ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Ørerne er ved at falde af, når man lytter til ny podcast om mordmistænkt biotektroldmand

Her er tre gode grunde til at lytte til Frihedsbrevets nye podcast “Dr. No“

PR-foto
PR-foto

Frihedsbrevets nye podcastserie “Dr. No” er en stærk cocktail, eller skulle vi sige krasbørstig trylledrik. Det er historien om, hvordan en tyrkisk tryllekunstner bedrog verden og ikke mindst en lille håndfuld af de mest kulørte danske rigmænd. Serhat Gumrukcu gav sig ud for at være læge og topforsker bag en lovende hiv-vaccine, og ud af det opstod det børsnoterede biotechselskab Enochian Biosciences, som blev stiftet af den danske Pandora-rigmand Rene Sindlev. Nu sidder Gumrukcu bag lås og slå, anklaget for at have bestilt et lejemord mod en amerikansk forretningspartner, der forsøgte at afsløre ham. Historien er kendt og beskrevet, bl.a. her i Børsen, men her kan du lytte til den, velfortalt af den kyndige podcastredaktør Thomas Arent (tidligere Ekstra Bladet og “Genstart”).

Det er et lille scoop, at de to milliardærer og investorer i det skandaleombruste selskab Karsten Ree og Ole Abildgaard medvirker. Ree og Abildgaard har ikke bare investeret, men også ladet den tyrkiske tryllemager gøre sine “mirakler” på deres helbred. Ree har brugt 1,8 mio. kr. og Abildgaard 6 mio. kr. på at ignorere det danske hospitalsvæsens anbefalinger og i stedet rejse til Los Angeles og betale Gumrukcu for blodsugende igler og fosterstamceller, hvis virkning der ikke er fundet evidens for. Selv efter hans svindel er kommet for dagen, udelukker ingen af de to dog, at behandlingerne virkede. Som Ree siger: “Det var præventive behandlinger, og jeg er her jo endnu, så …”


Andre læser dette lige nu