I år kom der ny restauratør i restaurant Grøften, som er en af Tivolis restaurantmæssige institutioner, så jeg var nysgerrig efter at opleve, hvad ejerskiftet betyder. Lad mig straks afsløre, at smørrebrødet skuffede, og derfor finder du sidst i artiklen anbefalinger til andre gode smørrebrødssteder i haven.
Men den særlige "Grøftestemning" finder du kun i Grøften, hvor jeg har indfundet mig i køen kl. 11.45. For dørene åbnes ikke før kl. 12.00, hvorefter de ventende gæster myldrer ind og registreres ved en skranke for derefter at blive overtaget af en af de tjenere, som venter ved indgangen for at sætte gæsterne til bords.
"Den helt særlige Grøften-stemning er intakt, så hvis det er stemningen og den hurtige ekspedition samt gammeldags smørrebrød, man søger, så er Grøften fortsat et godt valg"
Jeg nikker goddag til min nabo, der sidder ved bordet en halv meter borte, for på den gode gammeldags smørrebrødsrestaurantfacon står bordene tæt, så man kan følge godt med i naboernes samtaler.
Men der er vel ingen, som opsøger Grøften for at føre fortrolige samtaler i et fredeligt miljø. Nej, denne restaurant handler netop om fart over feltet, og det er der virkelig.
Minutbetjening
Vi bestiller drikkevarer kl. 12.05, og de står på bordet kl. 12.08. Vi lukker menukortet kl. 12.12, og seks minutter efter er tjeneren på pletten.
11 minutter senere ankommer silden. Dels en karrysildanrettet i en lille glasskål, som tjeneren serverer ved at tage den med en gaffel og ske, som han på rutineret tjenervis holder i én hånd.
Øverst ligger en tomatbåd, lidt salat, en dildkvist og nogle lidt klodset skårne ringe af rødløg. Ligesom den marinerede sild, på snapsemaden med de fint kogte kartofler, er der tale om en lidt for blød sildekonsistens og lidt for sød smag, ligesom den meget milde karrydressing læner sig i retning af det søde.
Asietten står på en af de hyggelige og karakteristiske tallerkener dekoreret med små grønne ballongynger, og der er et stykke smurt rugbrød til, som føles lidt tørt på undersiden.
Det er formentlig ikke lige blevet smurt, for med hundredvis af gæster i timen er det nødvendigt at forberede sig godt. Det skal man tage i betragtning, når kvalitetsniveauet bedømmes, for Grøften er ikke nogen gourmetrestaurant, men en uhyre travl storrestaurant der årligt serverer 30 ton skipperlabskovs og omsætter for omkring 80 mio. kr.
Tofarvet tatar
Næste stykke er en løvemad og nej, det er ikke en bofælle til giraffen Marius ude i Zoo, som er på bordet. Løvemad er som bekendt et stykke med tatar af oksekød ledsaget af kaviar. De indfarvede sorte fiskeæg smager ikke videre godt, men er flot sorte, og farven klæder det rå og røde kød, som dog lider under at være blevet smurt i god tid og sat parat.
Restaurant Grøften er en institution i Tivoli, og stemningen er noget helt for sig selv. Men smørrebrødet følger ikke trop.
Det kommer til udtryk i den tofarvede kulør, som åbenbares, når man skærer i stykket. Men kødet smager friskt og godt, den tofarvede kulør er alene et kosmetisk anliggende.
Såvel sild som løvemad spises op, for selvom det ikke ligefrem er delikatesser, så går det an. Blot otte minutter efter tjeneren har taget vore tallerkener, er han retur med et ovalt stålfad, som stilles på bordets stativ, hvorfra han med sikker hånd serverer stykkerne.
Trist fladfisk og tilsvarende tilbehør fra Grøften.
Det ene er lun fiskefilet med remoulade, og jeg tør ikke sige, om det er en filet fra rødspætte eller skrubbe, men i hvert fald er det en udpræget flad fladfisk uden nogen videre smag.
Salatbladet, der følger med serveringen er råddent i kanten, paneringen lidt voldsom men fint sprød og friskt smagende, hvilket man ikke kan sige om den meget søde, fintmalede remoulade.
Andre gør det bedre
Roastbeefen er rosastegt og saftig med en god stegesmag fra afbruningen af kødet, og den sprøde agurkesalat er syrligt frisk. Men peberroden ligner den slags, man køber færdigrevet, og jeg ved ikke, hvad der er dens værste egenskab, bitterheden eller surheden. Begge skal nu afspejles i mit svar til den gode tjener, som spørger "om det smagte?"
Restaurant Kähler imponerede med stykker i den moderne stil.
Jeg bekræfter, at det smagte, men ikke så godt, som jeg havde forventet det fra Grøftens side.
Den helt særlige Grøften-stemning er intakt, så hvis det er stemningen og den hurtige ekspedition samt gammeldags smørrebrød, man søger, så er Grøften fortsat et godt valg.
Men vil man have godt smørrebrød, vil jeg anbefale et besøg hos Kähler, som serverer moderne stykker i elegante omgivelser, mens det mere klassiske fås i hyggelige omgivelser på Færgekroens Bryghus.
Virkelig flot fiskefilet fra den elegante restaurant Fru Nimb
Også restaurant Brødrene Price gør det godt i genren, ligesom den i fjor tilkomne restaurant Fru Nimb, som er Tivolis mest elegante og komfortable smørrebrødsrestaurant.
