Frank Arnesen var tæt på at knække i sit første topjob – én ting hjalp ham
I 30 år bestred Frank Arnesen store stillinger i flere af de europæiske topklubber, men det hele begyndte på dybt vand. Med blot ét enkelt HF-fag på cv’et “vidste jeg jo slet ikke, hvad det drejede sig om,” og det var da også ved at gå galt. Det fortæller nu 69-årige Arnesen, der er aktuel med en ny bog
08. maj 2026 KL. 10.49
Gem til senere
Frank Arnesen går meget langsomt, som en gammel mand, og bevægelserne står i spøjs kontrast til hans øvrige ungdommelige fremtoning og generøse talestrøm. Han udstråler samme energi som for 40 år siden, hvor han personificerede det historisk sprudlende dynamitlandshold, der ikke nåede så langt, som det måske kunne have gjort, men vandt hjerter for evigt. Det er syv uger siden, han blev opereret.
