Da den nyindsatte pave, Leo 14., i midten af maj trådte foran verdens øjne i Vatikanet, citerede han kirkefaderen Aurelius Augustinus: “Lad os leve godt, så bliver tiderne gode.”
Samme øjeblik, 2 km derfra, stod jeg på det femstjernede hotel Palazzo Dama og havde grotesk nemt ved at efterleve de hellige ord. Om paven tænkte på mig, min private terrasse, hvorfra jeg betragtede den lyseblå pool, de blåhvidstribede parasoller og citrontræer, er tvivlsomt, dels kender han næppe til min eksistens, dels havde hans forgængere for nogle hundrede år siden et anstrengt forhold til netop den familie, der tidligere boede i den tre etager store bygning.