Caféen, hvor man føler sig heldig
Jeg kommer typisk to slags steder. Der er dem, jeg altid kommer tilbage til, og de nye, jeg gerne vil opleve, uden jeg ligefrem kan kalde mig . Jeg elsker at gå og tulle i Latinerkvarteret, især når de nye studerende lige er kommet til byen, og man kan mærke, der sker så meget i Aarhus. Et af de steder, jeg kommer igen og igen, fordi det er så hyggeligt, er Café Drudenfuss. Om sommeren sidder min hustru og jeg udenfor i solen en fredag eftermiddag og får moules frites og et glas vin – og man føler sig ret heldig. Og om vinteren får jeg f.eks. en kold lille fadøl indendørs, og her er altid liv. Jeg kommer der ikke nær så tit, efter vi har fået vores datter, men prøver at integrere det i familielivet.