, der skal få By Malene Birger-kvinden tilbage i butikkerne. Her står hun selv en gang om ugen for at lære kunderne at kende
13. feb. 2026 KL. 10.00
Gem til senere
Den første dag, hun mødte op på kontoret, blev der fuldstændig stille. Sådan var det i flere uger. Stemmerne, Emilie Martinsen hørte summe ude fra gangen på By Malene Birgers hovedkontor på St. Kongensgade i indre København, forstummede, i det øjeblik hun trådte ind ad døren, og alle kiggede koncentreret ind i hver deres computerskærm.
