Ferrari er klar med deres hidtil kraftigste frontmotorbil. 800 hestekræfter uden turbo lyder som utæmmet hesteflok i en stald uden båse. Men hestene er tæmmede. Der er orden i geledderne, og kan du køre en Fiat Punto, kan du køre en Ferrari 812 Superfast. Den kan dog en hel del, som en Fiat Punto ikke kan.
Tre kip med skiftepalen bag rattets venstre side får skifteindikatoren i omdrejningstælleren til at hoppe fra femte til andet gear. Omdrejningstælleren pisker til 7000 o/min, hvilket burde være på den anden side af det røde felt. Men ikke i en Ferrari 812 Superfast.
Her er endnu 1900 omdrejninger at give af, og det gør den 6,5-liters V12-motor gerne. Har du hørt en V12-motor, der tager mere end 7000 omdrejninger, så gør du det også gerne. Bilen kvitterer med et spring, der er en galophingst værdigt. Ferrari 812 hedder ikke Superfast for sjov.
800 hk og 12 cylindre
Ferrari fejrer 70 år fødselsdag som bilmærke. Enzo Ferraris først bilmodel 125S, der blev præsenteret den 11. maj 1947, var en 12-cylindret frontmotorbil med baghjulstræk. Siden fik først Ferraris racerbiler motoren bag forsæderne og derefter gadebilerne, og Ferrari har flere af den slags centermotorbiler på programmet. Heriblandt topmodellen LaFerrari.
Men konceptet med V12 frontmotor og baghjulstræk lever stadig hos Ferrari, som nu præsenterer sin hidtil kraftigste af slagsen. Den nye 812 Superfast har 800 hk fra en 12- cylindret motor uden turbo eller anden trykladning. Og den er super hurtig.
340 km/t på toppen
Det nye navn antyder, at der er tale om en helt ny bil. Udgangspunktet er dog Ferrari F12 fra 2012. Dimensionerne og den grundlæggende teknik er de samme, men ifølge Ferrari er 75 procent af delene i bilen nye, og det gælder også i motoren, selv om den bygger videre på V12-motoren i F12.
Slagvolumen er øget fra 6.262 til 6.496 cm3. Sammen med nye interne dele og et nyt indsprøjtningssystem med rekordhøjt indsprøjtningstryk hæver det effekten fra 740 hk til 800 hk. Topfarten er uændret 340 km/t, men accelerationstiden fra 0-100 km/t er reduceret fra 3,1 til 2,9 sekunder.
Medstyrende bagaksel
Det er næppe i sig selv mærkbart, men der er en ny medstyrende bagaksel, og 812 Superfast kører anderledes end forgængeren. Baghjulene drejer med op til 2,15 grader modsat forhjulene op til ca. 50 km/t og tilsvarende i samme retning som forhjulene ved hastigheder derover.
Præcis ved hvilken hastighed det sker, afhænger af utallige elektroniske inputs. Heriblandt fra styretøjet. 812 Superfast er den første Ferrari med elektrisk drevet styretøjshjælp i stedet for den traditionelle hydrauliske styretøjshjælp (servostyring).
Hvorfor først nu? Af samme årsag, som at heller ikke den nyeste Ferrari fås med hverken aktiv fartpilot, automatisk nødbremse eller vejbaneholder: Al udvikling af en Ferrari skal gøre bilen mere dynamisk eller bedre ydende, og hidtil har den elektriske styrehjælp ikke kunnet det. Det kan den nu, forsikrer Ferrari.
Den medstyrende bagaksel har givet mulighed for at montere større fordæk. Det giver bedre vejgreb, og med et rat, der tager bare 1,9 omgang fra fuldt udslag i den ene til den anden side - almindelige biler bruger ofte 2,5 omgange eller mere - oplever man, at den store Ferrari bider sig unaturligt ind i sving med en utrolig høj hastighed.
Og det fortsætter, selv om man træder på speederen, efter man er begyndt at dreje. I andre biler med frontmotor og baghjulstræk vil det ofte forårsage, at bilen understyrer - dvs. at bilen drejer mindre, end det er hensigten. Men ikke i 812 Superfast.
Den magiske knap
Fortsætter man med at træde på speederen, efter man har drejet, vil andre biler med frontmotor og baghjulstræk typisk gå over i overstyring - dvs. at bilen drejer mere, end man tror, for til sidst at skride ud. Heller ikke det er tilfældet i 812 Superfast, men det skyldes formentlig i lige så høj grad den elektroniske styring af bilen.
Den reguleres af Ferrari Manetino-systemet via en drejeknap på rattet. Her kan man vælge, i hvilket omfang elektronikken skal gribe ind. Entusiastiske førere vil ofte undsige den slags intervention, og det meste af den elektroniske indgriben kan da også slås fra i det sidste af fem køreprogrammer.
Men bortset fra et "wet"-program til vådt føre hedder første køreprogram "sport", hvilket antyder, at Ferrari har været opmærksomme på, at den dynamiske underholdning ikke skal elimineres af systemer til antispin, antiudskridning eller gearkassens skiftehastighed.
Forbløffende letkørt
I det hele taget er Ferrari 812 Superfast særdeles letkørt. Den syvtrins dobbeltkoblingsgearkasse med mulighed for automatiske skift skifter blødt og umærkeligt ved almindelig kørsel, og selv i "Race"-programmet er skiftende ikke specielt voldsomme. Accelerationen er vanvittig, men ikke uforudsigelig.
Motoren trækker voldsomt ved alle omdrejninger, men derudover er effektens udvikling op gennem omdrejningsfeltet nem at aflæse.
Selv komforten er overraskende god. En særlig blød affjedringsafstemning tilvælges med en dedikeret knap på rattet, så man hurtigt kan afbøde oplevelsen af ujævn vej uanset køreprogram.
Ingen stilke bag rattet
Som i forgængeren rummer rattet al primær betjening af bilen. Udover de kendte funktioner til betjening af infotainment-system og fartpilot gælder det den betjening, som i andre biler sidder på stilke bag rattet. 812 Superfast har ingen stilke på ratstammen ud over de to store skiftepaler til manuelle gearskift. Det fungerer godt og med en hurtig læringskurve.
I øvrigt er kabinen særdeles praktisk og rummelig. Forsæderne sidder lavt, men adgangen til kabinen er let. Bag forsæderne er her et bagagerum, der rummer op til 500 liter, hvilket bidrager til oplevelsen af en vild men venlig og brugbar superbil. Man kan tage på tur med fire kufferter uden problemer.
Dermed placerer den nye Ferrari sig ligesom forgængeren i en klasse for sig. Ferrari 812 Superfast har reelt ingen direkte konkurrenter.
Det er oplagt at sammenligne med Lamborghinis topmodel Aventador S, men bortset fra, at den har V12-motoren placeret bag forsæderne, så er det også en helt anden og mere kompromisløs biltype. Det samme gælder konkurrenterne fra McLaren, som slet ikke fås med V12-motor.
Den nye Aston Martin DB11 har samme layout og V12-frontmotor som Ferrari 812 Superfast, men det er en Gran Turismo-bil i gammeldags forstand og ikke et reelt match for Italieneren. Det samme kan man sige om Bentley Continental GT W12.
En brugbar superbil
Ferrari 812 Superfast henvender sig til entusiaster, som nok leder efter en kompromisløs superbil, men som også ser fornøjelsen i at kunne bruge 800 hestekræfter til almindelig transport.
Er man i den kategori, skal man være klar til at lægge 2.249.992 kr. for bilen uden dansk registreringsafgift eller 5.624.981 kr. med fuld afgift.
Derudover skal man have lidt tålmodighed. De første biler leveres i Danmark til efteråret, men bestiller man sin Ferrari 812 Superfast nu, kan den formentlig først leveres i 2019.
biler@borsen.dk
Børsen var inviteret til Maranello i Italien af Ferrari