Cirkusstemning på Amager
Ingolfs Kaffebar ligger lige på grænsen mellem det smarte København og det gamle København, som jeg husker det fra 1980’erne og 90’erne. Jeg har boet 32 steder i mit liv, men af alle holder jeg mest af Amager. De sidste fire år har jeg boet i den rå del af byen, i Tårnby, hvor der lugter af diesel fra flyene, og småindustrierne stadig findes, og jeg har haft en rocker som genbo. Kaffebaren er det kulturelle i området, og den er grundlagt af bl.a. en tidligere cirkusartist, som jeg kender fra før i tiden, og her kommer mange forskellige mennesker. F.eks. mødte jeg Jesper Binzer fra DAD her, før vi lavede DAD-udstillingen på Nationalmuseet. Jeg kan godt lide at begynde dagen med at samle fokus her, før jeg møder ind til dagens møder.