25-årig superstudent er dykket ned i videnskaben for at lære os at leve for evigt. Få de gode råd

På det tidspunkt i livet, hvor de fleste lever i nuet og har det sjovt uden at tænke på fremtiden, er 25-årige Nicklas Brendborg anderledes filosofisk og videnskabelig indstillet. Livets store spørgsmål, særligt om det evige liv, kredser i hans hoved, så han ikke kan slippe emnet.

Måske forventeligt af en ung mand, der fik den højeste studentereksamen nogensinde i Danmark – 30 12-taller ud af 30 – og lige nu er ved at skrive sin master i molekylærbiologi på Københavns Universitet.

“

Faktisk tror jeg,
at vi om 2-300 år enten har udryddet
os selv som art eller har besejret aldringen og lever for evigt

Nicklas Brendborg, forfatter og molekylærbiologistuderende

“Jeg har altid interesseret mig for livets fundamentale spørgsmål. Hvorfor vi får sygdomme, og hvorfor vi ikke lever lige så længe som f.eks. træer. I Californien står børstekoglefyren Methuselah på 5000 år. Dengang den spirede, var pyramiderne stadig ved at blive bygget, og de sidste mammutter holdt endnu stand på Wrangel Island i Sibirien. Samtidig bliver vi mennesker sjældent mere end 90 år. Det er da interessant,” siger Nicklas Brendborg.

“Jeg er ikke sikker på, at det er en naturlov, at vi ikke kan leve for evigt. Faktisk tror jeg, at vi om 2-300 år enten har udryddet os selv som art eller har besejret aldringen og lever for evigt.”

Inspirationen til at undersøge, hvordan vi lever længere, kom fra statistikkerne om, at danskerne lever i kortere tid end vores naboer. På trods af at vi ligger højt på næsten alle lister over lykke til uddannelse, så dør vi tidligere end i f.eks. Frankrig, Norge og Sverige. Og ligger på niveau med mange østeuropæiske lande.

Derfor har Nicklas Brendborg det sidste halvandet år gennempløjet litteraturen og forskningen på området for at forstå, hvad der virker og ikke virker, hvis man vil undgå sygdomme og leve længere. Resultatet er bogen “Gopler ældes baglæns. Videnskabens svar på et længere liv”.

“Vi ryger og drikker mere end andre skandinaver, og vi er højere og større end franskmændene, og det forklarer noget af forskellen. Men vi spiser overordnet sundt, dyrke overraskende meget motion, og har som land et af de laveste BMI, så det er ikke hele forklaringen. Der er noget, vi ikke ved endnu,” forklarer Nicklas Brendborg.

“Alle fortjener at se deres børnebørn vokse op, og man fortjener ikke at dø, fordi man er 85 år,” siger Nicklas Brendborg, der via sin forskning fandt ud af, at livsstil betyder meget mere end genetik for livslængden.

“I bund og grund handler det om at være så sund som muligt, så længe som muligt.”

I bogen lister Nicklas Brendborg gode vaner såsom at bruge tandtråd to gange dagligt, “fordi dårlige bakterier i munden både kan give demens og hjertesygdomme.”

Han er selv begyndt på tandtrådens lyksaligheder, samtidig med at han jævnlig motionerer for at få pulsen op og træne sin hjertemuskel og spiser og drikker sundt og varieret uden at blive fanatisk.

“Jeg spiser broccoli, når jeg alligevel er alene hjemme, men burger og øl, når vennerne kommer. Man dør ikke af lidt alkohol og Fed mad,” siger Nicklas Brendborg og uddyber. Måske til skuffelse for mange, der spiser vegetarisk:

“Der er altså ikke noget videnskabeligt grundlag for at konkludere, at vegetarer lever længere end kødspisere. Heller ikke for, at det er usundt at spise rødt kød.”

I bogen gør han ligeledes op med en af mest sejlivede myter om at leve længere. Nemlig brugen af antioxidanter.

“Mange mennesker tror, at antioxidanter får dig til at leve længere. Men det er lige omvendt. Ligesom motion smadrer muskler og lunger på kort sigt, men gør dem stærkere på langt sigt, så er oxidanter vigtige for at gøre dig stærkere over tid. Antioxidanter luller kroppen i søvn, og du dør tidligere.”

Coronadiskussioner om vacciner, afspritning og at vaske hænder er Nicklas Brendborg fuldstændig på linje med. Alt, der dræber dårlige bakterier og virusser, er godt.

“De tre mest største lægesucceser er sanitet (vaske hænder og afspritning), antibiotika og vacciner. Tænk på, hvor meget ældre folk så ud for 150 år siden. Det ælder dig at blive inficeret med ting, og personligt skal jeg også have alle vacciner – så længe de er testet. Jeg har allerede fået HPV og venter nu på coronaen. Virusser er sindssygt skrappe, de highjacker dine celler.”

Det måske mest overraskende for videnskabsmanden Nicklas Brendborg har dog været, at ens livsindstilling og mentale tilstand er det, som betyder allermest for et langt og lykkeligt liv. Optimisme, positivitet og et mål i livet, får folk til at leve længere.

“Sjovt nok så viser det sig, at dem der skriver biografier, hvor de mest snakker om sig selv eller er depressive, lever kortere end dem med positive biografier og samvær med andre. Man skal gøre ting, der gør en glad og gerne sammen med andre. Det giver også et sjovere og længere liv,” fastslår Nicklas Brendborg.

miso@borsen.dk