MIN HISTORIE- Jeppe Brogaard Clausen: Da jeg fyldte 30 år, gav min ven Peter mig en sangtime i fødselsdagsgave. Jeg skød det i flere år af nervøsitet og var gladelig gået nøgen gennem Strøget i stedet for at synge foran ham.
Men da jeg endelig kom af sted, fandt jeg ud af, at det var en fantastisk kombination af at gå til psykolog og sport.
"Jeg har før sværmet lidt for munkestilen, hvor man kun har det mest nødvendige, så man ikke bliver forstyrret."
Jeg arbejder meget og har mærket snerten af den dårlige stress, og sangtimerne hjælper mig. Jeg får grinet, jeg lærer om musikhistorien, stresser af, og sangen gør mig gladere, fordi den bringer endorfiner rundt i kroppen.
Det er virkelig et privilegium at bo lige op ad Torvehallerne. Før de blev bygget, kom min mor med friske landæg og grønt fra haven. Det gør hun egentlig stadig, for hun er en rigtig dejlig jysk hønemor.
Men jeg kan ikke få hende til at pudse mit sølvtøj, hvis det trænger. Det gider hun ganske enkelt ikke. Så sætter hun penge ind på min konto og siger, jeg må betale mig fra det.
Jeg kan kun billige, at hun tager det sunde valg at leve sit eget liv med min far, yoga, fransk og historieklub i stedet for at leve gennem børnene alene.
Da jeg for nogle år siden tog del i ansvaret for at lede den internationale afdeling af Maqs Law Firm, ville jeg gerne løfte stemningen på kontoret, så jeg lod et månedsmøde med sekretærer og det tekniske personale indlede med nogle sange fra højskolesangbogen, fordi jeg selv havde haft så stor glæde af at synge.
"Her i livet handler det ikke om at have mange penge eller nå frem via sine albuer"
Allerede efter den første sang kunne jeg mærke, at stemningen løftede sig en lillebitte smule, og problemerne var lettere at håndtere bagefter.
Som tiden gik, begyndte sekretærerne at spørge til sangene, og jeg opdagede, at jeg brugte lang tid på at vælge dem.
Sangen lød skønnere og skønnere, og en dag åbnede jeg et af vinduerne, så naboerne også kunne få glæde af sangen. Det lød simpelthen så smukt.
Når jeg selv holder selskaber ca. en gang om måneden, kan jeg også finde på at lave et sanghæfte, som de 10-12 gæster kan være fælles om. Det kan være fra højskolesangbogen, men det kan også være noget blues eller jazz. Det er for mig en del af det at gøre sig umage.
Jeg dækker op med mit Flora Danica-stel og kongebestikket fra Georg Jensen, som jeg primært har arvet fra min mors familie og senere spædet op på auktioner. Jeg laver bordplan og holder tit en lille tale for at åbne konversationen lidt op.
Når man som vært har gjort sig umage, er gæsterne selv omhyggelige med at være søde og bidragende og kaste sig ud i snakken om alt fra kunst og politik til sladder fra byen.
Mine forældre kom begge fra store landbrugsfamilier med firlængede gårde, der var centrum for hver deres landsby.
Min mor var skolelærer og min far var psykolog, og de flyttede fra Aarhus tilbage til landet, nærmere bestemt nær Solbjerg, for at komme tilbage til rødderne, dyrke deres egne grøntsager og holde heste og høns.
"Luksusproducenterne er attraktive kunder i min branche, fordi de går forrest og tager nogle slag om, hvad man kan tillade sig"
De havde begge en del søskende, så jeg er vokset op med store familiefester på 50-100 mennesker, og det kræver altså noget plads, hvilket mine onkler og tanter havde.
Læs resten af portrættet på næste side.
##PAGE##
Jeg har en sund humanistisk tilgang til livet med hjemmefra. Min mor var skolelærer i dansk og fransk og for mindre boglige børn på det, man dengang kaldte en læseklinik. Min far skrev bl.a. lærebøger om børns vilkår og børneopdragelse.
Det var dem magtpåliggende, at der ikke blev gjort forskel på drenge og piger i børneflokken. Og det har altid skinnet igennem i opdragelsen, at det her i livet ikke handler om at have mange penge eller nå frem via sine albuer, så man taber andre på gulvet.
Ikke at man ikke må nå langt i erhvervslivet eller få økonomisk succes – så længe man husker at være god ved de mennesker, man er sammen med.
Jeg fik mit gennembrud på den internationale scene i 2002, da jeg vandt LVMH's (luksuskonglomerat med bl.a. Louis Vuitton og Moët Hennesy) konkurrence om en indsats over for kopivarer i Skandinavien.
Det blev min indgang til en masse andre luksusproducenter som Chanel, Ferrari, Porche og Armani, og jeg har haft retssager for dem alle sammen.
De er attraktive kunder i min branche, og de er sjove at arbejde med, fordi de går forrest og tager nogle slag om, hvad man kan tillade sig. Det gælder f.eks. Christian Louboutin, som brugte mange ressourcer, da de kom til Danmark, på at beskytte rettighederne til de røde såler.
"Hvis jeg skulle have kunst hængende, skulle det være mine yndlingsmalere som Cobra-malerne og Vilhelm Lundstrøm"
Som nyuddannet arbejdede jeg for Udenrigsministeriet i Ottawa, Canada, og det ophold åbnede for alvor mine øjne for vores nordiske særkende. Du kan se i min lejlighed, at det er en del af indretningen.
Svanen, Ægget, PH's koglelampe, Poul Kjærholm og Wegner-sofaer – for sjov krydret med min families gamle palisandermøbler i Chr. VIII's stil. Steinway-flygelet er stort set det eneste, der ikke er nordisk.
Jeg har ingen billeder på væggene, for jeg elsker rene flader og synes også, gæsten skal være i centrum.
Jeg har før sværmet lidt for munkestilen, hvor man kun har en seng, en bog og det mest nødvendige, så man ikke bliver forstyrret.
Samtidig har jeg det sådan, at hvis jeg skulle have kunst hængende, skulle det være mine yndlingsmalere som Cobra-malerne og Vilhelm Lundstrøm, og det køber jeg nok også på et tidspunkt. Men indtil da vil jeg hellere undvære end nøjes.
Men da jeg endelig kom af sted, fandt jeg ud af, at det var en fantastisk kombination af at gå til psykolog og sport.
"Jeg har før sværmet lidt for munkestilen, hvor man kun har det mest nødvendige, så man ikke bliver forstyrret."
Jeg arbejder meget og har mærket snerten af den dårlige stress, og sangtimerne hjælper mig. Jeg får grinet, jeg lærer om musikhistorien, stresser af, og sangen gør mig gladere, fordi den bringer endorfiner rundt i kroppen.
Det er virkelig et privilegium at bo lige op ad Torvehallerne. Før de blev bygget, kom min mor med friske landæg og grønt fra haven. Det gør hun egentlig stadig, for hun er en rigtig dejlig jysk hønemor.
Men jeg kan ikke få hende til at pudse mit sølvtøj, hvis det trænger. Det gider hun ganske enkelt ikke. Så sætter hun penge ind på min konto og siger, jeg må betale mig fra det.
Jeg kan kun billige, at hun tager det sunde valg at leve sit eget liv med min far, yoga, fransk og historieklub i stedet for at leve gennem børnene alene.
Da jeg for nogle år siden tog del i ansvaret for at lede den internationale afdeling af Maqs Law Firm, ville jeg gerne løfte stemningen på kontoret, så jeg lod et månedsmøde med sekretærer og det tekniske personale indlede med nogle sange fra højskolesangbogen, fordi jeg selv havde haft så stor glæde af at synge.
"Her i livet handler det ikke om at have mange penge eller nå frem via sine albuer"
Allerede efter den første sang kunne jeg mærke, at stemningen løftede sig en lillebitte smule, og problemerne var lettere at håndtere bagefter.
Som tiden gik, begyndte sekretærerne at spørge til sangene, og jeg opdagede, at jeg brugte lang tid på at vælge dem.
Sangen lød skønnere og skønnere, og en dag åbnede jeg et af vinduerne, så naboerne også kunne få glæde af sangen. Det lød simpelthen så smukt.
Når jeg selv holder selskaber ca. en gang om måneden, kan jeg også finde på at lave et sanghæfte, som de 10-12 gæster kan være fælles om. Det kan være fra højskolesangbogen, men det kan også være noget blues eller jazz. Det er for mig en del af det at gøre sig umage.
Jeg dækker op med mit Flora Danica-stel og kongebestikket fra Georg Jensen, som jeg primært har arvet fra min mors familie og senere spædet op på auktioner. Jeg laver bordplan og holder tit en lille tale for at åbne konversationen lidt op.
Når man som vært har gjort sig umage, er gæsterne selv omhyggelige med at være søde og bidragende og kaste sig ud i snakken om alt fra kunst og politik til sladder fra byen.
Mine forældre kom begge fra store landbrugsfamilier med firlængede gårde, der var centrum for hver deres landsby.
Min mor var skolelærer og min far var psykolog, og de flyttede fra Aarhus tilbage til landet, nærmere bestemt nær Solbjerg, for at komme tilbage til rødderne, dyrke deres egne grøntsager og holde heste og høns.
"Luksusproducenterne er attraktive kunder i min branche, fordi de går forrest og tager nogle slag om, hvad man kan tillade sig"
De havde begge en del søskende, så jeg er vokset op med store familiefester på 50-100 mennesker, og det kræver altså noget plads, hvilket mine onkler og tanter havde.
Læs resten af portrættet på næste side.
##PAGE##
Jeg har en sund humanistisk tilgang til livet med hjemmefra. Min mor var skolelærer i dansk og fransk og for mindre boglige børn på det, man dengang kaldte en læseklinik. Min far skrev bl.a. lærebøger om børns vilkår og børneopdragelse.
Det var dem magtpåliggende, at der ikke blev gjort forskel på drenge og piger i børneflokken. Og det har altid skinnet igennem i opdragelsen, at det her i livet ikke handler om at have mange penge eller nå frem via sine albuer, så man taber andre på gulvet.
Ikke at man ikke må nå langt i erhvervslivet eller få økonomisk succes – så længe man husker at være god ved de mennesker, man er sammen med.
Jeg fik mit gennembrud på den internationale scene i 2002, da jeg vandt LVMH's (luksuskonglomerat med bl.a. Louis Vuitton og Moët Hennesy) konkurrence om en indsats over for kopivarer i Skandinavien.
Det blev min indgang til en masse andre luksusproducenter som Chanel, Ferrari, Porche og Armani, og jeg har haft retssager for dem alle sammen.
De er attraktive kunder i min branche, og de er sjove at arbejde med, fordi de går forrest og tager nogle slag om, hvad man kan tillade sig. Det gælder f.eks. Christian Louboutin, som brugte mange ressourcer, da de kom til Danmark, på at beskytte rettighederne til de røde såler.
"Hvis jeg skulle have kunst hængende, skulle det være mine yndlingsmalere som Cobra-malerne og Vilhelm Lundstrøm"
Som nyuddannet arbejdede jeg for Udenrigsministeriet i Ottawa, Canada, og det ophold åbnede for alvor mine øjne for vores nordiske særkende. Du kan se i min lejlighed, at det er en del af indretningen.
Svanen, Ægget, PH's koglelampe, Poul Kjærholm og Wegner-sofaer – for sjov krydret med min families gamle palisandermøbler i Chr. VIII's stil. Steinway-flygelet er stort set det eneste, der ikke er nordisk.
Jeg har ingen billeder på væggene, for jeg elsker rene flader og synes også, gæsten skal være i centrum.
Jeg har før sværmet lidt for munkestilen, hvor man kun har en seng, en bog og det mest nødvendige, så man ikke bliver forstyrret.
Samtidig har jeg det sådan, at hvis jeg skulle have kunst hængende, skulle det være mine yndlingsmalere som Cobra-malerne og Vilhelm Lundstrøm, og det køber jeg nok også på et tidspunkt. Men indtil da vil jeg hellere undvære end nøjes.
