Hvedholm Slot på halvøen Horneland ved Faaborg har mere end 550 år på bagen og oser af charme, elegance og historie. På Herregårdenes Dag kan du træde ind i historiske sale, i fortryllende haver og i det hele taget i en stemning, der tager dig tilbage i tiden, da Hvedholm var hovedsæde for nogle af landets fineste adelsslægter såsom Bille og Brahe.
I 2021 er hovedbygningen og parken ejet af Gorm og Ann Lokdam, der driver et hotel på stedet. 18. august kl. 12-16, 80 kr. inkl. kaffe og kagebord. Hvedholm Slot 1, 5600 Faaborg.