Jan Friis Mikkelsen leverer et overbevisende flot fransk landkøkken på Tinggaarden i Frederiksværk.
I al stilfærdighed har Jan Friis Mikkelsen gennem to årtier stået for et fremragende, autentisk fransk landkøkken.
Hans restaurant ligger da også ude på landet, i det nordvestlige Sjælland, hvor postdistriktet hedder Frederiksværk. Restaurantenligger et stykke fra det Frederiksværk, hvor fjernsynets serie "Sommer" foregår – 11 kilometer fra seriens pølsevogn ved landsbyen Ramløse.
Restaurant Tinggaarden er en uforfalsket, hyggelig gammel bondegård med tre længer og et tilsvarende antal århundreder på bagen. Man entrerer hen over en ganske lille, hyggelig gårdsplads og kan så tage plads i de lavloftede stuer.
De er flot renholdte og helt uberørte af skiftende modeluner. Ikke meget så ud til at være ændret, siden jeg var der sidst for seks år siden.
Blandt pyntegenstandene på væggene er f.eks. en gammel kødhakkemaskine, et par briller og så videre. Derer hyggeligt, men det er ikke indretningen, som gør, at man bør piske helt til Frederiksværk. Guleroden er Jan Friis Mikkelsens knivskarpe, personligt prægede, klassiske franske landkøkken.
Personligt vinkort
Hertil kan man muntre sig med et lige så personligt vinkort, der byder på mange interessante flasker uden for de mest fortærskede og berømte producenters rækker.
Ud over flasker kan man vælge en vinmenu, som byder på udvalgte glas til de respektiveretter, a 90 kr. Vi valgte sidstnævnte og fandt her, at der var tale om vine med noget på hjerte.
Centralt i menukortet står, at hvis man har travlt, bør man nok vælge en anden restaurant, for her går det ikke hurtigt.
En glimrende udmelding, for så er der tonet rent flag. Den lovede ventetid blev loyalt honoreret, men til gengæld var alt – alt– lavet med den størst mulige omhu og håndværksmæssige sikkerhed.
Læg dertil, at råvarerne er udvalgt med kyndig hånd, så er resultatet et måltid, der sidder lige i skabet. På øverste hylde. Et måltid uden modeforvirret flik-flakken og effektjageri, etærligt, arketypisk fransk landkøkken.
Nogen vil her indvende, at appetitvækkerens tun ikke er det mest franske, om end den dog lever i Middelhavet. Ligemeget.
Den var af høj kvalitet, ristet på overfladen, rå inderst og skåret i meget tynde skiver, garneret med lidt eddikemarineretløg, puré af rød peberfrugt og kapers.
Masser af modsatrettede smagsretninger, en glimrende appetitvækker. Hertil hjemmebagt brød, lige fra ovnen. Et kompakt, brunligt brød med elastisk krumme og lækkert sprød skorpe. Helt afgjort et brød med stor personlighed, om end uden den heltstore smovseappel.
Masser af smag
Muslingesuppen var grøn, den flødeholdige fond var nemlig tilsat masser af finthakket persille. På en ø af velkogte, møre stykker gulerod og selleri lå en tynd skive smørristet hvedebrød med seks fede, møre, helt sandfri muslinger. Masser af smag isåvel »muslingemaden« som i suppen.
Den grønne muslingesuppe
Et tykt stykke filet af sandart var stegt flot, med sprød overflade og et saftigt, tæt indre. Hertil en lækkert koncentreret fiskefumet samt #de sidste sommergrøntsager fra Thomas’ køkkenhave i Kolsbæk#.
Jan Friis Mikkelsen er en af pionererne, hvad angår fokus på lokale råvareleverandører. Noget, der ikke var så udbredt, da han åbnede i 1987, men som i dag heldigvis er blevet en modesag på de bedre restauranter.
Her var der bl.a. tale om tykke skiver af grillet squash med masser af smag.
Videre til en fin mellemret, nemlig salat med perfekt stegt vagtelbryst og lår, knasende sprødt skind og drivende saftigt kød.
De små, tætte og møre kantareller smagte af det smør, de var ristet i, spinaten var fuld af smag, det var den stærktindkogte vagtelsky også, mens kørvelen friskede det hele op.
Klassisk og mørt
Der stod "braiseret okse" på menukortet, og det viste sig at være en klassisk, beskeden okseudskæring, gjort lækker ved braisering.
Supermørt og saftigt kød, anrettet i en dyb tallerken, over en sympatisk mos af rodfrugter, overhældt med den meget velsmagende, indkogte saft fra braiseringen. Hertil bagte rødbeder og et par skiver knassprødt, bacon af svinebryst.
Der var også rodfrugtsmos, men med en højere grad af gulerod til den fantastisk lækre and. Brystet var stegt og skåret i et par aflange, tykke stykker og anrettet på et leje af kogt, saftig og sprød majs, nyligt skilt fra kolben.
Låret var lavet ala confit de canard, altså kogt, saltet og siden stegt. Saucen var elegant koncentreret og i fin balance.
De nævnte retter var flotte og berettiger til fulde en pointscore på 10, altså den næsthøjst mulige.
Et så dygtigt udført håndværk fortjener nærmest de maksimale 12 point, men disse udløses som regel kun i tilfælde af superkreativ udfoldelse,kombineret med mere kostbare ingredienser. Selv ikke det eminent gode ostebord kan rokke ved den kendsgerning.
Stort ostebord
Ostebordet rummede omkring 30 typer, hvoraf alle på nær én var franske. Man kan undre sig over, hvorfor der er adskillige danske vine på kortet, men kun én dansk ost, når der nu er kommet så mange fine danske oste.
Men alle var de skønne,forskelligartede, velmodnede, flot soigneret og smagfuldt garneret med en glimrende stikkelsbærmarmelade.
Vi sluttede med en lille, helt friskbagt æbletærte, som kom direkte fra ovnen. Den havde en rand af fint hævet, luftig og sprød butterdej omkring en portion møre, sødlige og syrlige æbler og en skefuld ekstrem lækker karamelsauce samt en kugleæblesorbet.
Et formidabelt godt måltid som glædeligt minder os alle om, at der rundtomkring i landet – også ude på landet – findes kunsthåndværkere, som virkelig kan deres kram og loyalt udøver det år efter år efter år.
I dette tilfælde er der foreløbig tale om 21, så tag og smut forbi Tinggaarden og vær med til en forsinket fejring af 20-årsjubilæet..
I al stilfærdighed har Jan Friis Mikkelsen gennem to årtier stået for et fremragende, autentisk fransk landkøkken.
Hans restaurant ligger da også ude på landet, i det nordvestlige Sjælland, hvor postdistriktet hedder Frederiksværk. Restaurantenligger et stykke fra det Frederiksværk, hvor fjernsynets serie "Sommer" foregår – 11 kilometer fra seriens pølsevogn ved landsbyen Ramløse.
Restaurant Tinggaarden er en uforfalsket, hyggelig gammel bondegård med tre længer og et tilsvarende antal århundreder på bagen. Man entrerer hen over en ganske lille, hyggelig gårdsplads og kan så tage plads i de lavloftede stuer.
De er flot renholdte og helt uberørte af skiftende modeluner. Ikke meget så ud til at være ændret, siden jeg var der sidst for seks år siden.
Blandt pyntegenstandene på væggene er f.eks. en gammel kødhakkemaskine, et par briller og så videre. Derer hyggeligt, men det er ikke indretningen, som gør, at man bør piske helt til Frederiksværk. Guleroden er Jan Friis Mikkelsens knivskarpe, personligt prægede, klassiske franske landkøkken.
Personligt vinkort
Hertil kan man muntre sig med et lige så personligt vinkort, der byder på mange interessante flasker uden for de mest fortærskede og berømte producenters rækker.
Ud over flasker kan man vælge en vinmenu, som byder på udvalgte glas til de respektiveretter, a 90 kr. Vi valgte sidstnævnte og fandt her, at der var tale om vine med noget på hjerte.
Centralt i menukortet står, at hvis man har travlt, bør man nok vælge en anden restaurant, for her går det ikke hurtigt.
En glimrende udmelding, for så er der tonet rent flag. Den lovede ventetid blev loyalt honoreret, men til gengæld var alt – alt– lavet med den størst mulige omhu og håndværksmæssige sikkerhed.
Læg dertil, at råvarerne er udvalgt med kyndig hånd, så er resultatet et måltid, der sidder lige i skabet. På øverste hylde. Et måltid uden modeforvirret flik-flakken og effektjageri, etærligt, arketypisk fransk landkøkken.
Nogen vil her indvende, at appetitvækkerens tun ikke er det mest franske, om end den dog lever i Middelhavet. Ligemeget.
Den var af høj kvalitet, ristet på overfladen, rå inderst og skåret i meget tynde skiver, garneret med lidt eddikemarineretløg, puré af rød peberfrugt og kapers.
Masser af modsatrettede smagsretninger, en glimrende appetitvækker. Hertil hjemmebagt brød, lige fra ovnen. Et kompakt, brunligt brød med elastisk krumme og lækkert sprød skorpe. Helt afgjort et brød med stor personlighed, om end uden den heltstore smovseappel.
Masser af smag
Muslingesuppen var grøn, den flødeholdige fond var nemlig tilsat masser af finthakket persille. På en ø af velkogte, møre stykker gulerod og selleri lå en tynd skive smørristet hvedebrød med seks fede, møre, helt sandfri muslinger. Masser af smag isåvel »muslingemaden« som i suppen.
Den grønne muslingesuppe
Et tykt stykke filet af sandart var stegt flot, med sprød overflade og et saftigt, tæt indre. Hertil en lækkert koncentreret fiskefumet samt #de sidste sommergrøntsager fra Thomas’ køkkenhave i Kolsbæk#.
Jan Friis Mikkelsen er en af pionererne, hvad angår fokus på lokale råvareleverandører. Noget, der ikke var så udbredt, da han åbnede i 1987, men som i dag heldigvis er blevet en modesag på de bedre restauranter.
Her var der bl.a. tale om tykke skiver af grillet squash med masser af smag.
Videre til en fin mellemret, nemlig salat med perfekt stegt vagtelbryst og lår, knasende sprødt skind og drivende saftigt kød.
De små, tætte og møre kantareller smagte af det smør, de var ristet i, spinaten var fuld af smag, det var den stærktindkogte vagtelsky også, mens kørvelen friskede det hele op.
Klassisk og mørt
Der stod "braiseret okse" på menukortet, og det viste sig at være en klassisk, beskeden okseudskæring, gjort lækker ved braisering.
Supermørt og saftigt kød, anrettet i en dyb tallerken, over en sympatisk mos af rodfrugter, overhældt med den meget velsmagende, indkogte saft fra braiseringen. Hertil bagte rødbeder og et par skiver knassprødt, bacon af svinebryst.
Der var også rodfrugtsmos, men med en højere grad af gulerod til den fantastisk lækre and. Brystet var stegt og skåret i et par aflange, tykke stykker og anrettet på et leje af kogt, saftig og sprød majs, nyligt skilt fra kolben.
Låret var lavet ala confit de canard, altså kogt, saltet og siden stegt. Saucen var elegant koncentreret og i fin balance.
De nævnte retter var flotte og berettiger til fulde en pointscore på 10, altså den næsthøjst mulige.
Et så dygtigt udført håndværk fortjener nærmest de maksimale 12 point, men disse udløses som regel kun i tilfælde af superkreativ udfoldelse,kombineret med mere kostbare ingredienser. Selv ikke det eminent gode ostebord kan rokke ved den kendsgerning.
Stort ostebord
Ostebordet rummede omkring 30 typer, hvoraf alle på nær én var franske. Man kan undre sig over, hvorfor der er adskillige danske vine på kortet, men kun én dansk ost, når der nu er kommet så mange fine danske oste.
Men alle var de skønne,forskelligartede, velmodnede, flot soigneret og smagfuldt garneret med en glimrende stikkelsbærmarmelade.
Vi sluttede med en lille, helt friskbagt æbletærte, som kom direkte fra ovnen. Den havde en rand af fint hævet, luftig og sprød butterdej omkring en portion møre, sødlige og syrlige æbler og en skefuld ekstrem lækker karamelsauce samt en kugleæblesorbet.
Et formidabelt godt måltid som glædeligt minder os alle om, at der rundtomkring i landet – også ude på landet – findes kunsthåndværkere, som virkelig kan deres kram og loyalt udøver det år efter år efter år.
I dette tilfælde er der foreløbig tale om 21, så tag og smut forbi Tinggaarden og vær med til en forsinket fejring af 20-årsjubilæet..
