Det er den absolut sidste, og den skal nydes til allersidste sug. Fra i morgen vil alting være anderledes.
Christian Jensen-Broby sidder i gårdhaven til sit town house i Putney, London. Han blæser tyk røg ud af munden og skodder indimellem cigaren, en Davidoff, der er hans foretrukne mærke. Han er alene. På bordet ved siden af står et glas Rioja. Her ligger også cigarsaksen, som han brugte, da han nærmest rituelt skar cigaren. Alt er stillet ind på, at det er sidste gang, han sidder sådan her, og at livet nu skal til at skifte gear. Farvel til det frie og på mange måder ubekymrede liv.Menneskeligt og livskvalitetsmæssigt savner jeg Danmark hver eneste dag. Og det er blevet værre med tiden»Det er utroligt, så meget man kan nyde noget, når man dybt inde ved, at det er sidste gang. Jeg nød virkelig min sidste cigar,« fortæller Christian Jensen-Broby og smiler ved tanken.
Pleasure møder ham i London – i »det blå værelse« på det fornemme hotel 47. Park Street – et af de Marriott-lejlighedshoteller, han i dag er vicedirektør for. Han er nobelt klædt, blåt slips, gråt jakkesæt. Møblementet herinde matcher den klassiske stil.
Han føler sig godt hjemme i de noble rammer, men Christian Jensen-Broby har også fået hotellivet ind med modermælken. Faderen var bl.a. ansat på The Waldorf og senere i Sheraton-kæden
En tjener kommer ind med kaffe og vand. For Christian Jensen-Broby er de forholdsvis noble rammer her »just another day at the office,« men med tiden er de også blevet hans andet hjem i et liv, hvor han har været meget omkring.
Trin for trin har han arbejdet sig op i hotelverdenen for til sidst at ende hos Marriott. Først med base i Florida, herefter tilbage til Danmark og senere tilbage til USA og siden London – med afstikkere rundt i Europa og Mellemøsten, som han i dag også er ansvarlig for.
Læs også:
Mød Mr. Goldstein: Millionær og maskot for modeugen
Kronprinsessens Grå Eminence
Ubestridt konge af den danske auktionsverden
Det liv minder på mange måder om hans spanske far, Ramón Pérez, der selv gjorde karriere i hotelbranchen og slog sine folder på nogle af de fineste hoteller i verden, som f.eks. det prominente Hotel Hassler i Rom, The Waldorf i London og Hotel Sheraton i New York og Danmark.
Ramón Pérez var i øvrigt i mange år personlig assistent for den velhavende familie Wirth, der driver Hotel Hassler i Rom. Han fulgte endda med familiens søn, der var enearving og født døvstum, til staten New York, hvor han bistod som oversætter for sønnen, da han læste på Cornell University.
Så manden her i den polstrede stol har bestemt ikke sin fascination af hotelbranchen fra fremmede.
»Jeg har altid elsket atmosfæren på hoteller. Den særlige stemning og service, der er på et hotel, og det særlige spil, der er mellem gæst og stab,« siger Christian Jensen-Broby, der ikke vil sige, han blev presset – men snarere »kraftigt skubbet« mod et virke i hotelbranchen.Gennem årene har Christian Jensen-Broby været hele vejen rundt om hotelbranchen – fra helt ude bagved i opvasken til rollen som tjeneren, der flamberer foran gæsterneI dag trækker han i trådene og sikrer, at hotelkædens komplekse matrix af operationer og kultur opretholdes, så gæsten altid får den samme »Marriott-experience«, uanset hvor i verden vedkommende er tjekket ind.
Gennem årene har Christian Jensen-Broby været hele vejen rundt om hotelbranchen – fra helt ude bagved i opvasken til rollen som tjeneren, der flamberer foran gæsterne. Det skete, da han i en periode var management traniee i hotelgruppen Trusthouse Forte med base på The Waldorf i London. Han kunne blive på dette hotel i ugevis uden at mærke byen udenfor. Han blev installeret i en lille hybel tæt på hotellets tag, og resten fortoner sig i arbejde fra tidlig morgen til sen aften.
Et kig tilbage i tiden får dog en scene til at stå ekstra klart frem.
Christian Jensen-Broby var 18 år gammel, da hans far insisterede på at sætte et møde op for sin søn med en af branchens mest indflydelsesrige grand old men. En herre ved navn Paolo Zago, som drev Londons dengang fineste hotel, The Connaught.
»Det var som at se en gammel film. Han sad der i en stor stol og talte ikke med mig, men til mig. Jeg kan huske, han spurgte mig, hvad jeg gerne ville, og jeg svarede, at det vidste jeg ikke helt, men jeg ville gerne sidde i den stol, han sad i. Så grinede han lidt og talte videre om sig selv. Men det lagde nok kimen til noget i mig,« husker Christian Jensen-Broby, hvis far også fik indprentet ham, at man skal arbejde hårdt, hvis man vil nå sine drømme.
Hans mor var omvendt mere blød i kanterne. Det var hende, der havde skabet fyldt med naturmedicinske vidundermidler, der angiveligt kunne kurere selv de mest hårdnakkede sygdomme. Med sin baggrund som præst var det måske ikke så mærkeligt de mere humanistiske værdier, hun opdrog sin søn med. De værdier er i dag begyndt at fylde mere og mere i hoteldirektørens liv.
Den 24. oktober 2010 kl. 8.30 – dagen efter at Christian Jensen-Broby skodder sin sidste cigar – kommer Ella Grace til verden på St. Mary’s Hospital i London. Christian Jensen-Broby har fået en datter. Kompasset peger med et væk fra ham selv.Jeg ser i dag på Danmark udefra og må sige, at jeg er ret stolt af at komme fra et samfund, hvor man passer på hinandenPludselig ser han sig selv liggende på maven på babytæppet, mens han laver opmuntrende ansigter til den lille. Dybt engageret i noget så lavpraktisk som, hvilke naturlige præparater der er bedst at smøre på Ellas ømme gummer, ligesom han forvandler sig til hjemmets huskok, hvor han sammen med sin kæreste, Maia Orzepowska, næsten altid spiste ude før.
På indersiden rumsterer også filosofiske tanker om det gode liv og spørgsmål om, hvordan parret bedst beskytter Ella Grace mod verden uden at overbeskytte. Dertil kommer tanker om, hvordan han som karrieremenneske kan blive mere nærværende og til stede som far, end hans egen far har været, og hvordan hele pakken kan forenes i en kultur, som den britiske, der ikke er så langt fremme som i Danmark, når det gælder balancen mellem karriere og familie.
»Jeg vil ikke sige, at jeg har skruet ned for mit arbejde, men på det mentale plan fylder tanker om karriere meget mindre lige nu. Når jeg er sammen med Ella, er alt på hendes præmisser. Det har været noget af en omstilling, for jeg er jo blevet far sent, men jeg elsker alting ved det og vil gerne være der, så meget jeg overhovedet kan,« fortæller Christian Jensen-Broby og konstaterer, at han faktisk også er begyndt at længes mere efter Danmark – måske fordi den nye faderrrolle sender nostalgiske tanker mod barndommen i det danske smørhul.
Sammen med sin kæreste har han dog i dag en livline til Danmark i form af et sommerhus i Tisvilde i Nordsjælland, som turen går til to-tre gange om året. Her kobler de helt af, og han har – modsat sin bedre halvdel – ikke svært ved at finde charmen ved en typisk dansk regnvejrsdag henslængt foran brændeovnen.
Det er dog især på motorvejen tilbage mod lufthavnen i Kastrup, at vemodet hos den berejste dansker, indfinder sig.
»Jeg holder utrolig meget af vores liv i London. Jeg elsker dynamikken her og især det globale og internationale udsyn, der præger medierne. Men menneskeligt og livskvalitetsmæssigt savner jeg Danmark hver eneste dag. Og det er blevet værre med tiden, og især efter at jeg er blevet far,« siger han og kommer ind på et emne, der optager ham meget – politik.
»Sammenlignet med alle andre steder, jeg har boet, er Danmark jo helt unik, fordi her ikke er de samme, store sociale skel, som vi ser i England, og som jeg også har oplevet i USA. Når jeg mødes med mine engelske eller amerikanske venner, taler jeg altid meget om danske standarder for tingene, især på det sociale område. Jeg ser i dag på Danmark udefra og må sige, at jeg er ret stolt af at komme fra et samfund, hvor man i bund og grund passer på hinanden,« siger Christian Jensen-Broby og konstaterer, at det menneskelige aspekt – at passe på de svageste 5 pct. af befolkningen, men også at hjælpe og motivere den store gruppe, der ligger lige over – er noget, der optager ham meget.
På samme tid er han stærkt bevidst om, at Ella Grace kommer til at leve i en ret beskyttet »boble«, hvor hendes kommende legekammerater formentlig vil være fra det bedre borgerskab.
»Det udskillelsesløb starter jo ganske tidligt. Det får mig til at tænke på, hvordan vi får hende nok eksponeret for, at der også er en verden udenfor, så hun også får en forståelse for mennesker, der kommer fra noget helt andet. Det er vigtigt for mig, at hun lærer at se de mange plusser, der er i mennesker – uanset hvad de laver, hvem de er, og hvor de kommer fra. Det kan godt gå hen at blive en udfordring, når vi netop har muligheden for at sende hende i private institutioner og skoler,« funderer han og vender igen tilbage til det, der er blevet hans egen drivkraft i livet: at hæve overliggeren en smule.
»Det her må ikke forstås som en kritik, for mine forældre har gjort det på deres måde og under deres vilkår, men mit mere eksistentielle mål er måske nok at komme et skridt foran der, hvor mine forældre efterlod mig.
Det skal ikke forstås økonomisk, det handler mere om at være mere involveret i nye problemstillinger. Måske handler det netop om at være mere nærværende og mere »hands-on« i Ellas liv,« siger Christian Jensen-Broby og kigger lidt henkastet på klokken.
Hvis han er heldig, kan han lige nå at komme hjem og lege lidt med sin datter, inden hun skal puttes.
Læs også:
Mød Verdens sejeste mand
Luksuspige for de mest kræsne københavnere
Skibsreder med kælderen fuld af superbiler
.
Christian Jensen-Broby sidder i gårdhaven til sit town house i Putney, London. Han blæser tyk røg ud af munden og skodder indimellem cigaren, en Davidoff, der er hans foretrukne mærke. Han er alene. På bordet ved siden af står et glas Rioja. Her ligger også cigarsaksen, som han brugte, da han nærmest rituelt skar cigaren. Alt er stillet ind på, at det er sidste gang, han sidder sådan her, og at livet nu skal til at skifte gear. Farvel til det frie og på mange måder ubekymrede liv.Menneskeligt og livskvalitetsmæssigt savner jeg Danmark hver eneste dag. Og det er blevet værre med tiden»Det er utroligt, så meget man kan nyde noget, når man dybt inde ved, at det er sidste gang. Jeg nød virkelig min sidste cigar,« fortæller Christian Jensen-Broby og smiler ved tanken.
Pleasure møder ham i London – i »det blå værelse« på det fornemme hotel 47. Park Street – et af de Marriott-lejlighedshoteller, han i dag er vicedirektør for. Han er nobelt klædt, blåt slips, gråt jakkesæt. Møblementet herinde matcher den klassiske stil.
Han føler sig godt hjemme i de noble rammer, men Christian Jensen-Broby har også fået hotellivet ind med modermælken. Faderen var bl.a. ansat på The Waldorf og senere i Sheraton-kæden
En tjener kommer ind med kaffe og vand. For Christian Jensen-Broby er de forholdsvis noble rammer her »just another day at the office,« men med tiden er de også blevet hans andet hjem i et liv, hvor han har været meget omkring.
Trin for trin har han arbejdet sig op i hotelverdenen for til sidst at ende hos Marriott. Først med base i Florida, herefter tilbage til Danmark og senere tilbage til USA og siden London – med afstikkere rundt i Europa og Mellemøsten, som han i dag også er ansvarlig for.
Læs også:
Mød Mr. Goldstein: Millionær og maskot for modeugen
Kronprinsessens Grå Eminence
Ubestridt konge af den danske auktionsverden
Det liv minder på mange måder om hans spanske far, Ramón Pérez, der selv gjorde karriere i hotelbranchen og slog sine folder på nogle af de fineste hoteller i verden, som f.eks. det prominente Hotel Hassler i Rom, The Waldorf i London og Hotel Sheraton i New York og Danmark.
Ramón Pérez var i øvrigt i mange år personlig assistent for den velhavende familie Wirth, der driver Hotel Hassler i Rom. Han fulgte endda med familiens søn, der var enearving og født døvstum, til staten New York, hvor han bistod som oversætter for sønnen, da han læste på Cornell University.
Fascination ej fra fremmede
Så manden her i den polstrede stol har bestemt ikke sin fascination af hotelbranchen fra fremmede.
»Jeg har altid elsket atmosfæren på hoteller. Den særlige stemning og service, der er på et hotel, og det særlige spil, der er mellem gæst og stab,« siger Christian Jensen-Broby, der ikke vil sige, han blev presset – men snarere »kraftigt skubbet« mod et virke i hotelbranchen.Gennem årene har Christian Jensen-Broby været hele vejen rundt om hotelbranchen – fra helt ude bagved i opvasken til rollen som tjeneren, der flamberer foran gæsterneI dag trækker han i trådene og sikrer, at hotelkædens komplekse matrix af operationer og kultur opretholdes, så gæsten altid får den samme »Marriott-experience«, uanset hvor i verden vedkommende er tjekket ind.
Gennem årene har Christian Jensen-Broby været hele vejen rundt om hotelbranchen – fra helt ude bagved i opvasken til rollen som tjeneren, der flamberer foran gæsterne. Det skete, da han i en periode var management traniee i hotelgruppen Trusthouse Forte med base på The Waldorf i London. Han kunne blive på dette hotel i ugevis uden at mærke byen udenfor. Han blev installeret i en lille hybel tæt på hotellets tag, og resten fortoner sig i arbejde fra tidlig morgen til sen aften.
Et kig tilbage i tiden får dog en scene til at stå ekstra klart frem.
Christian Jensen-Broby var 18 år gammel, da hans far insisterede på at sætte et møde op for sin søn med en af branchens mest indflydelsesrige grand old men. En herre ved navn Paolo Zago, som drev Londons dengang fineste hotel, The Connaught.
»Det var som at se en gammel film. Han sad der i en stor stol og talte ikke med mig, men til mig. Jeg kan huske, han spurgte mig, hvad jeg gerne ville, og jeg svarede, at det vidste jeg ikke helt, men jeg ville gerne sidde i den stol, han sad i. Så grinede han lidt og talte videre om sig selv. Men det lagde nok kimen til noget i mig,« husker Christian Jensen-Broby, hvis far også fik indprentet ham, at man skal arbejde hårdt, hvis man vil nå sine drømme.
De humanistiske værdier med hjemmefra
Hans mor var omvendt mere blød i kanterne. Det var hende, der havde skabet fyldt med naturmedicinske vidundermidler, der angiveligt kunne kurere selv de mest hårdnakkede sygdomme. Med sin baggrund som præst var det måske ikke så mærkeligt de mere humanistiske værdier, hun opdrog sin søn med. De værdier er i dag begyndt at fylde mere og mere i hoteldirektørens liv.
Den 24. oktober 2010 kl. 8.30 – dagen efter at Christian Jensen-Broby skodder sin sidste cigar – kommer Ella Grace til verden på St. Mary’s Hospital i London. Christian Jensen-Broby har fået en datter. Kompasset peger med et væk fra ham selv.Jeg ser i dag på Danmark udefra og må sige, at jeg er ret stolt af at komme fra et samfund, hvor man passer på hinandenPludselig ser han sig selv liggende på maven på babytæppet, mens han laver opmuntrende ansigter til den lille. Dybt engageret i noget så lavpraktisk som, hvilke naturlige præparater der er bedst at smøre på Ellas ømme gummer, ligesom han forvandler sig til hjemmets huskok, hvor han sammen med sin kæreste, Maia Orzepowska, næsten altid spiste ude før.
På indersiden rumsterer også filosofiske tanker om det gode liv og spørgsmål om, hvordan parret bedst beskytter Ella Grace mod verden uden at overbeskytte. Dertil kommer tanker om, hvordan han som karrieremenneske kan blive mere nærværende og til stede som far, end hans egen far har været, og hvordan hele pakken kan forenes i en kultur, som den britiske, der ikke er så langt fremme som i Danmark, når det gælder balancen mellem karriere og familie.
»Jeg vil ikke sige, at jeg har skruet ned for mit arbejde, men på det mentale plan fylder tanker om karriere meget mindre lige nu. Når jeg er sammen med Ella, er alt på hendes præmisser. Det har været noget af en omstilling, for jeg er jo blevet far sent, men jeg elsker alting ved det og vil gerne være der, så meget jeg overhovedet kan,« fortæller Christian Jensen-Broby og konstaterer, at han faktisk også er begyndt at længes mere efter Danmark – måske fordi den nye faderrrolle sender nostalgiske tanker mod barndommen i det danske smørhul.
Sammen med sin kæreste har han dog i dag en livline til Danmark i form af et sommerhus i Tisvilde i Nordsjælland, som turen går til to-tre gange om året. Her kobler de helt af, og han har – modsat sin bedre halvdel – ikke svært ved at finde charmen ved en typisk dansk regnvejrsdag henslængt foran brændeovnen.
Det er dog især på motorvejen tilbage mod lufthavnen i Kastrup, at vemodet hos den berejste dansker, indfinder sig.
»Jeg holder utrolig meget af vores liv i London. Jeg elsker dynamikken her og især det globale og internationale udsyn, der præger medierne. Men menneskeligt og livskvalitetsmæssigt savner jeg Danmark hver eneste dag. Og det er blevet værre med tiden, og især efter at jeg er blevet far,« siger han og kommer ind på et emne, der optager ham meget – politik.
»Sammenlignet med alle andre steder, jeg har boet, er Danmark jo helt unik, fordi her ikke er de samme, store sociale skel, som vi ser i England, og som jeg også har oplevet i USA. Når jeg mødes med mine engelske eller amerikanske venner, taler jeg altid meget om danske standarder for tingene, især på det sociale område. Jeg ser i dag på Danmark udefra og må sige, at jeg er ret stolt af at komme fra et samfund, hvor man i bund og grund passer på hinanden,« siger Christian Jensen-Broby og konstaterer, at det menneskelige aspekt – at passe på de svageste 5 pct. af befolkningen, men også at hjælpe og motivere den store gruppe, der ligger lige over – er noget, der optager ham meget.
På samme tid er han stærkt bevidst om, at Ella Grace kommer til at leve i en ret beskyttet »boble«, hvor hendes kommende legekammerater formentlig vil være fra det bedre borgerskab.
»Det udskillelsesløb starter jo ganske tidligt. Det får mig til at tænke på, hvordan vi får hende nok eksponeret for, at der også er en verden udenfor, så hun også får en forståelse for mennesker, der kommer fra noget helt andet. Det er vigtigt for mig, at hun lærer at se de mange plusser, der er i mennesker – uanset hvad de laver, hvem de er, og hvor de kommer fra. Det kan godt gå hen at blive en udfordring, når vi netop har muligheden for at sende hende i private institutioner og skoler,« funderer han og vender igen tilbage til det, der er blevet hans egen drivkraft i livet: at hæve overliggeren en smule.
»Det her må ikke forstås som en kritik, for mine forældre har gjort det på deres måde og under deres vilkår, men mit mere eksistentielle mål er måske nok at komme et skridt foran der, hvor mine forældre efterlod mig.
Det skal ikke forstås økonomisk, det handler mere om at være mere involveret i nye problemstillinger. Måske handler det netop om at være mere nærværende og mere »hands-on« i Ellas liv,« siger Christian Jensen-Broby og kigger lidt henkastet på klokken.
Hvis han er heldig, kan han lige nå at komme hjem og lege lidt med sin datter, inden hun skal puttes.
Læs også:
Mød Verdens sejeste mand
Luksuspige for de mest kræsne københavnere
Skibsreder med kælderen fuld af superbiler
.
