Hvis man befinder sig nord eller vest for Aarhus og gerne vil ind og spise en frokost i behagelige rammer, men undgå trafikken i Midtbyen, så er det en god idé at vælge Havnær, som ligger i det nye havneområde kaldet Aarhus Ø.
Der var god plads i det enkelt og flot indrettede lokale, som velsignedes af dagslys i store mængder via glasfacaderne. Betjeningen var smilende og veloplagt, jeg følte mig velkommen og privilegeret over at kunne spise frokost med så flot en havudsigt.