Det ligger midt i Europa, hovedstaden hedder det samme som landet, og den er fuld af banker. Det er stort set, hvad de fleste danskere ved om det lille fyrstedømme, der grænser op til Frankrig, Belgien og Tyskland.
Men der er selvfølgelig meget mere at vide om Luxembourg, selv om landet kun dækker et areal, der er lidt større end Fyn.
"Hvis man vil helt ud i skoven, kan man bo i små "pods" eller pupper af træ – en slags moderne camping, hvor man laver mad under åben himmel og har vandreruterne lige uden for lejren"
Landet har omkring en halv mio. indbyggere, hvoraf 46 pct. er udlændinge, og det gør landet til en sand smeltedigel af kulturer og sprog.
Folk skifter behændigt mellem de tre officielle sprog, luxembourgsk, fransk og tysk, og landets størrelse forhindrer dem ikke i at have hele fem regioner, som de gerne selv fremhæver for deres forskelle.
Turen rundt i landet er selvsagt hurtigt gjort i bil, men specielt mange turister tager den til fods eller på cykel, så landets smukke natur rigtigt kommer til sin ret.
Gå: I vandrestøvlerne
Müllerthal er en by midt i den region, som luxembourgere kalder "Little Switzerland" for sine lettere bizarre bjergformationer.
Landets smukke natur kommer rigtig til sin ret, hvis man indtager den til fods eller på cykel. Og så er der flere steder fine, godt markerede ruter. PR-foto
Ruten er opdelt i tre cirkler, og hver rute har sit særkende udover de kulturelle højdepunkter undervejs som f.eks. slotte, hvis første fundamenter blev lagt i 1200-tallet.
Ofte går man ad naturstier gennem bjergtagende landskaber, men nogle passager er smalle og mørke, så det er vigtigt at have lommelygte med.
Ruterne er forbundne, men man kan gå dem enkeltvis, i alt 112 km og seks dagsetaper i ca. 2000 meters højde.
Der er gode busforbindelser, så man kan vælge sig ét sted at bo alle dage, og mange hoteller er derfor rettet specielt mod vandrere.
Her er det i øvrigt ok at spise i sin fleecejakke, og værelserne har tørresnor og bakke til beskidte sko.
F.eks. Hotel Basilique i middelalderbyen Echternacht, der er den ældste by i landet og også kendt for sine religiøse danseprocessioner og den romanske kirke.
"Det luxembourgske køkken har franskmændenes finesse og tyskernes mængde," siger min guide, men jeg må være ærlig at sige, at jeg har svært ved at få øje på finesserne, mens mængden ikke fejler noget.
Luxembourgerne elsker kød, særligt svinekød som skinker, pølser, schnitzler, ligesom de elsker maskinskåret salat i tyrolerformationer.
Til gengæld er der ofte vegetarvarianter, der kan noget, og landet har hele 11 restauranter med michelinstjerner og masser med guidens underkategori Bib Gourmand.
Luxembourg er mere end blot hovedstaden af samme navn. Bevæger man sig lidt uden for byen, frister den grønne natur med floder og små vandløb. PR-foto
I byen Frisange ca. ti km uden for hovedstaden ligger Restaurant Léa Linster, ejet af den første kvinde, der har vundet den gastronomiske pris Bocuse d’Or.
Crémant er noget, der ligner nationaldrikken, og det er jo ferie, så hvorfor ikke skylle såvel vandreture som svinekød ned med de læskende bobler?
Hos Bernard Massard i Moselleregionen giver de en humoristisk rundtur i produktionen og serverer et køligt glas på første sal med udsigt over landskabet og floden Mosel, der slanger sig gennem markerne, der er stribet af vinstokke.
Kirr Royal med et skvæt solbærlikør er stadig på mode her, så den er værd at veksle med.
Crémant er noget, der ligner nationaldrikken i Luxembourg, hvor det også er muligt at aflægge besøg hos nogle af de lokale vinproducenter. PR-foto
Bofferding øl svarer til den danske Carlsberg og bliver udskænket overalt, mens man på mikrobryggeriet Béierhaascht nær den franske grænse kan udvide oplevelsen med både brasseriemad og overnatning i økohotellet på samme adresse.
For så lille et land er der en imponerende mængde arkitekttegnede bygninger, og blandt de virkelig seværdige er musikhuset Philharmonie og kunstmuseet Mudam, der ligger ved siden af hinanden i den nye bydel, Kirchberg, i hovedstaden.
Musikhuset er tegnet af Christian de Portzemparc og holdt i pastelfarver og talrige søjler, der skal illudere et hus i skoven.
Her kan man være heldig at få billetter til samme aften, og bybusserne går lige til og fra døren.
Den verdenskendte arkitekt I.M. Pei står bag kunstmuseet Mudam, hvor udstillingerne primært har fokus på moderne kunst. PR-foto
Fem minutters gang over stilren belægning ligger det asymmetriske museum, tegnet af kinesiske Ieoh Ming Pei. Her kan man tanke op på moderne kunstindtryk og tage sig en slapper eller en bid mad i caféen, der i sig selv er et besøg værd og sjovt nok også pastelfarvet.
Caféen er tegnet af Bouroullec-brødrene og delvist overdækket som en strandhytte.
Hotel Bel-Air er af den traditionelle slags, hvor der ligger et blåbærbolsje på natbordet, et golden delicoius-æble med kniv på værelset og blomstret tapet af en anden verden på restaurantens toilet.
Det familieejede hotel er et af landets ældste, men det er nyrenoveret og ligger smukt midt i en skov – kun en lille time fra hovedstaden.
Her får man en forunderlig kombination af en topmoderne spa i kælderen, pool, solterrasse, et let og moderne cuisine (mindre svin, mere grønt) og en indretning, der er Liberace værdig.
Hvis man vil helt ud i skoven, kan man bo i små "pods" eller pupper af træ – en slags moderne camping, hvor man laver mad under åben himmel og har vandreruterne lige uden for lejren. De koster 10-20 euro pr. person pr. dag.
