Han har været pressechef for flere store cykelhold og kommenteret Tour de France på landsdækkende tv – men opgav cykelsporten for at drive en vingård i Californien

Som en ægte landmand er Brian Nygaard bekymret for vejret. Det er forår på Stuhlmuller Vineyards i det nordlige Californien, og vinplanterne på den 149 hektar store ranch og vingård har netop været igennem knopskydning, der siden bliver til blomster, så druer – og til sidst vin. Men i går aftes, en torsdag i marts, faldt der hagl over vinmarkerne, og er uheldet ude, kan haglene slå de skrøbelige skud i stykker, inden de nogensinde når så langt. Og i aften er der lovet haglvejr på ny.

Faldt nedbøren i stedet som regn, var det et mindre problem, forklarer Brian Nygaard. Selvom der faldt et tilfredsstillende antal millimeter i februar, ligger området stadig et godt stykke under gennemsnittet for sæsonen, og regn skal der til, hvis årets høst skal blive god.

I en ideel verden ville Brian Nygaard gerne, at vejret udviklede sig forudsigeligt efter sæsonen. Sådan fungerer det ikke i virkeligheden, det ved han godt, og når man bestyrer en vingård, lærer man hurtigt at omstille sig efter omstændighederne i et hjørne af verden, hvor alt fra nattefrost til omfattende skovbrande er en del af vilkårene. For at bekæmpe minusgraderne sprøjter Stuhlmuller Vineyards planterne med vand, der – når det fryser – isolerer skuddene med et tyndt lag frost, som forhindrer mere frost i at trænge ind i selve de skrøbelige skud.

“Det er ret spidsfindigt,” siger Brian Nygaard, der på det seneste er blevet vækket klokken fire om natten, fordi nabogården har valgt en anden metode til frostbekæmpelse: Store turbiner, der blæser den kolde luft væk fra planterne, men som larmer som en helikopter, der er ved at lande.

Heldigvis er 46-årige Brian Nygaard blevet vant til at stå tidligt op. Det er den tidligere cykelsports-pressechef, der stadig optræder som ekspert i cykling på tv og skriver om sporten for Weekendavisen, og nu administrerende direktør for en nordcalifornisk vingård, nødt til, hvis han skal følge med i forårets mange endagscykelløb i Europa, de såkaldte forårsklassikere, med ni timers tidsforskel. For et par timer siden sad han og så cykelløb fra det område i Toscana i Italien, hvor han selv har boet, mens han stadig arbejdede med cykling, og hvor han stadig har et hus. Og nu, ved syvtiden lokal tid, skal hans arbejdsdag til at begynde.

Brian Nygaard har været direktør for Stuhlmuller Vineyards siden februar 2020. Ranchen ligger i Sonoma et par timers kørsel nord fra San Francisco, og fra sit kontor har han udsigt til bjerget Mount Saint Helena, som adskiller Sonoma fra Napa Valley, to af de mest kendte vinområder i USA. Her er Brian Nygaard kommet fast på ferie siden 2007 og har dyrket sin interesse for vin, der går tilbage til 90’erne, da han læste filosofi på Aarhus Universitet.

“Jeg begyndte at komme i en vinforretning på Sjællandsgade i Aarhus, hvor en af mine venner arbejdede. Jeg har ikke særlig mange medfødte evner, men jeg har en virkelig god smagshukommelse. Jeg kan huske næsten alt, jeg har smagt, så det blev en akkumulativ viden og førte til, at jeg blev så optaget af det, at jeg fik lyst til at smage al vin, der findes – i hvert fald det, der er godt,” siger Brian Nygaard, der med egne ord er “autodidakt vinmand” og har lært, hvad han ved på utallige besøg og “praktikophold” på vingårde rundt om i verden, bl.a. mens han boede i Italien. Men han havde ikke forestillet sig, at han skulle bestyre en vingård i Californien, før han i sensommeren 2019 blev kontaktet af ejeren af Stuhlmuller Vineyards, en ejendomsudviklerfamilie fra Palo Alto i Silicon Valley som Brian Nygaard havde lært at kende på sine rejser. På daværende tidspunkt var hans kone gravid med tvillinger, og med børn på vej, og efter mange år i cykelsporten med 200 rejsedage om året, mærkede han behovet for en mere fastforankret hverdag. Brian Nygaard var egentlig blevet tilbudt jobbet én gang før i 2011, dengang var timingen ikke rigtig, men nu så han muligheden for at gøre sin store interesse for vin til et arbejde.

“Heldigvis var det ikke noget, jeg skulle overtale min kone til. Det var ikke kun en livsdrøm for mig, men også en fælles drøm for os om at rejse ud og bo i et andet land og være en del af en anden kultur,” siger Brian Nygaard.

På Stuhlmuller Vineyards produceres hvert år mellem 6000 og 10.000 kasser vin – med 12 flasker i hver – først og fremmest på druerne Cabernet Sauvignon og Chardonnay samt mindre mængder Zinfandel, Petit Verdot og Sauvignon Blanc. En efter nordcaliforniske standarter lille produktion, både i forhold til ranchens størrelse og i forhold til andre producenter i området, fortæller Brian Nygaard.

Omkring 20 pct. af høsten går til Stuhlmullers egne vine, resten af druerne sælges til andre vinproducenter i området. På gården er der ansat en vinmager, et par assistenter og en bogholder, mens store dele af det praktiske arbejde på vinmarken er udliciteret til et eksternt hold, der kommer på gården alt efter sæsonen. Som administrerende direktør er Brian Nygaards opgave, udover at lede produktionen, bl.a. at planlægge vinproduktionen; hvilke vine der skal udkomme hvornår, hvor mange flasker de skal lave, og hvordan de skal afsættes på markedet.

Sidste sommer var Brian Nygaards første høst på gården, og selvom der er ansat folk til at gøre det manuelle arbejde med både at plukke og sortere druer – og ikke mindst til den omfattende rengøring, der kræves for at undgå urenheder i vinen – kunne Brian Nygaard ikke holde fingrene fra produktionen for at lære og suge så meget til sig som muligt.

“Det har været en udfordring for mig at skulle lede, samtidig med at jeg skulle lære en hel masse om, hvordan en vingård og en vinproduktion fungerer. Og samtidig har jeg en så brændende interesse, at jeg nærmest drømmer om vin om natten,” siger Brian Nygaard.

Fordi hans kone og børn endnu ikke er flyttet med til USA pga. covid-19, kan Brian Nygaard tillade sig at have meget lange arbejdsdage på ranchen. Men når han endelig holder fri, sætter han sig gerne op på cyklen og kører rundt langs San Francisco Bay og nordkysten, både for at studere områdets miljø og klima, og hvordan det påvirker betingelserne for at dyrke vin, men også bare for at opleve de postkortskønne nordcaliforniske landskaber.

“

“Hvis man skal dyrke noget som helst af værdi,finder man hurtigt ud af, at man er i naturens vold”

Brian Nygaard, direktør

“Her er lige så smukt og idyllisk, som man forestiller sig. Jeg kan se de bløde bakker og bjergene i horisonten, og når jeg vågner om morgenen, kan jeg se tågen, som ligger hen over dalen og brænder væk, når der for alvor kommer gang i solen. I Danmark elsker jeg de få dage om året, hvor man kan mærke, at årstiden skifter. Den dag, hvor man første gang mærker, at det er forår. Sådan føles det næsten hver dag herovre på grund af tågens indflydelse på temperaturen,” siger Brian Nygaard.

Da Brian Nygaard og hans kolleger i august netop var blevet færdige med at høste de hvide druer og skulle i gang med de røde, trak mørke skyer med tordenvejr ind over San Francisco Bay. Det havde praktisk talt ikke regnet siden april, og temperaturerne i området lå et godt stykke over 30 grader. Normalt ville uvejret give regn, men i ekstrem varme kondenserer vandet, inden det når jorden, og i stedet rammer kun lyn den knastørre overflade og antænder brand i skov og marker, som let kan brede sig til store områder med vinden, der kommer ind fra Stillehavet.

“Vi kunne se branden komme nærmere fra Napa Valley på den anden side af Mount St. Helena, og pludselig begyndte det også at brænde på den modsatte side af os, få kilometer væk. Der var dage, hvor vi slet ikke kunne se solen, fordi røgen fra brandene var så kraftig, at den ikke kunne trænge igennem. Himlen var sort med et orange skær,” siger Brian Nygaard.

En eftermiddag stod han på sin terrasse og kunne se små gløder lande på sine sko. Han besluttede sig for at evakuere og indlogerede sig hos nogle venner nede ved San Francisco en weekend, mens skovbrandene rasede nordpå.

“Selve vinmarkerne brænder heldigvis ekstremt dårligt, men forrige år (i 2019, red.) var en del af et vandforsyningsanlæg her på ranchen smeltet, og det var kun på grund af brandvæsnet, at farmen ikke forsvandt, mens flere hundredtusinde mennesker i en periode var uden strøm,” fortæller han.

Da Brian Nygaard vendte tilbage til gården dengang under et kort besøg for at lave sin ansættelsesaftale, var brandhelikoptere stadig i gang med at slukke mindre brande i nærheden, og luften stank af røg, der havde ligget så længe over vinmarkerne, at store mængder druer havde taget så stor skade, at de måtte smides ud.

“Det samme skete igen sidste år, og vi endte med at kassere adskillige ton røde druer og dermed flere tusinde flasker vin. Det gik både ud over vores egen produktion og mange af de andre producenter, vi sælger til,” forklarer han.

De enorme skovbrande hærger ofte den amerikanske delstat i sensommeren og efteråret, og sidste år kæmpede flere end 14.000 brandfolk mod flammerne, der brændte mere end 8000 kvadratkilometer ned – et areal på størrelse med Sjælland og Lolland tilsammen. Brandene koster hvert år menneskeliv og har enorme økonomiske omkostninger, også for vinproducenter, der ifølge Brian Nygaard ikke kan gøre andet end at acceptere det ekstreme vejrfænomen og indrette sig derefter:

“Hvis man skal dyrke noget som helst af værdi, finder man hurtigt ud af, at man er i naturens vold. Det er skovbrandene herovre måske et af de mest ekstreme eksempler på, fordi de er så voldsomme og farlige. Når høstsæsonen nærmer sig, kan man ikke undgå at have dem i baghovedet, men man må bare arbejde videre og håbe på det bedste. Og så gælder det om altid at have en taske pakket og benzin på bilen.”

Nogle dage senere er haglvejret overstået i Sonoma, og heldigvis har ingen vinplanter taget skade. Til gengæld har Brian Nygaard fået den regn, han har gået og håbet på, så humøret er godt.

“Det har været en voldsom uge, først med nattefrost, så sne og hagl, så regn og til sidst sol og 22 grader,” siger han.

Ved siden af sit job på vingården har Brian Nygaard købt druer, som han dyrker på vinmarker et godt stykke længere ude ved Stillehavskysten og producerer sin egen vin i selskabet Cypres Vine sammen med en ven og med støtte fra et par danske investorer. Foreløbig er en enkelt vin på markedet, lavet som et blend af lokale druer, der også sælges i Danmark gennem Laudrup Vin. I år udkommer to mere fra hans hånd, så produktionen når op på i alt tre forskellige flasker.

“Det er lidt syret at tænke på, at når mine venner og bekendte går i Rotunden i Hellerup, kan de købe en vin, jeg har være med til at lave i det nordlige Californien,” siger Brian Nygaard.

På Stuhlmuller Vineyards er hans ambition først og fremmest at tilbagebetale den tillid, som ejeren har vist ved at ansætte en direktør uden nogen som helst erfaring med at drive en vingård – og hvis han selv skal sige det, er han godt på vej, da Stuhlmuller sidste år fik et væsentligt bedre resultat på bundlinjen end året før. Ellers kigger den tidligere cykelsportspressechef ikke længere frem end næste sæsons høst, der skal blive bedre end den foregående, på samme måde som han i sin karriere har fokuseret på det, der var lige foran ham, og som interesserede ham her og nu; en tilgang som indtil videre har ført ham gode, om end uventede steder.

“Man behøver ikke at vinde i lotto for at forfølge en livsdrøm. Måske skal man bare konstant opsøge den måde ens drømme og tilfældet mødes. Man skal ikke stå i vejen for sig selv, når chancen er der. Da jeg gik på universitetet og læste filosofi, havde jeg aldrig troet, at jeg ville komme til at drive en vingård. Men jeg havde omvendt heller aldrig forestillet mig, at jeg ville blive pressechef for et cykelhold,” siger Brian Nygaard.

Én drøm har han dog på lidt længere sigt: At vende tilbage til Italien, landet hvor hans børn blev født, og hvor han i sidste ende føler sig mest hjemme. Allerhelst som vinbonde:

“Hvis det en dag kunne lykkes at lave noget lignende der, måske endda mit eget, så synes jeg ikke, at jeg kan bede om så meget mere for mig og min familie.”