HTC Hero med Google Android er den første mobil, der har potentiale til at slå iPhone ned fra butikshylderne. Pleasure.dk har haft den i lommen i en uges tid.
Sidste fredag var store iPhone-dag, Apples nyeste mobil blev sluppet løs i Danmark. Resultatet var natteåbne butikker, der udsolgte med det samme, og forbrugere, der blev skrevet på venteliste så de kan få deres nye iPhone 3GS, måske-måske, om en måneds tid. Vist nok.
Udfordreren er kommet godt fra start
IPhone er gået fra underdog til at være markedsleder indenfor smartphones. Lige nøjagtig som det var tilfældet med iPod, så er iPhone den mobil som alle konkurrenterne sammenlignes med. Godt gået af et firma, der kom ud med sin første mobil for lidt over to år siden.
Det har tvunget konkurrenterne til at gentænke ideen om, hvordan en smartphone skal se ud og hvad den skal kunne. Pleasure.dk har haft fingrene i den første mobil, der virkelig kan give iPhone kamp til stregen: HTC Hero med Google Android.
Androide
Det er taiwanske HTC, der har leveret hardwaren til de fleste Android-mobiler. Det er noget, der givetvis giver bekymrende miner hos Microsoft, da HTC ellers primært har fokuseret på mobiler med Windows Mobile.
Det første forsøg, HTC Dream, eller T-Mobile G1, kom på markedet samtidig med Android, og fik megen opmærksomhed, bl.a. i USA. Rent designmæssigt var den dog lidt af en fuser, og havde et lidt kluntet skyde-ud-tastatur. Ikke mange andre end nørderne kunne hidse sig op over den.
HTC har taget ved lære og kigget Apple lidt over skulderen
Det blev meget bedre med HTC Magic, der blev afsløret tilbage i februar, og som bl.a. sælges i Danmark netop nu. Den minder på mange måder om iPhone, og har et neutralt, hvidt design med en 3,2-tommer trykfølsom skærm.
Alle gode gange tre
Det ser nu ud til, at HTC har taget ved lære, kigget Apple lidt over skulderen, og kommet frem til den konklusion, at en god mobil ikke bare handler om heftige specs eller funktionel software.
I et interview med det engelske gadgetmagasin T3, sagde Horace Luke, ansvarlig for innovation hos HTC, at "hardwaren er kun en lille del af brugeroplevelsen. Det er brugerinterfacet der bringer det hele til live."
Resultatet kan ses i den nye HTC Hero, som Pleasure.dk har haft besøg af i den sidste uges tid. Her er tale om den første Android-mobil, der har potentiale til at stjæle opmærksomhed - og brugere - fra Apples iPhone.
På få sekunder henter mobilen alle data, og du har alle dine kontakter og oversigt over din kalender
HTC har taget Android og smidt firmaets egenudviklede brugerinterface, Sense UI, oven på - og det er de sluppet rigtigt godt fra. Den trykfølsomme skærm reagerer på avancerede kommandoer, og gør det nemt at komme rundt i de mange funktioner.
Når du tænder for mobilen bliver du spurgt om f.eks. har en konto hos Google og Facebook, eller om du vil hente information fra dit firmas Microsoft Exchange-server. På få sekunder henter mobilen alle data, og du har alle dine kontakter og oversigt over din kalender. Kobler du den på din Facebook-konto, hentes der også automatisk profilbilleder, status-tekst og endda info om, hvornår dine kontakter har fødselsdag. Smart.
Smart telefon. Nu ikke kun i Apple-hvid, men også i brun
Du og dine kontakter i centrum
Det lækre ved HTC Hero, er, at alt er centreret omkring dine kontakter. Åbner du en kontakt, kan du nemt overskue al korrespondance via enten e-mail eller sms. Du kan se deres billedgallerier på Flickr eller Facebook, og følge med i deres statusopdateringer.
Og det hele er samlet i en lækker, animeret menu med syv forskellige hjemmeskærme, som du kan skifte imellem ved at køre fingeren til venstre eller højre over skærmen. Du kan indstille skærmene med de programmer og widgets, du mest bruger.
Bagsiden har fået en behandling med form for teflon, der gør at den afviser olie, fedt og snavs fra dine fingre
En skærm kan f.eks. give dig overblik over al din SMS-korrespondance, en anden skærm har visuelle bogmærker til de mest besøgte internetsider, og en tredje hjemmeskærm giver dig direkte adgang til musikafspilleren.
Det lækre er, at det hele ser flot og futuristisk ud, samtidig med at det er intuitivt nemt at bruge. Det giver et smil på læben og samme tilfredshedsfølelse i maven som man ellers skulle have en iPhone i hænderne for at opnå.
Et anderledes design
Samtidig er Hero også blevet udstyret med et spændende og særpræget design, der allerede har fået pæne (og nogle enkelte hårde) ord med på farten. Det, der springer mest i øjnene er den buede bund, der giver mobilen et form for knæk der, hvor de få knapper sidder.
Det gør, at mobilen ligge bedre i hånden, men det er også noget man skal vænne sig til - ikke mindst når den ligger i bukselommen.
Nytænkningen stopper dog ikke der. Bagsiden har fået en behandling med form for teflon, der gør at den afviser olie, fedt og snavs fra dine fingre. Det gør faktisk en kæmpe stor forskel, og du er aldrig bange for, at Hero glider ud mellem fingrene på dig.
Svaghederne
Det er dog ikke fordi HTC Hero er perfekt. Den version, som Pleasure.dk fik til test, har endnu ikke dansk sprog og autokorrektur, og vi oplevede, at mobilen ind imellem var lidt for sløv, og ikke reagerede hurtigt nok på kommandoer.
HTC siger, at det bliver løst med en softwareopdatering inden den ryger ud i butikkerne. Hvad der derimod ikke nemt kan fikses med en softwareopdatering, er den manglende integration med et godt program á la iTunes.
Der mangler det lidt, når vi snakker brugervenlighed og bekvemmelighed
Overførsel af musik, podcasts og video foregår ikke lige så elegant. På Mac er man tvunget til at bruge et program som doubleTwist, der ikke engang når iTunes til sokkeholderne. På PC er det muligt at bruge Windows Media Player til synkronisering af musik, og selvom det fungerer okay, så mangler det lidt, når vi snakker brugervenlighed og bekvemmelighed.
Sidst, men ikke mindst, så har iPhone-brugere over 50.000 forskellige tredjepartsprogrammer at vælge imellem i Apples App Store. Det i sig selv er et stærkt argument for at købe en iPhone. Tilsvarende er der kun lidt over 2.200 programmer det tilsvarende Android Market, og kvaliteten af programmerne er ikke lige så høj.
Når det er sagt, så sidder undertegnedes SIM-kort stadigvæk i HTC Hero, og iPhone er pt. forvist til en tilværelse i sin oprindelige kasse. Og sådan bliver det vist ved lidt endnu. Udfordreren er kommet godt fra start..