ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Gensyn med dansk Baia-besætning

Danske sejlervikinger på sentimental journey til start på Volvo Ocean Race i morgen. Den danske storsponsor, satellitkommunikationsvirksomheden Thrane&Thrane, får også en nostalgisk oplevelse.

Seks store 70 fods havracere stævner i morgen ud på Volvo Ocean Race med start fra Alicante i Spanien.Flere danske sejlsportsfolk har tidligere deltaget til søs som del af besætninger på Volvo Ocean-racere ved den sagnomspundne verdensomsejling, som er en fortsættelse af den lige så sagnomspundne Whitbread Round the World Race, der startede helt tilbage i 1973-74Forude ligger otte-ni måneders vild, grænseoverskridende sejlads på oceanerne for de modige skippere og besætninger – dog med otte stop undervejs, hvor der kan blive hvilet lidt ud fra strabadserne til søs.

Sådan så jordomsejlerne ud engang. Danske SAS Baia Viking med Jesper Norsk som skipper under Whitbread Round the World Race i 1984-1985, hvor han gennemførte sammen med en dansk besætning. Foto: Privat

Den danske 49’er guldmedaljevinder fra OL i Kina, Martin Kirketerp, er som den eneste dansker direkte involveret i sejladsen denne gang – dog kun på land – som en del af en af de seks deltagende fartøjer, Team Sanyas, landbaserede hold. Her skal han lære, hvordan offshore-sejlads gribes an helt fra grunden.

Flere danske sejlsportsfolk har dog tidligere deltaget til søs som del af besætninger på Volvo Ocean-racere ved den sagnomspundne verdensomsejling, som er en fortsættelse af den lige så sagnomspundne Whitbread Round the World Race, der startede helt tilbage i 1973-74.

Læs også:
Frank Jensen: Nær ved at gå på vandet
Dansk flotille mod Skotlands kyster
To en halv gange Jorden rundt - blev otte min. forsinket

Rød-hvidt mærke

Men ved starten på racet fra den spanske ferieby, der i dagene op mod startsskuddene har stået i festens tegn, sætter danske sejlsporteventyrere og en dansk udstyrsleverandør til mange af verdens handels-, fiskeri og lystfartøjer alligevel et markant rød-hvidt fingeraftryk på alle festlighederne.

Volvo Ocean Race-organisationen har for første gang som optakt til det egentlige race invitereret til en Volvo Ocean Race Legends Regatta, hvor fartøjer helt tilbage fra Whitbread-sejladserne stiller op i en dyst.SAS Baia Viking blev kendt som fartøjet i Whitbread Round the World Race 1984-1985, der var bedst funderet på kommunikationsfrontenDenne celebre sejlsportsbegivenhed kunne også omfatte det gode danske skib SAS Baia Viking, som i 1985-86 deltog i Whitbread Round the World Race med den dengang unge ingeniør og passionerede sejlsportsmand Jesper Norsk som skipper og med luftfartsselskabet SAS som sponsor.

Volvo Ocean Race har otte ben (etaper) undervejs og varer otte-ni måneder.

SAS Baia Viking, der i sin tid i løbet af tre år blev bygget egenhændigt af Jesper Norsk, eksisterer i bedste velgående med hjemhavn i Svanemøllen Havn uden for København – nu bare med navnet Baia. P.t. er den tidligere jordomsejler på land i Humlebæk, hvor Jesper Norsk er ved at modernisere fartøjet, og kan derfor ikke være til stede i Alicante.

“Jeg startede selv med at bygge, og undervejs udviklede projektet sig med sigte på Whitbread-jordomsejlingen, og der kom flere med – alle glade amatører,” mindes Jesper Norsk, der nu er maskiningeniør hos Haldor Topsøe og medlem af en teknisk taskforce, der tager ud i verden som trouble shootere i forbindelse med den danske virksomheds opgaver ude i verden.

I alt var der dengang 13 unge danskere involveret i projektet, som i skiftende hold udgjorde besætningen på de fire ben (etaper), som sejladsen dengang udgjorde. Mange af dem – plus tilløb af koner og kærester – i alt 15-17 personer – er i Alicante i disse dage som deltagere i denne sentimental journey, hvor de kan genopfriske de nostalgiske minder fra den hårde sejlads i 1984-85.

Smittet med bacille

“Du har smittet os med en bacille” er ifølge Jesper Norsk en stående bemærkning blandt hans venner i besætningen, som alle har holdt godt sammen efter deres oplevelser til søs. Det er – som Jesper Norsk beskriver det – blevet “et venskab for livet”.

Skipper Jesper Norsk om bord på Baia, som han har på land i Humlebæk for øjeblikket. Ellers ligger den danske jordomsejler i Svanemøllen Havn. Foto: Privat

“SAS Baia Viking blev kendt som fartøjet i Whitbread Round the World Race 1984-1985, der var bedst funderet på kommunikationsfronten,” fortæller Jesper Norsk og knytter dermed an til et andet nostalgisk møde ved dette års Volvo Ocean Race-start i Alicante. Det gælder den danske satellit-kommunikationsudstyrvirksomhed, som sælger 95 pct. af sin produktion til eksport, Thrane&Thrane, stiftet af tvillingebrødrene Lars og Per Thrane.

Thrane&Thrane er for tredje gang en af de helt store sponsorer af Volvo Ocean Race – ikke direkte i penge men med satellitkommunikationsudstyr og service af udstyret undervejs repræsenterende et betydeligt millionbeløb.

Brug af skruetrækkere

Starten på dette eventyr kan skrives tilbage til, da Lars og Per Thrane som unge ingeniører egenhændigt med skruetrækkere flikkede kommunikationsudstyret på SAS Baia Viking sammen før starten fra Helsingør og afgangen til Portsmouth, hvor Whitbread Round the World Race udgik fra.

Det var, før satellitkommunikationens æra begyndte, og udstyret bestod ifølge Jesper Norsk af en kort- og mellembølgeradio fra den danske radiovirksomhed Skanti, som de to Thrane-brødre gjorde klar til turen plus den dengang nystartede kommunikationsvirksomheds ARQ-telexapparat.

Dermed blev SAS Baia Vikings besætning bl.a. i stand til regelmæssigt og punktligt at sende en ugentlig “logbog” til Berlingskes læsere og var dermed pionerer på den type medierapportering, der i dag er en meget væsentlig del af Volvo Ocean Race.

“Vi blev også brugt som relæstation for flere af de andre både, der ikke var så godt udrustet på kommunikationsfronten,” fortæller Jesper Norsk, der i Alicante også får lejlighed til at møde Lars Thrane, der stiller med to voksne sønner til turen, Hans og Peter Thrane, der på den måde kan opleve resultaterne af deres fars arbejdsomhed og eventyrlyst.

Primitiv start

Jesper Norsk er fascineret af havsejlernes udvikling i verdensomsejlingen – fra forholdsvis mindre fartøjer til ekstreme racere i stil med racerbanernes Formel 1-biler. Det glæder han sig også ved selvsyn til at opleve ved Volvo Ocean Race-starten.

“Alt udviklingsarbejde starter i det små, følsomme og primitive og kan i nogen tilfælde blive stort,” lyder det med erfaringens ballast fra den nu 56-årige maskiningeniør og trouble shooter i Haldor Topsøe.

Ord, der også kan stå som et lille memento til hans og besætningens menneskelige udviklingsprojekt på SAS Baia Viking for over 25 år siden.

Læs også:
Hav-eventyr på frømandens skonnert
Historisk nyt fra Danmarks maritime vugge
Dansk topsejler klar til havets Formel 1

.

Andre læser dette lige nu