De uudtømmelige udendørsfaciliteter er det første, der rammer én, for vejen ind i hotelvarmen går gennem Gleneagles’ 350 hektar store resortområde i det begyndende højland. Så langt øjet rækker, ligger friserede golfbaner og storslået natur, hvor den stolte, skotske golfsport er blevet dyrket siden sin fødsel. På lang afstand kan man se det slotslignende monument af en bygning fra 1924 med det skotske flags hvide kryds på blå baggrund, der vajer fra hoteltårnet. I indkørslen holder Gleneagles’ jægergrønne Rolls-Royce, som transporterer gæster til og fra (hvis de da ikke foretrækker helikopteren), sammen med Land Rover-flåden af den klassiske slags, der matcher de sublimt stylede golfbaner.
Gleneagles har fremragende golf og klassisk britisk luksus
Skotlands berømte Gleneagles lever op til sit ry med ubegrænsede golf- og fritidsmuligheder. Men stedet byder også på malerisk natur og luksus i sin helt egen liga
