Bubble tea på Bryggen og nætter på Søpavillonen. Forfatter og podcastvært fortæller om sine stamsteder

Jeg er begyndt at skrive på biblioteket, så jeg mødes med min ven, og så har vi skrivedag. Her sidder jeg blandt andre, der er stille, og så er der ingen vej udenom. Jeg har brug for, at vi er flere, der sidder i flok og arbejder uden at tale med hinanden om det. Men jeg er særligt glad for caféen, fordi her holder jeg pause. Vi tager en kaffe, når vi kommer, men det gode er frokosten, for den kan man se frem til. De laver dejlig mad, en kartoffelmad med kørvel eller et blomkål, der har brændt i ovnen. De har dog et misforstået væsen liggende i montren, som altid har undret mig. De sælger en speltcroissant, som ikke hænger sammen, fordi den prøver at opfylde to forskellige ønsker på samme tid, og så ligner den noget, der kan understøtte et bord. Hver gang, et eller andet nysgerrigt menneske har bestilt den, ligger halvdelen altid tilbage på tallerkenen, helt kompakt og mørk.