Forfatter Glenn Bech: “Jeg plejer at sige, at tragedien ikke var tabet af min far, men tabet af barndommen”

Glenn Bech var bange for, at det var en aprilsnar, da han fik invitationen. Han var blevet spurgt, om han ville ledsage en dansk musiker til en gallapremiere. Med rød løber og kameraer, champagneglas og berømtheder. Med folk, han ikke kendte, men som følte, at de kendte ham. Et prik på skulderen her, et klink med glasset der. Pludselig stod han så tæt på Iben Hjejle og Peter Gantzler, at han kunne røre dem. Skuespillere, han kun havde set på tv med sin mor hjemme i barndomsstuen.

“I baghovedet kunne jeg høre min mor gå helt amok. Vi har set alle de danske film sammen, hun elsker dem for hårdt. Det kunne jeg ikke lade være med at tænke på,” siger forfatter Glenn Bech.