Episke helte på to hjul
Det går hurtigt “fremad”, når man først kommer i gang med bogen af samme navn, der handler om cykelsportens ikoniske helte og tragiske tabere. Sådan har det været, siden grundlæggeren af det franske løb, Henri Desgrange, efter landet havde tabt de fransk-prøjsiske krige i 1870, satte sig for at skabe en episk udfordring til at inspirere sine landsmænd. Forfatteren Bastian Emil Goldschmidt refererer i bogen til Homers “Odysee” og andre klassiske værker, og det er hans evne til at trække linjer mellem kulturhistorie, mytologi og cykelpersonligheder som Fausto Coppi og Lance Armstrong, der gør bogen interessant, selv for læsere, der ikke har tilbragt de sidste mange år med Jørgen Leth som lydspor under sommerens Tour de France.
