"Nu kan vi da få noget at spise," råbte Hans glad. "Kom Grethe, tag du et stykke af vinduet, så spiser jeg noget af taget," lyder det i eventyret om Hans og Grethe.
Det var som bekendt knaphed på føde, der fik forældrene til at føre børnene dybt ind i skoven og efterlade dem der.
"Derude, i en evig sommer med havets brusen i baggrunden, vil jeg tro, at man kunne leve lykkeligt til sine dages ende"
Stor var de sultne børns forbløffelse, da de stødte på et hus, som var lavet af brød med et tag af pandekager.
Selv om restauratør Anita Klemensen er en berømt dessertkok, er der dog ikke pandekager på taget af hendes restaurant, der ligesom Grimms pandekagehus også ligger ude i skoven. Her har Klemensen og kompagnonen Lars Thomsen drevet restaurant siden 2010, uden at de egentlig havde ambitioner om at få en michelinstjerne.
Så ganske som Hans og Grethe blev forbløffede, over at huset i skoven var lavet af brød og kage, lige så blev Klemensen og Thomsen overraskede, da de pludselig fik en stjerne i Michelinguiden.
Den røde cottage ligger inde i den grønne skov nær ved det blå hav. Lars Thomsen og Anita Klemensen driver stedet.
Det var tilbage i 2012, og lige siden har det idylliske røde skovhus været på dagsordenen hos mange gastronomiturister, som besøger København med appetit på at smage tidens store dille: det nye nordiske køkken.
Selvom det ikke er en programerklæring som sådan, så bærer cottagens køkken et klart præg af den nynordiske stil, og Lars Thomsen har da også en fortid på en af køkkenets højborge, eller rettere -slotte, nemlig Dragsholm Slot.
Den nynordiske stil kommer for eksempel til udtryk i forretten, som har kammusling i hovedrollen. Muslingen er let saltet, hvilket har givet en meget tæt konsistens og tillader en smagsoplevelse, der er meget tæt på kammusling au naturel.
Peberrod liver smagen op og bryder lige der, hvor en kammusling til tider kan fremstå en anelse vammel.
Muslingens fedme mødes af fedme i de knasende fedtegrever som blander sig i retten, og knassprøde chips af små kartofler tilfører en dejlig kontrast til de bløde muslinger.
Syltede hvide asparges med pocheret æggeblomme,
sprødt brød og gåsefod.
Vi spiser brød til, små flotte boller i to versioner; det ene er af hvede, det andet af en slags fuldkorn, og begge er lune serveret med to slags smør.
I glasset er skænket en charmerende chardonnay fra Loire. Den er en af flere såkaldte naturvine på det personligt prægede vinkort.
De, som pr. refleks beder om chardonnay, vil nok ikke bryde sig meget om denne vin, mens de, der som regel vil frabede sig chardonnay, måske netop vil synes om denne udgave.
Den dufter en smule oxideret, lidt som fino-sherry, og det er et friskt pust, der trækker vinen i den livlige retning. Vinen passer, ligesom de øvrige glas i vinmenuen, virkelig fint til de forskellige retter.
Et stykke tyk torskeryg bæres frem, stolt ridende på noget, der ligner en portion skinkesalat, hvad det naturligvis ikke er. Det er en slags risotto lavet på rug vendt i friskost med en meget behagelig rustik tekstur. Et godt modspil til den møre og meget saftige, flot ristede torsk, der er kronet med tæt skum, der smager af røget musling.
Elegant lethed
Næste akt er en kålret, der kan minde om en klassisk salat med vinaigrette, dog er de mange små delikate kålblade iblandet lidt svinekød. Det er nok den ingrediens, jeg er mindst begejstret for i det samlede måltid, da konsistensen er en smule for hård til at være delikat.
Den omkringliggende skov spiller en rolle i næste ret, hvor ramsløgsblomster og skvalderkål blander sig med confiterede lammebrisler. Hertil en intens sauce lavet på kylling og stegte kyllingehjerter samt en velgørende frisk creme af friskost.
Et rigtig godt eksempel på den elegante lethed, som er en rød tråd i Thomsen og Klemensens rummelige køkken. For rummeligt er det, på én gang at læne sig mod det avantgardistisk nordiske og samtidig i retningen af det klassiske i den følgende ret.
Røget Thybo-ost med brændte, syltede porrer, sennepsemulsion og løgkarse.
Den er lavet af kylling fra Hopballe Mølle, hvor man lader en særlig fransk race leve i to-tre måneder under rummelige forhold og opnår en usædvanlig god spisekvalitet.
Denne var fuldt ud intakt her på Den røde cottage, hvor kombinationen af saftigt og magert, rent smagende kyllingekød mødte en smule fed og delikat foie gras.
Anita Klemensen har tidligere i karrieren gjort sig bemærket som en helt fremragende dessertkok, og det får man at mærke i de afsluttende retter.
Hun nærmest insisterer på, at vi skal smage osten Thybo fra hendes nordjyske hjemegn, og det kan klart anbefales, som endnu et bevis på, at Danmark kan gøre sig gældende på et ostemæssigt verdenskort.
Sød signatur til sidst
Bruddet med det salte køkken sker med en forfriskende sorbet lavet med blodgrape, som tilfører sødmen nogle velgørende bitre elementer.
Finalen er en slags signatur for Anita Klemensen, nemlig en kage med et tyndt lag af mørk chokolade, en tykkere, mousselignende chokolade og nougatcreme samt en knasende bund af makron.
Det koster 650 kr. for fem retter. En af dem kan være denne smukke dessert med skovmærkesorbet, blød karamel og shortbread-kage.
Den fremragende, men velkendte chokoladedelikatesse har denne aften fået følgeskab af en forfriskende is, der er lavet med den übernordiske ingrediens skyr, og således ender vi dette eventyrlige måltid på en nordisk tone.
Apropos tone, så er akustikken ikke noget behageligt bekendtskab, når den lille og trangt indrettede restaurant er propfyldt med gæster. Omvendt, hvis vejret tillader det, så kan man spise med højt til loftet ude på terrassen, under trækronerne.
Derude, i en evig sommer med havets brusen i baggrunden, vil jeg tro, at man kunne leve lykkeligt til sine dages ende.
