ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Gertrud serverer godt smørrebrød

Alle over konfirmationsalderen ved, at glansen gik af Skt. Gertruds Kloster, dengang Berlingskes anmelder sablede stedet ned for ti år siden. Så nej, Skt. Gertrud er ikke nogen ny restaurant, men det er forholdsvist nyt, at man serverer smørrebrød. Det begyndte i sommer, hvor jeg aflagde stedet et besøg og konstaterede, at det slet ikke var værst. I sidste uge vendte jeg tilbage for at lodde stemningen og fandt, at kvaliteten var steget så meget, at jeg godt tør anbefale stedet. Ikke som noget smørrebrødspalads, men som et rigtig godt alternativ, når man nu ikke kan få plads hos genboen Schønneman. Man spiser ikke nede i den berømte kælder, hvor meget ondt er foregået, men oppe i gadeniveau, lige inden for døren.

Andre læser dette lige nu