Som ung havde Sune Gylling Æbelø en kæreste, der hed Anne. Hun var skøn – og det perfekte alibi. De havde mødt hinanden i Kristeligt Forbund for Studerende, og efter første møde med svigerforældrene i deres provstebolig var det forventet, at Sune inden længe ville fri, og det unge par kunne fuldbyrde relationen, få nogle børn og leve lykkeligt til deres dages ende.
Hans fem år yngre bror, Andreas Gylling Æbelø, blev efter en studietur i gymnasiet også kærester med en pige, efter de andre i krogene snakkede om, at nu måtte han da gøre noget ved det. De flyttede sammen og delte seng. Som bibeltro kristne var sex før ægteskabet ikke på tale, og derfor kunne forholdet opretholdes relativt længe.