Ganske vist er man ikke kommet med det primære formål at nyde tapetets nuancer eller udsigten, men alligevel: Mange hoteller på forretningsrejser kan føles lige så inspirerende som en parkeringskælder/tandlægestol, og man kan, med eller uden jetlag, godt komme i tvivl om, om man befinder sig i Frankfurt eller Shenzhen.
Omvendt kan et hotel med stil og atmosfære være en mindre åbenbaring. Og hvis man nu alligevel, som et stigende antal internationale forretningsrejsende, skal forbi München, ikke har noget imod inspirerende omgivelser trods et kortvarigt ophold, ligesom livet og rejsebudgettet ellers er til det, er relativt nyåbnede Rosewood München en investering, der giver tilbage.