Spegepølse lavet på okse og svin med hampefrø, der knaser, når man tager en bid. Serumdråber, anti-aging-creme og ansigtsmasker med olien udvundet fra hampeplanten. Hampeøl, hampecigarer og hamp på havregrynene.
De seneste år har den grønne plante flyttet sig fra at være associeret med kriminelle og piberygende hippier til at være et trendy luksusprodukt, der spises, drikkes, og holder huden frisk.
“Hvis man kun måtte tage én ting med på en øde ø, så skulle det være et hampefrø. Man kan bruge hamp til stort set alt,” siger Anne Sophie Gamborg, der driver Møllerup Gods ved Rønde i det Sydlige Djursland sammen med sin mand Stig Gamborg.
Parret har gjort hamp til en del af levevejen, efter de i 2015 skiftede godsets gule rapsmarker ud med grønne hampemarker. Hvad der startede som 30 hektar, var i sommeren 2020 blevet til 400 hektar, og hvert år spirer der kilometervis af næsten to meter høje, grønne hampeplanter op omkring markerne på det familieejede gods, der kan kalde sig Nordens største producent af industrielt hamp.
“Når du dyrker hampeplanten, så kan du lave byggemateriale til isolering, og du kan blande det i mørtel, så du får isolerende mørtel. Du kan lave biomasse til forbrænding, du kan lave foder til dyr, du kan lave tekstilfibre til tøj. Og så har du selve frøet, der indeholder lige så meget protein som æg og kylling. Det er et fuldgyldigt protein med alle de rigtige vitaminer og essentielle olier, vi har brug for,” forklarer Anne Sophie Gamborg.
“Af toppen kan man lave sin medicin, hvis man skulle få problemer med immunforsvaret. Og du kan dyrke det lige ude på de danske marker,” tilføjer godsejeren, som ikke er den eneste, der har kastet sig over hampen.
I vakuumpakkede plastikposer og store sylteglas er der i et lille lokale i Københavns Nordvestkvarter hamp i massevis. Herfra åbnede musikeren Rasmus Poulsen, bedre kendt som Raske Penge og manden bag hittet “Faxe Kondi”, i april en webshop, der sælger lovligt hamp som potpourri.
“Jeg sælger hampen som et duftprodukt og ikke som et produkt, man ryger. For mange mennesker tænder det advarselslamper, og leder tankerne mod, at man ikke har styr på sit liv, hvis man vælger at bruge cannabis. Der er så mange negative tanker omkring hamp, og det er vigtigt for mig, at skubbe hampen i en retning, hvor den bliver mere acceptabel,” siger Rasmus Poulsen om sin webshop med det nærliggende navn, Raske Planter.
Rasmus Poulsen lægger ikke skjul på, at han kommer fra en brugerbaggrund, hvor han i mange år har brugt hampeplanten for dens euforiserende virkning. Men hos Raske Planter er al hamp lovlig og under statens maksimale grænseværdi på 0,2 pct. THC, der er det aktive stof i planten, der virker euforiserende. Til sammenligning varierer THC-niveauet i ulovlig hamp og cannabis fra 3 pct. til hele 30 pct. ifølge sundhed.dk.
“Jeg er utålmodig med at komme til et sted, hvor man kan have et mere afslappet forhold til hamp. Derfor har jeg startet webshoppen med produkter, der ligner det forbudte, men som er lovlige. Jo mere åbenhed der er om hampen, jo mindre tror jeg også, der vil blive skulet mod mennesker, der har med hamp at gøre,” forklarer Rasmus Poulsen.
Han er ikke den eneste, der sælger hampens karakteristiske duft. Det britiske skønhedsmærke Malin+Goetz har skabt en hel serie af produkter med cannabis, der består af både parfume, duftlys og håndsæbe. Og hampens vej ud til forbrugerne stopper ikke her.
I lokalerne på Svaneke Bryghus i det østlige Bornholm ligger der i 10.000 liters tanke, kilovis af hamp og ekstraherer i et miks af malt, humle og gær. Efter nogle uger bliver det til bryghusets lagerøl “Magic Dragon”.
Tobaksvirksomheden Scandinavian Tobacco Group meldte i starten af maj ud, at de i fremtiden vil satse på et nyt marked for nikotinfrie cigaretter og cigarer. I stedet for nikotin skal tobaksprodukterne indeholde hamp.
Selv Arla er hoppet med på hamp-vognen for at kompensere for et faldende mælkeforbrug i Danmark. I mejerigigantens serie af plantebaserede drikke satser de bl.a. på en Oat and Hemp-drik. Plantedrikken indeholder små 0,75 pct. hamp, mens resten hovedsageligt er vand og havre. Alligevel er der klistret et stort cannabis-blad på siden af den lysegrønne mælkekarton, hvilket måske vidner lidt om hampens afsætningskraft lige nu.
Hamp ridder med på bølgen af specialvarer, hvor efterspørgslen er båret af en tendens, der bygger på bl.a. historie, naturlighed og gennemsigtighed i produktionen. Det siger Klaus G. Grüner, der er professor hos center for kunderelationer i fødevaresektoren og forsker i bl.a. forbrugeradfærd og fødevarer hos Aarhus Universitet.
“Det er et eksempel på, at man går meget op i specielle råmaterialer og specielle ingredienser. Særligt hvis produktet har en historie og noget, der rækker lidt ud af normalen. Når man kigger på melet i supermarkedet lige nu, er det helt vildt, hvor mange forskellige melsorter vi har fra hver sin mølle. Det havde vi ikke for bare få år siden. Jeg tror, det er noget af det samme, vi ser med hamptrenden.”
“Hvis man kun måtte tage én ting med på en øde ø, så skulle det være et hampefrø
Godsejer Anne Sophie Gamborg, Møllerup Gods
Naturlighedstrenden, som Klaus G. Grüner kalder det, kommer af, at forbrugerne er blevet mere kritiske overfor hele fødevarekæden. Vi går mere op i, at maden kommer fra nærområder, er så naturlige som muligt og ikke har været sendt rundt om jorden, inden varerne lander i supermarkedet. Her passer fortællingen om en hampeplante dyrket i dansk jord godt ind.
“Naturlighedstrenden er ikke nogen fase. Den har været undervejs i lang tid, og det vil blive ved i fremtiden. Der er selvfølgelig globale kulturforskelle, men her i Europa er tendensen kun blevet stærkere, og jeg tror ikke, at den har toppet,” forklarer Klaus G. Grüner.
Tilbage på Møllerup Gods er der i dag tre tilknyttede virksomheder på godset, der alle arbejder på hver sin gren af hampens forskellige funktioner.
To af virksomhederne arbejder med at fremstille og gøre brug af hampens fibre, efter planten er høstet. Fibrene bruges til bl.a. isolation, tekstilproduktion og til fremstilling af hårde kompositter, der bl.a. kan produceres møbler af.
Den tredje virksomhed på godset er Møllerup Brands, der sælger ingredienser, fødevarer og skønhedsprodukter udvundet af hampefrø. Produkterne sælges til en lang række supermarkeder i Danmark samt til større industrikunder i Danmark og Tyskland.
“Det er lidt ligesom et nyt lille vindmølleeventyr. Og det er ikke kun Møllerup, der skal skabe det. Jeg håber, at flere og flere vil begynde at dyrke hamp, for det kræver en vis volumen for, at vi kan servicere de helt store virksomheder. Danmark er et godt eksperimentarium, men det store marked er i udlandet,” forklarer direktør i Møllerup Brands, Henrik Rendbøll.
Virksomhedens store fokus ligger på eksportmarkedet, hvor Møllerup Brands i starten af maj lukkede sin hidtil største enkeltordre på 48 ton rå hampefrø. Hidtil har lande i Europa importeret hampefrø produceret i Kina, men efterspørgslen på europæiskproducerede hampefrø er stor, siger Henrik Rendbøll.
Siden Møllerup Gods begyndte at producere hamp i 2015, har Møllerup Brands endnu ikke landet sit første overskud. Men det skal nok komme, når virksomheden først bliver etableret på eksportmarkedet, lyder det fra Henrik Rendbøll.
“Vi kommer til at omsætte for 10 mio. kr. i år. Om tre år hedder det 30-40 mio. kr. Det kommer til at stige kraftigt. Den fabrik, vi har bygget nu, kan klare hamp på 2000 hektar. Sidste år lavede vi 400 hektar, så vi har god plads til, at vi skal vokse.”
