Ferraris nyeste skud er letkørt og brugbar
Ferrari 12 Cilindri tager omdrejninger som ind i helvede og gør dig til en bedre kører, end du er. Det kan godt være, du ikke har brug for at køre sidelæns med 125 km/t eller at kysse 285 km/t, men GT’en mestrer begge dele med selvtillid – og en lydside af en anden verden
20. jan. 2025 KL. 09.30
Gem til senere
Motoren i den nye Ferrari startes med et blidt tryk på en touchpad på rattet placeret under den store gule hingst. Det virker ikke særlig Ferrari-agtigt, så jeg sidder og leder efter en stor rød startknap eller et raketformet håndtag. Æraen med berøringsfølsomme trykplader har også ramt Ferrari, og det slipper de både godt og skidt fra.
