Bukser kan være et hyr. Passer de i livet, er de måske for stramme over lårene. Benlængden, som man fandt rigtig, da man købte bukserne, kan pludselig se kort ud. Og i elevatorens spejlkabinet ser man en dag hængerøv i favoritbukserne, som man ellers troede, sad perfekt.
Der er også designet. Man ser, at et par kolleger har små spænder i siden i stedet for bæltestropper og bælte. Skulle man prøve dem?
