ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

God weekend med Cath Danneskiold-Samsøe: "Jeg er bestemt ingen masterchef, men stemningen skaber en illusion om, at jeg er."

Når man ikke er et stort talent i et køkken, er det heldigt, man er en god værtinde. Grevinde Cath Danneskiold-Samsøe inviterer tætte venner til temamiddag på en perfekt decembersøndag

Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe, er konsulent og kunstkurator. Hun er tidligere slotsfrue på Gisselfeld Slot, hvor hun indtil 2008 var gift med  grev Erik Danneskiold-Samsøe.  Foto: Jeppe Bøje Nielsen.
Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe, er konsulent og kunstkurator. Hun er tidligere slotsfrue på Gisselfeld Slot, hvor hun indtil 2008 var gift med grev Erik Danneskiold-Samsøe. Foto: Jeppe Bøje Nielsen.

KL. 10.00 starter dagen, for jeg er B-menneske. Jeg skipper morgenmaden og nyder tre-fire espresso lungo i biblioteksrummet iført min morgenkåbe. Her læser jeg The Daily Telegraph-artikler og kontemplerer. En del af mit morgenritual er at blive vækket af Apples bedtime-app, indstillet på “Bird Song”. Det geniale vækkeur får lov til at “kvidre” længe, og er sammen med espressos den perfekte optakt til at møde verden med et åbent, positivt sind.

KL. 11.00 tilbereder jeg en proteinrig brunch.Den består af “hjemmebagte” croissanter – dejen kommer fra en Irma-dåse, og jeg har altid et par i fryseren – spejlæg, cherrytomater, skinke og ost, gravad laks med peberrodscreme, rucola med julesalat plus en avocado, hvis den sunde men utaknemmelige klimasynder ser tiltalende ud under skallen.

KL. 12.00 Da nattelæsning er skyld i,at jeg får for lidt søvn, hvilket tydeligt ses om morgenen, benytter jeg mig af de bedste helbredsbehandlinger kombineret med en række hightech skønhedsbehandlinger. Jeg er meget glad for behandlingen Ultraformer III hos Josefine Bog på Christianshavn, og jeg får gode Ipl-behandlinger, der udjævner hudfarven, hos N’ age. Lysterapi er jeg ogsåhookedpå. Jeg har anskaffet mig en led lysterapimaske fra Medicoline, som jeg bruger på maksfrekvens, i kombination med dr. Joe Dispenzas lydmeditationer. Kulminationen på den mest ideelle weekend er dog min behandling hos eksperten i body-sds og helbredscoach Michell Kowal, som er medgrundlægger af af den nye cool sundheds-app, Aio.

KL. 13.00 sætter jeg tid aftil at påbegynde mit årlige decemberritualdecloggingaf alle skuffer og skabe, mens jeg hører Studio 54-rytmer eller barok opera. Alt skal gennemgås, sorteres og placeres på sin plads, og det overflødige afleveres til Røde Kors. Selvom det lyder ret usexet, er processen fyldt med nostalgi. Når jeg gennemgår fotografier, breve, ting fra min familie eller køb fra mine rejser, gennemlever jeg de smukke minder og mennesker, som har stor betydning i mit liv.

KL. 14.00 shopper jeg lidt,men godt. Det er København dygtig til. Jeg kan lide porteføljen af Illums brands og ellers Storm, Birger Christensen, Holly Golightly og den lille charmerende butik, Melange de Lux, i Dronningens Tværgade, som har et forfriskende miks af mindre kendte, men cool brands.

JBN_GREVINDE_CATH_00248.jpg
Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Damsøe.

KL. 16.00 glæder jeg mig til at seballetten “Nøddeknækkeren” på Det Kongelige Teater i koreografen George Balanchines fortælling, en af de største klassikere, komponeret af Pjotr Tjajkovskij. Jeg vil også se Louisianas nye udstilling med en af mine favoritkunstnere, Troels Wörsel, og benytte lejligheden til en lang frisk tur langs den nordsjællandske kyst, som jeg savner, når jeg er i London.

Kl. 18.30 slapper jeg af hjemmemed at spille bridge på min iphone, ordne min minimanicure-selfservice eller blot dovne på sofaen i pyjamas foran tv-serier som “The Crown” eller “Badehotellet”. Jeg nyder den fysiske og mentale passivitet, og det gør jeg helst med et fad fyldt med finger-food goodies.

Jeg er opdraget
af en generation, som mener, at cognac er sundt for fordøjelse
og forkølelse

KL. 19.30 I disse tider nyder jegintime middage i selskab med min familie eller venner, hvor der er plads til både latter og at lette hjertet. Jeg elsker at underholde gæster med temamiddage, gerne med et trykt fire-fem retters menukort. Delikatesser shopper jeg lokalt, helst hos Løgismose: østers, poussiner med rosmarin og citron, vagtelæg, den bedste olivenolie, fantastiske oste og små færdigretter to die for. Bordet dækkes efter protokollen på æstetisk vis, med store mængder af blomster. Dresscode er black tie, og det givne tema, f.eks. megatrends eller cybercrime-udfordringer, diskuteres ivrigt under middagen. Jeg er bestemt ingen masterchef, men stemningen skaber en illusion om, at jeg er. Jeg medvirkede faktisk i et par “Masterchef”-afsnit, men jeg var endisasteri forhold til de øvrige medvirkende. Faktum er, at jeg ikke er noget stort talent i køkkenet, men til gengæld er jeg en god værtinde.

KL. 20.00 Spiser jeg ude,vælger jeg restauranter, som forener god kulinarisk kvalitet med skønt interiør og stemning. Trenden for “installationsmad” er forbi for mig personligt. I dag påskønner jeg, når eminent kvalitet ikke er overskygget af for mange skummysterier. Hvis en medium-rare steak eller pighvar, serveret med blot salt, peber og lidt citron, kan forføre mig, ved jeg, det er en god restaurant. Så jeg vælger klassiske steder som Sanders, Fasangården, Café Victor, Kong Hans, Salon og den gode Anaba Sushi. Men ok …I wouldn't mind a datepå Alchemist'en for oplevelsens skyld.

KL. 22.00 afsluttes middagen hjemme med en cognacog mørk chokolade ved sofabordet, og derefter er mine sofaer svære at forlade. Jeg er opdraget af en generation, som mener, at cognac er sundt for fordøjelse og forkølelse. Og dermed en god undskyldning til en hyppig cognac efter middagen – min mor på 90 år nyder et miniglas hver dag. Min favorit er Hennessy Paradis, som minder mig om den skønne dag i 2010, hvor Maurice Hennessyhimself,fra Hennessy's dynasti, besøgte mig med en invitation til at være hans medværtinde til en middag. Det var på alle måder uforglemmelig middag i den gode cognacs tegn.

KL. 00.00 læser jeg i sengentil langt ud på natten, hvor jeg elsker litteratur om politiske forhold, især Den Kolde Krig, som har påvirket vores skæbner, da den forstyrrede magtfordelingen i Europa og dermed verdensøkonomien og -kulturen. Pt. læser jeg to bøger: “The Volunteer” af Jack Fairweather, en stærk fortælling baseret på en autentisk historie fra Anden Verdenskrig med en grusom forsmag på Den Kolde Krig, og “Fremtidssans” af Anne Skare, som fremhæver vigtigheden af at tænke som futurist, hvis man ønsker at følge med i den nye verden.


Andre læser dette lige nu