ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Feel Good hotellet - blandt ludere og lommetyve

I "Red Light District" - bag Hovedbanegården og mellem Istedgade og Vesterbrogades rå leben ligger det stemningsfyldte og mangfoldige familiehotel, Axel Hotel Guldsmeden, som en ægte oase midt i kvarterets ellers lige (u)lovligt rå virkelighed.

Her er bilernes os og samfundets skyggeside lukket ude for en stund, og erstattet med Guldsmedens grønne, gennemførte og familiære Feel Good-linje, der er en del af en lille dansk kæde af boutique-hoteller med luksusfaciliteter i unikke omgivelser.Guldsmedens gennemførte morgenmadsbuffet er et af deres helt store højdepunkter ved et opholdPleasure.dk har allieret sig med Børsens gastronomiredaktør, Ole Troelsø, der giver sine bedste anbefalinger til området til sidst i denne artikel - den 2. artikel om de mest interessante, københavnske hoteller netop nu.

Læs den første artikel i serien her:
 Whiskybæltets bedste badehotel

På alle hotellets værelser finder du også hotellets egenproducerede, organiske skincare produkter, så du ikke mangler noget, når du lejer dig ind på Guldsmeden. 

”På Hotel Guldsmeden foretrækker man at servere økoæg i køkkenet, i stedet for at have Arne Jacobsens æggestol i lobbyen.” Sådan sagde Condé Nast Traveller om Axel Hotel Guldsmeden, da det blev valgt ind på den prestigefyldte liste over verdens 65 hotteste nye hoteller i 2008/09.

Torneroserøde æbler

Jeg befinder mig i en grøn oase, hvor bæredygtighed og omtanke for miljøet er i fokus. I hotellets lobby møder jeg som det første et stort træfad, hvor en mængde torneroserøde æbler ligger og ser indbydende ud. På skiltet ved æblerne står der: ”Have one of our delicious organic apples”. Og smagfulde er de.Mere end 90 procent af råvarerne i hotellets køkken er økologiskeI mens jeg gnaver mig igennem det saftige æblekød, bliver jeg i receptionen mødt af hotellets ejer, der også står for den daglige drift, Sandra Plesner Weinert. Hun fortæller stolt om Guldsmedens grønne profil, der gennemsyrer hele hotellet. 

I hotellets lobby kan du nyde en af de økologiske juices, du kan få i baren.

”Vores gæster kommer her ikke pga. vores grønne profil. De kommer for værtsskabet og husets behagelige stemning. Men når de først er i huset, bliver de imponeret over og lægger mærke til vores grønne profil.”

Hotel Guldsmeden bruger udelukkende grøn energi, har kun lokale økologiske og fairtrade leverandører, ligesom de vander deres planter med regnvand, de selv indsamler. Ved bordene i restauranten og ved morgenbuffeten ligger der også naturservietter, hvor der med store bogstaver står ”Love food – Hate waste. Make a difference”, hvilket lægger op til, at gæsterne ikke skal tage mere mad, end de kan spise, for at undgå madspild. 

Hvis du som firma benytter dig af konferencerummet på Guldsmeden, får I jeres helt egen buffet serveret i lokalerne, så I kan spise sammen i fred og ro, i mens I arbejder.

Og som Sandra Plesner Weinert understreger, har det faktisk ændret deres gæsters spisevaner. I hvert fald når de besøger hotellet. For efter de lagde servietterne frem på bordene, har folk meget mindre madspild, når de er på besøg her.
 
Økologisk guld

Det er populært at sige, at man har en grøn profil. På Guldsmeden er de til gengæld ikke grønne, fordi det lyder godt, men fordi det giver mening. Det er sundere, smager bedre og er bedre for miljøet.

På Guldsmeden bliver den grønne profil taget yderst alvorligt, hvilket har gjort stedet til Skandinaviens første hotel, der er certificeret af Green Globe. Som Danmarks første hotel har Guldsmeden også fået det statskontrollerede økologiske spisemærke fra Fødevarestyrelsen i guld, hvilket betyder, at mere end 90 procent af råvarerne i hotellets køkken er økologiske. 

Ved morgenmadsbuffeten kan du blandt andet få hjemmelavet vaniljeyoghurt med mandler i sirup eller kakaonibs, der består af små stykker af tørrede, ristede bønner fra vilde kakaotræer i Amazonas.

Netop hotellets morgenmadsbuffet, der bygger på alle disse råvarer, er et af deres helt store højdepunkter ved et ophold her. Hvis du vågner tidligt om morgenen og bliver sulten, kan du nappe lidt til økologien ved morgenbuffeten og sidde helt i fred under parasoller i den tilhørende blomstrende gård, for bagefter at smutte i seng igen.Stilen på værelserne er balinesisk og har selvfølgelig også et bæredygtigt og grønt touchHvis du så får lyst til at spise morgenmad igen med din udkårne eller familien, kan du nyde hjemmelavet vaniljeyoghurt med mandler i sirup eller kakaonibs, der består af små stykker af tørrede, ristede bønner fra vilde kakaotræer i Amazonas, sprødstegt bacon og scrambled æg, frisk frugt og al verdens sammensatte eksotiske juicer. Alt sammen serveret på håndlavede mexicansk service.

Varmegrotte og balinesisk spa

Med få skridt ned af den lille trappe i lobbyen, åbner døren sig til hotellets eksotiske varmegrotte og balinesiske spa. Her fyldes den fugtige luft med noter af økologiske blomster og urter og blandes med varmen fra saunaen og dampen fra den boblende jacuzzie.

En stor flodsten transporteret helt fra Bali er fyldt op med koldt vand, der giver et frisk pust, inden du går i den varme sauna.

I spaen dypper jeg tæerne i det kolde vand, der fylder det store kar, en stor flodsten transporteret fra Bali. Hurtigt skynder jeg mig videre til jacuzzien, i mens jeg nyder et koldt glas citrusvand og lidt frisk frugt og nøder, inden jeg går i saunaen, hvor varmen giver sjælen ro.

I spaen finder du også hotellets own-brand organiske skincare produkter, blandt andre Orange Body Scrub og Coconut Cream, som du kan prøve og bruge i spaen, og herefter købe i receptionen. Alle hotellets værelser er også fyldt op med produkterne i hotelstørrelse, så du ikke mangler noget, hvis du fx lejer dig ind i en af Guldsmeden to suiter, der ligger på hotellets øverste sal. 

Stil tørsten og den værste sult med et koldt glas citrusvand og lidt frisk frugt og nøder, inden du går i den varme sauna.

Til hver suite hører privat tagterrasse med egen jacuzzi og solsenge. Stilen på værelserne er balinesisk og har selvfølgelig også et bæredygtigt og grønt touch. Her er moderne kunst på væggene og himmelsenge i teak, små balkoner og persiske tæpper på gulvene.

Børsen anbefaler …
Børsens gastronomiredaktør, Ole Troelsø, har besøgt Axel Hotel Guldsmeden. Her får du hans anbefalinger:

Hvor ville du gå hen for at spise, hvis du boede på Hotel Guldsmeden?
“Det er jo midt i København, så mulighederne er enorme. Men hvis vi skal holde os til nabolaget, så ville jeg først og fremmest opsøge restaurant Nam Nam, på Vesterbrogade 39. Det er folkene fra Nams Kusine og Claus Meyer der står bag stedet, som byder på højdepunkter fra Peranakan-køkkenet, der er en herlig blanding af forskellige asiatiske køkkener. Her er masser af stærke sager, serveret i smarte, rustikke omgivelser og til meget rimelige priser. Gå ikke glip af deres asiatiske ceviche!”

Og hvad hvis det ikke skal være så stærkt?
“Så smut over i Kødbyen, hvor der er en række ligeledes rustikke og gode steder.Man får man en skøn surdejspizza hos Mother, Fiskebaren serverer virkelig fine fiskeretter og udsøgt vin, mens Nose2tail gemmer sig nede i en kælder, hvor de serverer god mad lavet fra hele dyr. Intet går til spilde dernede.”

Men hvad hvis man skal på en vigtig date eller invitere en forretningsforbindelse?
“En af byens bedste - og mest oversete - gourmetrestauranter er Alberto K på toppen af Royal Hotel, fem minutters gang fra Guldsmeden. Her kan du opleve et elegant nordisk køkken, i smukke, stilrene omgivelser serveret af dygtige tjenere, ledsaget af byens måske bedste udsigt.”

Læs også:
Nyd en dobbeltseng i 10 kilometers højde
Hoteller der er hele rejsen værd
Bornholmerhotel med landets bedste kok.

Andre læser dette lige nu