Min personlige stil er defineret ved, at det meste af mit tøj er noget, jeg har stjålet fra min tvillingebrors klædeskab (musiker Rasmus Walter, red.). Modsat ham hader jeg at gå i butikker og shoppe tøj.
På mit natbord ligger lige nuAndre Agassis selvbiografi “Open”. Jeg genlæser den, da jeg overvejer, om den kan blive til en spillefilm. Jeg er selv opvokset i en tennisfamilie, og Agassi var en af mine tennisidoler som dreng. Rebelsk og på alle måder tennissportens sorte får i de første år af hans karriere. Umiddelbart er de fleste sportsbiografier trivielle og kedelige, men Agassis historie er vild og meget rørende, og sproget i bogen er overraskede sprudlende.
Et sted i min by, jeg virkelig kan anbefale, er toppen af Vor Frelsers Kirke på Christianshavn. Som den eneste kirke i København kan man få lov at bestige tårnet udvendigt, hvilket er en svimlende og smuk oplevelse, og for folk, der lider af højdeskræk, er det et godt sted at begynde deres terapi. For nogle år siden filmede jeg en kortfilm helt oppe i toppen af tårnet, der hvor spidsen svajer lidt, nårvinden blæser. Fantastisk location.
En uforglemmelig rejse, jeg har været på, var en roadtrip i USA sammen med min kone. Vi startede i Los Angeles og endte med at blive gift i Las Vegas ti dage senere. Jeg havde ring med hjemmefra og havde planlagt at fri i et lille turistfly, imens vi fløj hen over Grand Canyon. Desværre havde jeg overset, hvor meget sådan en lille flymotor larmer, og måtte udsætte knælerriet, til vi kom ned på jorden igen.
Alle burde ejeet eksemplar af Leif Panduros mesterværk “Rend mig i traditionerne” fra 1958. I en verden, der bliver mere og mere selvcentreret og forhippet på at fremvise det perfekte liv på diverse sociale platforme, forekommer historien om afvigeren David dejlig befriende. Han betegner sin egen sygdom som noget, der skyldes en overdosering af “det rigtige”. Bogen er skrevet med stor humoristisk sans, og for alle, der oplever at føle sig udenfor eller på tværs i samfundet, er den utrolig inspirerende. Læs den, og befri dig selv for massehysteriet.
Hvis jeg kun kunne handle et sted, vil det være tegneseriebutikken Stribeladen i Aarhus. Som barn elskede jeg at komme i butikken og bruge alle mine lommepenge på tegneserier. Med en baggrund som tegneserietegner holder jeg meget af at besøge tegneseriebutikker i hele verden. Især Frankrig og Belgien har en fantastisk rig tegneseriekultur og derfor også et hav af specialbutikker i storbyer som Paris og Bruxelles. Det er oftest den type butikker, jeg søger hen til, når jeg rejser. Nørdernes højborg.
Jeg forlader aldrig hjemmetuden smertestillende medicin. Jeg har småhypokontiske tendenser og foretrækker altid at havde lidt voksenslik i lommen. Jeg prøver også at huske mine nøgler, men det glipper en gang imellem.
Min næste investeringskal være i et luksus bokssæt af den japanske kulttegneserie Akira (1988). Det er en af mine absolut favorittegneserier, og den findes nu i en stor, smuk udgave i seks bind. For to år siden var jeg i spil til at skulle instruere en filmisk adaption af tegneserien, men måtte se mig slået i opløbet af den fantastiske newzealandske instruktør Taika Waititi (“Thor”, “Jojo Rabbit”). Bokssættet er et plaster på såret.
Den næste kulturoplevelse, jeg ser frem til, er hver tur ind i biografmørket. Jeg elsker at se film i biografsalens mørke og går gerne to gange på en dag. Jeg bor lige rundt om hjørnet fra Grand Teatret og lister ofte alene afsted om aftenen, når børnene er blevet lagt i seng. For det meste går jeg alene i biografen, da det tit er en spontan beslutning. Biografmørket er et enkelt koncept, men et magisk sted for mig. Jeg har det ligesom den lille dreng i den italienske oscarvinder “Mine aftener i Paradis”.
