Ford Explorer skal konkurrere i et ellers mættet marked mod blandt andre Skoda Enyaq, Tesla Model Y, VW ID.4, Renault Scenic, Volvo EX30, Kia EV6, og ja, man kunne blive ved. Den er i første omgang kun tiltænkt det europæiske marked og skal bygges på Fords nye fabrik i Køln. Og især Danmark satser Ford stort på som det land i Europa efter Storbritannien, der får allerflest biler hjem. Ford har de seneste år investeret mere end 13 mia. kr. i det nye anlæg, som skal producere Ford Explorer og den netop viste nye Ford Capri.