Det var et sammentræf af de mere kuriøse: Det måske eneste menneske i Danmark med midler og beslutsomhed til at impulskøbe et gods, møder et af få mennesker i Danmark, der står med et gods i overskud.
Det var 2004, og Nils Palmqvist, som for nylig havde indgået aftale med islandske Siminn om at sælge sit teleselskab Businessphone for et tocifret millionbeløb, var taget på jagt med en kammerat.
Turen gik til det sydlige Langeland, hvor de efter endt skyderi spottede et stort og flot gods.
De kørte ind på den åbne gårdsplads for at beundre det tættere på.
"Det er svinsk billigt, men det var en svær fødsel. Vi troede, at folk rask væk ville tage til Sydlangeland, for vi synes jo, der er fantastisk"
"Der gik vi så og sparkede sten og snakkede om, hvad det var for noget, og hvor flot det var, da en herre passer os op," beretter Nils Palmqvist.
Den herre viste sig at være ingen ringere end herrEN. Greve, kammermester og hofjæger Ulrik Ahlefeldt-Laurvig var lige ude at se til sin ejendom og insisterede på at vise københavnerne rundt. Han åbnede gæstfrit dørene til det forsømte arvegods, i familiens eje de sidste 275 år. Nils Palmqvist blev betaget.
Ægteparret Nils og Pernille Palmqvist købte Brolykke, fordi de ønskede at gøre noget godt for Langeland, som har det svært økonomisk. Det er et filantropisk projekt, hvor de ikke forventer, at tjene penge, men gerne vil bruge penge på at hjælpe Langeland. Det kostede store summer at restaurere Broløkke, som havde stået tomt i 60 år, da de købte det. De vil gøre Brolykke til et centrum for oplevelsesturisme på det sydlige Langeland.
"Vi svingede godt, så Ulrik inviterede på middag, og vi fik drukket os pænt i hegnet, for nu at sige det, som det er. Næste morgen, da jeg kørte derfra, havde jeg givet ham hånd på, at jeg ville købe Broløkke," siger Nils Palmqvist og lyder som om, at impulskøb af et gods ikke er en helt sindssyg ting at gøre.
Storhedsvanvid og hemmelige planer
Godset i centrum for udskejelserne hedder Broløkke og er et gammelt krongods fra 1500-tallet. Lokaliseret tæt ved Magleby på det sydlige Langeland. Fyldt med dyrt nips, kunstfærdigt malede lofter og tunge møbler med velour og klunker i gardinerne, da Nils så det i 2004 - men også meget forfaldent efter at have stået ubeboet i over 60 år.
"Jeg tror, at det var min storhedsvanvid, der tog over. Når et projekt forekommer umuligt, er det jo nogle gange bare en passende udfordring, hvis man har overskud nok. Jeg havde ressourcerne og energien," siger Nils Palmqvist.
Han var dog lidt bevidst om, at det var et temmelig stort impulskøb, siger han, så han fortalte det ikke med det samme til sin partner gennem snart 30 år, hustruen Pernille Palmqvist.
"Vi var enige om, at vi ville bruge halvdelen af de penge, jeg fik for Businessphone, på filantropi, og den anden halvdel på at starte nye virksomheder. Men vi har en stærk tilknytning til Indien, qua at vi har adopteret fire børn fra Mumbai, så vi tænkte lidt på at bruge pengene der," forklarer den nu 50-årige serieiværksætter og adoptivfar.
Broløkke er et gammelt krongods fra 1500-tallet og ligger tæt ved Magleby på det sydlige Langeland.
På den anden side havde familien ferieret meget i vandkantsdanmark gennem tiden, ikke mindst på grund af Nils' jagtudflugter. Og det gode bekendtskab med Danmark langt fra København og Aarhus betød, at Nils og Pernille var rigtig trætte af at høre om de udsultede randkommuner.
"Der er så skønt på landet i Danmark, men der mangler god logistik og unge højtuddannede, så industrien ligger hellere i byerne. I min optik er der kun to ting, vandkantsdanmark virkelig skal satse på: Landbrug, fiskeri, skovbrug, eller hvad området nu har af naturlige ressourcer – og så turisme," siger Nils Palmqvist.
Han vidste derfor fra start, at Broløkke på en eller anden måde skulle understøtte oplevelsesøkonomien på Langeland.
Medfinansiering fra fonde
For at gøre overraskelsesmomentet i konens pludselige status som godsejerinde lettere at sluge, sørgede Nils for at lægge en omhyggelig plan for Broløkkes restaurering og fremtid, inden han overbragte hende nyheden.
Han undersøgte bl.a. mulighederne for medfinansiering af det filantropiske projekt og fik tilsagn om i alt 30 mio. kr. fra først og fremmest Realdania-fonden og dernæst Berntsen-fonden samt Kulturarvstyrelsen - under forudsætning af, at han selv spyttede mindst lige så meget i kassen.
Da han til sidst præsenterede Broløkke for Pernille Palmqvist, var det inklusiv en detaljeret plan for restaurering til i alt 65 mio. kr., hvoraf de 35 mio. kom fra familien Palmqvists egne lommer. Heldigvis blev hun glad for idéen og kastede sig over indretningen af alle gæsteværelserne. Alt inventar er udvalgt af Pernille Palmqvist, som har givet hvert værelse et diskret tema.
Derudover er gårdens installationer gennemgående moderniseret, og der er bygget en dyrepark på grunden. Broløkke vil stå helt færdig i 2017 – og indtil videre er budgettet på 65 mio. fulgt til punkt og prikke.
Herregårdens B&B tilbyder et fast koncept: Overnatning i dobbeltværelse inkl. velkomstdrink, fire-retters middag, kaffe og kage samt morgenmad for to personer fås fra 1100 kr og opefter.
Prislejet har man eksperimenteret sig frem til, siden B&B-konceptet så dagens lys i 2013.
"Det er svinsk billigt, men det var en svær fødsel. Vi troede, at folk rask væk ville tage til Sydlangeland, for vi synes jo, der er fantastisk. Men det er meget langt væk i folks bevidsthed. Hvis de skal køre to en halv time, skal de lokkes med det helt rigtige prisniveau," siger Nils Palmqvist.
At de nu har fundet det rette prisleje viser sig konkret ved, at alle Broløkkes værelser i 2015 for første gang er fuldt booket resten af året. Samtidig har gården opnået økonomisk ekvilibrium, så dag-til-dag udgifter og indtægter udligner hinanden.
"Så er gravmælet ligesom ordnet, ikke?"
Målet er på sigt, at Broløkke også skal tjene nok til, at der kan sættes penge til side, så gården har en bunke penge at tage af, når der opstår større udgifter, særligt i forbindelse med det løbende vedligehold.
Så kan det enten ske, at gården f.eks. skal sælges til kommunen eller overgå til fondseje, så dens fremtid som filantropisk egnsudvikling sikres.
Restaureringen og driften af Broløkke benyttede og benytter udelukkende lokal arbejdskraft, så de fleste af de 65 mio. kr. er gået til Langeland - og der er på nuværende tidspunkt skabt 10 permanente årsværk i i fuldtids- og deltidsstillinger til driften af gården.
Kunne I forestille jer nogensinde at gøre noget lignende igen?
"Nej. Nu har vi reddet en kulturperle. Broløkke står i dag flot og helt pingeling, og det kan ingen tage fra os, det er gjort. Man kan sige, at vores gravmæle, det er ligesom ordnet ikke? Broløkke og vores børn er vores eftermæle her i verden, og det er vi godt tilfredse med."
