Vi kan næsten ikke komme længere ud. Gate C40 i Københavns Lufthavn ligger for enden af C-fingeren, så det tager ti minutters rask gang fra sikkerhedsområdet, før vi når frem til en tom avishylde.
Først fire minutter før afgang kommer en medarbejder ilende med dagens aviser, så vi når dog at få dem med på turen.
"Flyet er Sten Viking, der fik sine 15 minutters berømmelse, da flyet forrige år skred af landingsbanen i Kastrup"
Det er SAS' datterselskab Blue1, der er operatør på ruten mellem København og Dublin, men det er nu et SAS-fly, der står og venter på os. Og hvilket fly.
Dette er Sten Viking, der fik sine 15 minutters berømmelse, da flyet forrige år skred af landingsbanen i Kastrup. Heldigvis kom ingen noget til, men flyets forhjul måtte en tur ud i mudderet.
Kabinen virker ren og fin, men de blå sæder knirker, så man bliver i tvivl om, hvorvidt de er ved at falde sammen.
Præcis til tiden begynder den prioriterede boarding. Hos SAS betyder det, at børnefamilier og dem, der flyver på SAS Go og dermed sidder på de billiste pladser bagerst i flyet, må gå først om bord. Har man derimod indløst billet til SAS' dyreste produkt "SAS Plus", må man pænt sidde og vente til sidst.
Kabinen i den seks år gamle Airbus 319 virker lys og ren og er indrettet med tre sæder på hver side af midtergangen. En ældre herre sætter sig til rette på pladsen foran mig med en del knirkelyde til følge.
Han ser sig om for at sikre sig, at sædet ikke er ved at falde fra hinanden, men da et par af de andre passagerers sæder nu også begynder at lave samme høje knirkelyde, falder han til ro, spænder sikkerhedsselen og gør klar til takeoff.
Danskvand og sandwich med oksesalami var et fair tilbud fra det beskedne menukort.
Boarding er overstået kl. 09.00 med planmæssig afgang kl. 09.05. Men vi kommer ingen steder, før flyet er fuldt optanket. Så her sidder vi og venter i et kvarters tid, før flyet endelig letter med kurs mod Dublin.
Da vi har nået vores flyvehøjde orienterer kabinepersonalet os om, at de få passagerer på SAS Plus har frit valg på det sparsomme menukort, mens vi andre må betale.
Jeg vælger at bruge 60 kr. på en danskvand samt en sandwich med oksesalami og oliven. Det er et fair nok tilbud; en tilsvarende sandwich kostede 49 kr. uden drikke, da jeg kort forinden stod i kø i lufthavnen nede på landjorden. Og heroppe er der endda bordservering.
Når SAS-flyvet lander i Dublin, venter en dagsrejse over landingsbanen og gennem lange grå korridorer, før man når paskontrollen.
Vi begynder så småt indflyvningen, men tager lige et par runder over havet ud for Dublin, før vi lægger an til landing. Kaptajnen sætter hjulene på jorden kl. 10.10, og syv minutter senere holder vi stille ved vores gate.
Ganske som passagererne i naboflyet fra lavprisgiganten Ryanair må vi gå ned ad en trappe og ind til terminalen. Herefter følger en dagsrejse gennem lange, uendelige grå korridorer, før vi når frem til en sur, irsk kvinde, der råber ad samtlige passagerer i paskontrollen.
Velkommen til Irland med tyve minutters forsinkelse.
