Byen med det kendte postnummer 2900 er for mange udefra forbundet med fordomme og forbehold. Lystlandet på to gange to kilometer er kun for de smukke, kendte, rige og veluddannede. Men spørger man borgerne, får man et andet svar.
Børsen Weekend tog på tur sammen med forfatter Pernille Stensgaard for at udforske Hellerup.
Kører man forbi Svanemøllen station og fortsætter lige ud ad Strandvejen mod nord, når man hurtigt Hellerup. En lille enklave, der skød op i 1700-tallet, da bygherrer og købmænd i sommertiden søgte væk fra København, hvor der flød med skidt, tiggere og løse hunde i gaderne.Hellerup er et sted, man bruger til at fortælle historier om pengeI Hellerup kunne man leve det landlige liv og tage til høstfest på egen jord. Her kunne man vise, at man levede sundt, sammenlignet med livet i byen. Ligesom »Feddet« i Matador, blev Hellerup en fredfyldt landlig oase for de velstillede – og for mange udefra er det sådan, byen opfattes: et provokerende lystland for bourgeoisiet.
Tennis: I mere end 100 år har Hellerup-borgere begyndt eller sluttet arbejdsdagen med en tennismatch. PR-foto: Tine Harden.
»Der er skrevet meget om Hellerups historie. Om udstykning af jord og købmænd, der tjente deres formue på sukkerplantager i Afrika, og derfra tog navne som Taffelbay og Blidah med til byen. Men ingen har skrevet om det moderne Hellerup og byens mennesker. Det, synes vi, var interessant,« fortæller Pernille Stensgaard, da vi mødes på Emmerys – en af de utallige bagere, der ligger på Strandvejen.
Hun er journalist på Weekendavisen og er den ene af de to forfattere bag den nye bog »Hellerup – historier fra reservatet«.
»Hellerup er et sted, man bruger til at fortælle historier om penge. Det er her, man finder Hambros Allé – vejen med de velfriserede lindetræer og landets dyreste huse. Senere hen er Hellerup blevet de kendtes by,« forklarer Pernille Stensgaard, mens vi venter på varme drikke denne kolde sensommermorgen.
To borde fra os sidder da også modepioner Uffe Buchard, i ivrig snak med sociolog og trendrådgiver Emilia van Hauen.
»Under højkonjunkturen i slutningen af 1990’erne starter hypen om Hellerup. Fra 1997 og de næste ti år frem stiger boligpriserne, og byen bliver en oase for den uddannelsesmæssige og økonomiske elite,« forklarer Pernille Stensgaard.
Læs også:
Skæg er ikke for sjov
Citizen Abramovich – Shopaholic uden stopknap
Her handler verdens mægtigste mænd
Hellerup er i dag forbundet med fordomme og forestillinger om mennesketyper. Her er kvinderne høje og slanke, pæne børn, der ikke larmer og mænd med pomadehår og millioner.
I den lille enklave bor en stor den af de kendte fra den »kreative klasse«.
»Det er her tv-værterne, instruktørerne, reklamefolket og Per Kirkeby slår sig ned. Især sundvejene ned til vandet lokker folk med penge til. Sundvejene er Hellerups dyreste adresser. Områderne op mod togstationen kalder man for »Hellerup light«,« griner Pernille Stensgaard af den lokale rangorden.Det er svært ikke at kæde lystlandet Hellerup sammen med tv-serien som 2900 HappinessAd Strandvejen mod nord bevæger vi os ned mod Hambros Allé – landets dyreste villavej, målt på grundpriser. Langs de høje kandelaberklippede lindetræer, hviler Audier, BMW’er og andre tyskere sig i de store indkørsler. Hos Bent Fabricius-Bjerre holder en antik Mercedes.
For enden af Hambros Allé ligger Bella Vista. Det store hvide hus med trappetårn og sortglaseret tegltag er et af de dyreste i landet. For enden af Bella Vistas havemur står der »pik« skrevet med rødt.
«Måske en stille protest mod den nyrige overklasse,« funderer Pernille Stensgaard.
Kvinde med baby i båd: Eftermiddagstur i Tuborg Havn. Kvinder med lang videregående uddannelse bruger i gennemsnit 5 time mere om ugen på børneomsorg, end kvinder med ingen eller kort uddannelse. PR-foto: Tine Harden.
Parallelt med Hambros Allé løber A.N. Hansens Allé. For enden finder man huset »Oktanten«, hvor forretningsmanden Erik Damgaard boede sammen med sin første kone. Senere købte den tidligere bokser Hans Henrik Palm huset for omkring 75 millioner kroner.
Det er svært ikke at kæde lystlandet Hellerup sammen med tv-serien som 2900 Happiness. En serie, der på mange måder skildrer de fordomme om storhed og fald, der ofte er forbundet med byerne nord for København.
Ifølge Pernille Stensgaard, er det dog en rungende kliché, at man ikke kan være rig og sympatisk på én gang:
»I researchen til bogen fandt vi ingen værker, der viser et eneste rigt menneske som sympatisk. Krøniken er et godt eksempel. Den gode arbejder, Palle From, får succes. Rigmandssønnen bliver skør, fordærvet og ender med at begå selvmord«.
Netop fordommene og klichébilledet var interessant at dykke ned i. For hvem bor i Hellerup, hvad synes andre om dem, og hvad synes de egentlig om dem selv? Spørgsmål som disse bliver besvaret i bogen, der er blevet til på baggrund af interview med 50 indfødte, tilflyttere og fraflyttere.
Hellerup – historier fra reservatet er skrevet af journalisterne Pernille Stensgaard og Markus Bernsen. Fotos af Tine Harden. Gads Forlag, 234 sider, 349 kroner.
»Fordommene siger jo, at det er kolde mennesker, der kun tænker på penge og karriere – overser deres børn og snyder deres koner.
Man vil gerne høre historierne om, at de rige ikke kan tåle pengene, og i sidste ende går ned på det, for så er de ikke så misundelsesværdige,« forklarer Pernille Stensgaard.
Mange anfægter præmissen om, at de eller byen skulle være noget særligt.
»Hellerup er ikke noget særligt. Vi er lige som alle de andre,« forklarer en dame i bogen.
Det er den nye holdning. Man stikker ikke for meget ud. Man er vokset fra Hellerup-fruen med minkpelsen og Chanel-tasken, ligesom udtrykket »hjemmegående husmor« er taget ud af brug.
»Kvinderne arbejder også fuldtid, medmindre de er på barsel eller i gang med en ny uddannelse - typisk som coach, zoneterapeut eller noget andet selvrealiserende,« fortæller Pernille Stensgaard.
Læs også:
Designformand: Danmark stadig en vigtig player
Hatten er tilbage på toppen
Fire ud af 10 rige tjener penge på krisen
.
Børsen Weekend tog på tur sammen med forfatter Pernille Stensgaard for at udforske Hellerup.
Kører man forbi Svanemøllen station og fortsætter lige ud ad Strandvejen mod nord, når man hurtigt Hellerup. En lille enklave, der skød op i 1700-tallet, da bygherrer og købmænd i sommertiden søgte væk fra København, hvor der flød med skidt, tiggere og løse hunde i gaderne.Hellerup er et sted, man bruger til at fortælle historier om pengeI Hellerup kunne man leve det landlige liv og tage til høstfest på egen jord. Her kunne man vise, at man levede sundt, sammenlignet med livet i byen. Ligesom »Feddet« i Matador, blev Hellerup en fredfyldt landlig oase for de velstillede – og for mange udefra er det sådan, byen opfattes: et provokerende lystland for bourgeoisiet.
Tennis: I mere end 100 år har Hellerup-borgere begyndt eller sluttet arbejdsdagen med en tennismatch. PR-foto: Tine Harden.
»Der er skrevet meget om Hellerups historie. Om udstykning af jord og købmænd, der tjente deres formue på sukkerplantager i Afrika, og derfra tog navne som Taffelbay og Blidah med til byen. Men ingen har skrevet om det moderne Hellerup og byens mennesker. Det, synes vi, var interessant,« fortæller Pernille Stensgaard, da vi mødes på Emmerys – en af de utallige bagere, der ligger på Strandvejen.
Hun er journalist på Weekendavisen og er den ene af de to forfattere bag den nye bog »Hellerup – historier fra reservatet«.
Historier om penge
»Hellerup er et sted, man bruger til at fortælle historier om penge. Det er her, man finder Hambros Allé – vejen med de velfriserede lindetræer og landets dyreste huse. Senere hen er Hellerup blevet de kendtes by,« forklarer Pernille Stensgaard, mens vi venter på varme drikke denne kolde sensommermorgen.
To borde fra os sidder da også modepioner Uffe Buchard, i ivrig snak med sociolog og trendrådgiver Emilia van Hauen.
»Under højkonjunkturen i slutningen af 1990’erne starter hypen om Hellerup. Fra 1997 og de næste ti år frem stiger boligpriserne, og byen bliver en oase for den uddannelsesmæssige og økonomiske elite,« forklarer Pernille Stensgaard.
Læs også:
Skæg er ikke for sjov
Citizen Abramovich – Shopaholic uden stopknap
Her handler verdens mægtigste mænd
Hellerup er i dag forbundet med fordomme og forestillinger om mennesketyper. Her er kvinderne høje og slanke, pæne børn, der ikke larmer og mænd med pomadehår og millioner.
I den lille enklave bor en stor den af de kendte fra den »kreative klasse«.
»Det er her tv-værterne, instruktørerne, reklamefolket og Per Kirkeby slår sig ned. Især sundvejene ned til vandet lokker folk med penge til. Sundvejene er Hellerups dyreste adresser. Områderne op mod togstationen kalder man for »Hellerup light«,« griner Pernille Stensgaard af den lokale rangorden.Det er svært ikke at kæde lystlandet Hellerup sammen med tv-serien som 2900 HappinessAd Strandvejen mod nord bevæger vi os ned mod Hambros Allé – landets dyreste villavej, målt på grundpriser. Langs de høje kandelaberklippede lindetræer, hviler Audier, BMW’er og andre tyskere sig i de store indkørsler. Hos Bent Fabricius-Bjerre holder en antik Mercedes.
For enden af Hambros Allé ligger Bella Vista. Det store hvide hus med trappetårn og sortglaseret tegltag er et af de dyreste i landet. For enden af Bella Vistas havemur står der »pik« skrevet med rødt.
«Måske en stille protest mod den nyrige overklasse,« funderer Pernille Stensgaard.
Kvinde med baby i båd: Eftermiddagstur i Tuborg Havn. Kvinder med lang videregående uddannelse bruger i gennemsnit 5 time mere om ugen på børneomsorg, end kvinder med ingen eller kort uddannelse. PR-foto: Tine Harden.
Parallelt med Hambros Allé løber A.N. Hansens Allé. For enden finder man huset »Oktanten«, hvor forretningsmanden Erik Damgaard boede sammen med sin første kone. Senere købte den tidligere bokser Hans Henrik Palm huset for omkring 75 millioner kroner.
2900 Happiness
Det er svært ikke at kæde lystlandet Hellerup sammen med tv-serien som 2900 Happiness. En serie, der på mange måder skildrer de fordomme om storhed og fald, der ofte er forbundet med byerne nord for København.
Ifølge Pernille Stensgaard, er det dog en rungende kliché, at man ikke kan være rig og sympatisk på én gang:
»I researchen til bogen fandt vi ingen værker, der viser et eneste rigt menneske som sympatisk. Krøniken er et godt eksempel. Den gode arbejder, Palle From, får succes. Rigmandssønnen bliver skør, fordærvet og ender med at begå selvmord«.
Netop fordommene og klichébilledet var interessant at dykke ned i. For hvem bor i Hellerup, hvad synes andre om dem, og hvad synes de egentlig om dem selv? Spørgsmål som disse bliver besvaret i bogen, der er blevet til på baggrund af interview med 50 indfødte, tilflyttere og fraflyttere.
Hellerup – historier fra reservatet er skrevet af journalisterne Pernille Stensgaard og Markus Bernsen. Fotos af Tine Harden. Gads Forlag, 234 sider, 349 kroner.
»Fordommene siger jo, at det er kolde mennesker, der kun tænker på penge og karriere – overser deres børn og snyder deres koner.
Man vil gerne høre historierne om, at de rige ikke kan tåle pengene, og i sidste ende går ned på det, for så er de ikke så misundelsesværdige,« forklarer Pernille Stensgaard.
Mange anfægter præmissen om, at de eller byen skulle være noget særligt.
»Hellerup er ikke noget særligt. Vi er lige som alle de andre,« forklarer en dame i bogen.
Det er den nye holdning. Man stikker ikke for meget ud. Man er vokset fra Hellerup-fruen med minkpelsen og Chanel-tasken, ligesom udtrykket »hjemmegående husmor« er taget ud af brug.
»Kvinderne arbejder også fuldtid, medmindre de er på barsel eller i gang med en ny uddannelse - typisk som coach, zoneterapeut eller noget andet selvrealiserende,« fortæller Pernille Stensgaard.
Læs også:
Designformand: Danmark stadig en vigtig player
Hatten er tilbage på toppen
Fire ud af 10 rige tjener penge på krisen
.
