Før talte hun om sex, nu taler hun med Bibelen

Sidst vi hørte til Amalie Langballe, handlede det om sex. Hun havde skrevet den historiske roman “Elskende” om en adelskvinde, der bliver sendt på horehus af sin mand for at arbejde og som følge deraf har utrolig meget sex. Kropsvæsker, sved og lyst flyder ned over siderne, og romanen, der udkom i sommer, affødte adskillige interview, hvor Amalie Langballe blev spurgt om sin egen seksualitet. 

Den beskrev hun som mere afslappet end de flestes i Politiken, og i et essay i Weekendavisen fra før “Elskende” udkom, skrev Amalie Langballe, at hun i sin tidlige ungdom under seksuelle akter havde fået slået kæben skæv, haft blødende øregange og fået taget kvælertag, til hun besvimede. Hendes ærinde med essayet var at finde ud af, hvordan man forliger en tid, der efter handler om at sætte grænser, med en grænsesøgende seksualitet.