Her er overborgmesterens stamsteder
Sisse Marie Welling (SF) bruger det meste af den tid, hun ikke er på Rådhuset, ved vandet med sine børn, krabber, konæserokker og en særligt god croissant i hånden
11. dec. 2025 KL. 16.00
Gem til senere
Stranden i byenJeg bor på Amager og elsker at komme på Amager Strand året rundt og blive blæst igennem, det er et dejligt sted at få tankerne lidt væk fra arbejde. Jeg kommer der alene, hvis jeg har brug for at få clearet hovedet, eller med mine børn. Så kigger vi på surfere, smider sten i vandet, snakker om ugen, ser på drager og får fish’n’chips eller kakao i en café, der ligger ved bunker nummer tre, som har åbent året rundt. Nede i den anden ende, ved Helgoland, ligger naturcentret, hvor vi kommer en del. Her kan man lære om dyrene, male på sten, så kan det være, de har fanget en gedde, og så kan børnene se den blive skåret op eller lære at kende forskel på han- og hunkrabber. Man vender den om og kigger på maven, men det ved mine børn mere om.
