Et majestætisk cedertræ troner i den tilvoksede have, hvor alt fra den blomstrende magnolia til de krogede pæretræer har fået lov at brede sig i årtier. Huset til haven blev bygget af en rig købmand i slutningen af 1800-tallet, og i et halvt århundrede boede her en kunstnerfamilie. Men for nyligt overtog Gerda og Nicolai Monies den 350 kvm store købmandsgård på det sydlige Lolland med den eventyrlige have, der ligner en sammenplantning af Narnia, Pippi Langstrømpe og Grey Gardens i Southampton – alt sammen til en pris, man ikke engang kan få en etværelseslejlighed for i København.
“Det hus her er et nyt livsprojekt for os,” siger Gerda Monies og smiler så bredt:
“Det er sjovt at have et sted, hvor vi kan lege. Det er sjovere for os end at ligge på stranden et sted.”
Sammen med sin mand har hun i årtier har haft succes med avantgardesmykkefirmaet Monies, og til dagligt bor de i Nordhavn i København, ikke langt fra deres smykkeværksted på Nordre Toldbod. Her kommer de efterhånden kun tre gange om ugen, mens deres yngste søn er ved at overtage firmaet.
Parret er del af en tendens, hvor ressourcestærke københavnere trækker mod syd og køber sommerhus på Lolland-Falster eller køber et helårshus med have som fleksbolig. Ordningen betyder, at man som Gerda og Nicolai Monies kan overtage et hus i mindre befolkede dele af landet uden bopælspligt, og den er ikke ny, men det er Lollands tiltrækningskraft.
I begyndelsen af 00’erne opstod begrebet “den rådne banan”, der dækkede over bæltet af den sydvestlige del af Danmark som et billede på en udkant præget af lave indkomster, ringe uddannelsesniveau og høj kriminalitet.
“På røven i Nakskov” hed en TV2-dokumentar-serie fra 2015, der bidrog til billedet, men den affødte en bevægelse nedefra med hashtagget #lollandfalsterlovestorm, der bragte positive modhistorier om sydhavsøerne på de sociale medier. Siden har samfundsforskere modereret tesen om den depraverede udkant og påpeget, at den var med til at skabe en øget centralisering, og nu er der tegn på, at den rådne banan kan forvandle sig til banankage i stedet.
“Huspriserne er tossede andre steder for tiden,” siger fremtidsforsker og grundlægger af Future Navigator, Liselotte Lyngsø, der også netop har købt en fleksbolig på Lolland til sig selv, sin mand og de seks sammenbragte børn plus den udvidede familie i alle retninger.
“Jeg er fremtidsforsker, så jeg vil gerne investere i en form for potentiale. Der er mange dejlige steder i Danmark, men fordi vi er sådan et lille land, er de fleste steder allerede godt fyldt ud. Sådan er det ikke på Lolland,” siger Liselotte Lyngsø, som har til hensigt at dyrke det landsbyfællesskab, der allerede er stærkt i hendes nye ferieby, og meget gerne med venner og venners venner, som hun opfordrer til at se mod syd.
I Lolland og Guldborgsund Kommune, der tilsammen udgør Lolland og Falster, er priserne på fritidsboliger ifølge boligsiden.dk steget med 33,2 og 10,3 pct. de seneste to år, men koster stadig hhv. halvdelen og to tredjedele af landsgennemsnittet pr. kvadratmeter. En villa eller et rækkehus på de to øer har en kvadratmeterpris på 6223 kr. mod 44.135 kr. i København.
I købmandsgården kan Gerda og Nicolai Monies huse både deres to sønner, deres koner og de i alt tre børnebørn plus familiens venner, og det glæder de sig usigeligt til. Haven viste sig endda at gemme på et fuldt udstyret værksted med to keramiske ovne, som deres ældste søn, kunstneren Karl Monies, kan boltre sig i.
“Vi kan godt lide at være sammen med vores drenge,” siger Nicolai Monies.
Udover muligheden for en upgrade i kvadratmeter for de samme penge ser fremtidsforsker Liselotte Lyngsø Lollands voksende popularitet som et resultat af flere forhold: Hypen omkring Femern-forbindelsen, der nu langt om længe bliver en realitet i 2029, og den nye fleksibilitet på arbejdsmarkedet og længslen efter naturen, som coronanedlukningen har medført.
“Vi har fået et nyt hybridliv oven på corona. En nylig rundspørge af TV2 viste, at hele 49 pct. af arbejdsstyrken har overvejet at ændre deres liv, efter at landet åbner igen, og at 30 pct. allerede har gjort det. Dertil kommer, at den unge gamer-generation er vant til at leve online og selv at sammensætte deres musik og venner, så den generation bliver mere indstillet på at skabe deres eget hood,” siger Liselotte Lyngsø.
Hun påpeger, at Lolland både har lynhurtigt fibernet lagt ud mange steder og er noget af det tætteste, en københavner kan komme på at forlade landet.
“Når broen kommer, ligger vi blot et par timers kørsel fra en kæmpe by som Hamborg,” siger Liselotte Lyngsø.
Den årsag nævner journalist, iværksætter og grøn investor Signe Wenneberg også som en af mange grunde til, at hun for nyligt købte et fredet hus på 275 kvm med to etager plus fuld kælder på Lolland. Hun savner at rejse, og hendes nye adresse føles som tærsklen til Europa.
Egentlig savnede hun også sin barndoms landskaber omkring Haslev på Sydsjælland, men hun endte med at finde en fredet ejendom med statelige stuer, brolagt gård, frodig baghave og masser af værelser lidt længere nede i landet.
“Den kostede mig en tredjedel af, hvad jeg solgte mit sommerhus ved Tisvilde for,” siger Signe Wenneberg.
Sommerhuset byggede hun for seks år siden som en skrivehule til sig selv, men opdagede, at hele familien og vennerne havde brug for plads i fritidshuset. Det behov blev ikke mindre under corona.
“Jeg endte med at købe et stort hus på Lolland, fordi jeg bare faldt for stedet. Jeg tror, at Lolland-Falster er en god investering, samtidig med at der bare er virkelig rart at være, dejlige landskaber, god jord og virkelig hyggelige mennesker,” siger Signe Wenneberg.
At Lolland er et frodigt, hyggeligt og attraktivt sted på landkortet, vil masser af de næsten 60.000 lollikker selvfølgelig kunne bevidne. Det gælder i hvert tilfælde Ulrik Theofil Jørgensen, der er syvende generation på godset Søllestedgaard, en halv times kørsel fra safariparken Knuthenborg.
“Her er åbne vidder, der er gode for sjælen. Og der er ingen andre steder i Danmark, hvor du kan sidde og spise med udsigt over Danmarks største åbne køkkenhave og i kørselsafstand fra en savanne med vilde dyr,” siger Ulrik Jørgensen, der er uddannet jordbrugsøkonom, er tidligere it-iværksætter og boede i hovedstaden med sin kone, filmproduceren Sidsel Graum Jørgensen og deres tre børn, før de for seks år siden overtog Søllestedgaard.
Her åbnede de sidste år café, gårdbutik og restaurant Spiseriet i den 1000 kvm store lade, der har udsigt til halvdelen af den seks hektar store biodynamisk dyrkede køkkenhave kaldet Den Grønne Verden, der lige nu bugner af rabarber, salater, asparges og kål. De forsyner både deres egne spisende gæster såvel som restauranter i København som 56 grader og Lola.
“Vi var positivt overraskede over, hvor stor succes vores nye sted fik sidste år. Folk strømmede til, og der blev ved med at dukke venner og bekendte op, som sagde, at de lige havde købt hus hernede,” fortæller Ulrik Jørgensen, mens han viser rundt i det forventningsfulde mylder af medarbejdere, der gør klar til den første koncert på stedet efter nedlukningen.
Hans kone, Sidse Graum Jørgensen, der bl.a. har produceret Thomas Vinterbergs oscarbelønnede film “Druk”, pendler dagligt til Zentropa Film i Avedøre og har været vant til, at folk misforstod hendes adresse som London, når hun sagde Lolland.
“Så plejede folk at se helt skuffede og undrende ud. Lolland? Nu har det ændret sig til... Lolland!” siger Sidse Graum Jørgensen og tonerer opad i et positivt og anerkendende tonefald.
...Lolland er Danmarks fjerdestørste ø og har 59.456 indbyggere (2019). ...øen er forbundet til Falster tre steder og har færgeforbindelse til Langeland og Tyskland. De tre største byer er Nakskov, Maribo og Sakskøbing. ...Lollands jord er god, og bl.a. derfor ligger herregårdene tæt på øen. Landbruget er stadig en vigtig indtægtskilde for området. ...i dag har kun Nakskov en sukkerfabrik, men for 100 år siden havde flere af de store byer sukkerfabrikker, og fra slutningen af 1800-tallet kom tusindvis af polske landarbejdere til øen for at arbejde i roemarkerne, de såkaldte roepiger.
Om et par uger åbner den tidligere gartnerbolig på godsets jord som boutiquehotellet Vipp Farm House med den danske møbelvirksomhed som partner. Det er dem med pedalspanden, som efterhånden er blevet dem med møblerne og boutiquehotellerne også, og det var Kasper Egelund, der er tredje generation i firmaet, der fik idéen efter et privat besøg i Søllested.
“Det sted er så idyllisk med skoven omkring det, kigget ud over markerne, fuglesang og stilhed. Det er alt det, som bymennesker vil have. Så for mig var det lidt som at kigge ind i garagen hos en landmand og se en Jaguar E i hjørnet,” siger adm. direktør Kasper Egelund.
Vipps første hotel var et shelter et lige så undertippet sted i Sverige, hvor boligpriserne er helt i bund, og turismen var stort set ikke-eksisterende. Det sted har været fuldt booket i årevis, og gæsterne forholder sig ikke til stedets ry, men stedets konkrete kvaliteter.
Dem er der så mange af ifølge formanden for Business Lolland-Falster, grundlæggeren af Sticks’n’sushi-kæden, Kim Rahbek, at han efter mange år i hovedstaden har flyttet sine aktiviteter til barndomsøen Falster.
Det skal ses Knuthenborg Safaripark, nu også med overnatning. Nysted, velbevaret, tidligere købstad, lystbådehavn og Ålholm Slot tæt på. Dodekalitten, et stonehengelignende monument med musik afstemt efter årstiden ved Kragenæs Havn. Her skal spises Restaurant Öi Nysted. Hotel Saxkjøbing. Søllestedgaardpå Nordlolland. Pomle Nakkepå Østfalster.
“Jeg kunne lige så godt sidde på Blox Hub sammen med de andre, men hernede kan min direktør og jeg holde møde ved at gå en lang tur i skoven, mens vi tager noter på vores smartphone, får motion og luft i håret,” siger han.
Rahbek har stadig har adresse på Frederiksberg, men bruger det meste af tid i sit strandhus på Falster. Sammen med resten af ejerkredsen bag Falsters Kyst åbnede han sidste år traktørstedet Pomle Nakke på en skrænt ud til Østersøen, om et par uger åbner spiseriet Hesnæs ikke langt derfra med talks, tirsdags-yoga og surdejspizza, og om en måneds tid åbner et tredje sted i Stubbekøbing på Nordfalster.
“Den positive udvikling starter bl.a. med, at man kan få et ordentligt stykke brød og en ordentlig kop kaffe. Og hvis folk ved, at der er to-tre steder, hvor de kan få noget ordentligt at spise, kan det være udslagsgivende for, at de kommer forbi. Jeg tror, denne bevægelse kommer mere indefra end udefra,” siger Kim Rahbek, der kom hjem til vidderne, fodbolden, havnen og vennerne hver eneste weekend, da han flyttede til København i 1976.
“Jeg syntes, det var så synd for københavnerne dengang. De måtte gå i Fælledparken, mens jeg havde Falster,” siger han, der mener, at Lolland og Falster er to alen af ét stykke, og at man ikke kan tale om den ene uden den anden.
Han har set de to øer sygne hen, fordi den ene kommission efter den anden i hans øjne udmarvede landområderne. Politistationerne lukkede, skolerne ligeså og de offentlige kontorer, så øerne blev tømt for højtuddannede.
“Og det er ikke for at snobbe opad, men et lokalsamfund har brug for alle lag, og hvis ikke fællesskabet bliver stimuleret af nogle med overskud, mister vi sammenhængskraften,” siger Kim Rahbek.
Til sin store glæde ser han nu familier, der har uddannet sig andre steder, vende tilbage for at dyrke de lokale fællesskaber. “Og de har masser af købekraft, for deres husleje er til at betale, og deres løn er lige så god som i København,” siger han.
Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø havde ikke for alvor været på Lolland, før hun tog ned for at kigge på hus, men hun havde læst en rapport fra DGI fra 2020, der konkluderede, at folk på landet er markant gladere end folk i byerne, og at det bl.a. skyldes fællesskaberne, en større grad af frivillighed og lokalt engagement.
“It takes a village, som man siger. Vi vil gerne blive en aktiv del af et community, hvor man tager sig af hinanden og arbejder med hjemlighed og trivsel. Et sommerhuskvarter var ikke os, der måtte godt være byliv og hverdag. Vi har allerede meldt os ind i kajak-, tennis- og vinterbaderklubberne,” fortæller hun.
For tiden har de negative indlånsrenter sammen med den coronarelaterede trang til at komme ud i det grønne også sat turbo på boligkøbene på landet, mener hun.
“Vi har alle fået et investormindset, fordi vi føler os så åndssvage over at skulle betale renter for at vores penge stående i banken, så vi overvejer, om de skal bruges på kunst, biler, huse, bitcoins – alt er usikkert, og under puden forsvinder pengene af sig selv pga. inflationen,” mener Liselotte Lyngsø.
Et fritidshus har de i det mindste glæde af undervejs, og lige nu giver det hende og hendes familie en kærkommen mulighed for at komme væk fra hovedstadens støj og trafik. Tættere på skov, strand og østersø.
“Lolland har potentiale. Naturen er enestående. Mange steder står de gamle huse intakte. Det passer ind i trenden med vores trang til at komme tættere på natur, kultur og arkitektur som modpol til vores onlineliv. Om det er en god investering, vil tiden vise. Men det er faktisk heller ikke det vigtigste.”
