44-årig daytrader: “Når jeg laver fejl, er det tit, fordi jeg har mistet ydmygheden. Jeg bliver overmodig og føler mig udødelig. Det er farligt, for markedet kan spise dig på nul komma fem”

Det er januar i 2018, og Nanna Fick har spist alt sukker, der er i huset. Hun forlader vredt kontoret, hvor hendes lille hund trofast følger efter. Normalt plejer hun at elske, når Lilo kommer løbende, men i dag smækker hun døren i hovedet på hende.

“Jeg var så arrig i dette øjeblik, og jeg blev nødt til at få noget ro, fordi jeg var så rystet,” siger hun.

Nanna Fick er daytrader. Hun lever af at handle på aktiemarkedet og er en af de få, der kan leve af det herhjemme. Men lige nu står hun i en traders værste mareridt. Hun har lavet flere fejl i sine seneste handler, satset for mange penge og ikke været disciplineret nok, før hun er gået ind i dem. Det har kostet hende dyrt.

Halvdelen af hendes investerede formue er forsvundet på bare en uge.

“Det var lidt svært at tilgive mig selv i det øjeblik,” siger hun.

Nanna Fick tager et par dage efter handlerne, hvor hun sunder sig og holder computerne helt slukkede. Hun rider dagslange ture på sin hest for at få tankerne helt væk fra aktiekurser. Men hurtigt efter er hun atter tilbage på markedet.

“Selvom det er mange penge, jeg har tabt, handler det om at komme tilbage på sporet hurtigt igen. Det er gamet, at det går op og ned, og man både belønnes og får smæk af markedet,” siger den 44-årige daytrader.

Nanna Fick lever af at handle på aktiemarkedet fra sit hus i Helsinge. Hun er proprietary daytrader, som betyder, at hun handler på aktiemarkedet med en virksomheds kapital. Nanna Fick handler gennem sin egen virksomhed Ago-trade, som hun stiftede i 2014, og hun er en af de få herhjemme, der kan leve af det.

Kontoret ligger i et anneks, hvor hun sidder foran tre oplyste skærme og analyserer, hvordan kurserne arter sig. Det hele baserer sig på statistik og strategier, som hun har lært at bruge.

Livet som trader er usikkert, og det er svært at tjene penge på, for det kræver, at man samtidig med penge investerer meget af sin tid. For intet er sikkert på de finansielle markeder.

“Det er jo det her, vi lever af, min familie og jeg. Så det er ikke lige meget, hvordan det går for mig i mine handler. Det er noget af det hårdeste i mit job, at jeg aldrig er lige så sikker, som hvis jeg fik en fast løncheck ind hver måned,” siger hun.

Derfor har hun det, hun kalder “nogle økonomiske buffere”, hvis der nu ikke er noget at hente på markedet i en periode.

Interessen for aktier går helt tilbage til, da hun var fjorten år gammel og lige havde købt sin første computer. En Commodore 64, som hun selv havde sparet sammen til. På den blev hun, som hun selv siger “stinkende dygtig” til Space Invaders, et computerspil fra 70'erne, hvor det handler om at skyde aliens.

“Jeg kunne ikke få øjnene fra det og spillede hele tiden. Jeg synes, det var fedt, at jeg blev bedre og bedre, at jeg kunne konkurrere mod mig selv. De første baner er nemme, men så kommer man til en bane, hvor det kræver øvelse at komme igennem. Det er lige der, det er fedt, når man lykkedes og klarer sig igennem det,” siger hun.

Men hvad har et computerspil at gøre med trading? I virkeligheden mener Nanna Fick, at de to ting er ret sammenlignelige. Selvfølgelig er trading ikke bare et computerspil, men det handler som i Space Invaders om at genkende mønstre, øve sig i at se dem og så at konkurrere mod sig selv, til man sidst klarer sig igennem forhindringen.

“Mit 14-årige jeg sad på værelset og kunne konkurrere mod sig selv for at klare flere baner. Nu er det jo noget, jeg lever af, men i trading kan jeg også konkurrere mod mig selv og måle, om jeg faktisk bliver bedre ligesom i spillet,” siger Nanna Fick og tilføjer, at hun i dag har spillet på sin telefon, og gennemfører det en gang om året.

Nanna Fick er født og opvokset på Østerbro i København, men i løbet af barndommen flyttede hun og familien ud til en landsby på Vestsjælland. Hendes forældre var hippier: jazzmusikere, folkeskolelærere og selvfølgelig ræverøde. Helt i modsætning til hende selv.

Hun har minder om at skulle gå med alt det hjemmestrikkede, som hendes mor masseproducerede. Hun husker, at hun som det eneste barn i byen var iført en lilla hjemmesyet bandana og uformelige andefødder som sko.

“Og jeg ville bare have knæbukser på ligesom alle de andre,” siger Nanna Fick.

Økonomi var nærmest et fremmedord, mens Nanna Fick voksede op i det lille lokalsamfund. Hverken derhjemme eller i skolen var der nogen, der fortalte hende om den verden af penge og kapitalisme, der fandtes derude.

“Jeg anede intet om det. Der var da nogle i lokalsamfundet, der havde flere penge end resten. Men så var det, fordi de f.eks. havde arvet en betonfabrik. Trading er bestemt ikke noget, jeg har fået med modermælken. Det skulle jeg selv opdage,” siger Nanna Fick.

Tidligt i teenageårene kunne Nanna Fick mærke, at hun skulle noget andet end landsbylivet i Vestsjælland. Derfor flyttede hun som 17-årig fra den lille by og til København, hvor en hel ny verden åbnede sig.

“Det er faktisk lidt vildt, hvor stor en mønsterbryder, jeg har været. Det lå overhovedet ikke i kortene. Men jeg er jo så heldig, at mine forældre bare synes, at man skal lave det, som man bliver glad af. De er så large og stolte af det, jeg har opnået,” siger hun.

I København skabte hun et firma sammen med sin daværende kæreste, som også blev faren til hendes to børn.
Hun opdagede hurtigt, at der skal penge til for at få en virksomhed til at gro, og sådan begyndte hendes interesse for investeringer, hvor hun med sin daværende kæreste investerede i en række netbutikker, for det var det hippe og nye dengang.

I mange år arbejdede hun med investeringer i virksomheder i både job som forretningskonsulent og senere også som direktør for et firma, der lavede løsninger til computere og software. Men uanset hvilket job, hun befandt sig i, havde hun det på samme måde. Efter tre-fire år i den samme stilling begyndte kedsomheden at snige sig ind.

“Jeg følte lidt, at det var den samme trummerum, det kendte hamsterhjul. Man begynder på noget, så færdiggører man det og begynder forfra igen,” siger hun.

Det var faktisk en spammail, der blev indgangen til aktieverdenen for Nanna Fick i 2014 i en alder af 38 år. Hendes søn havde sendt hende et link på Facebook, men i dag afviser han, at han har sendt noget, så det var sikkert spam, siger Nanna Fick og griner lidt ved tilfældet. For spam eller ej linket ledte ind til en side om daytrading, og det fangede hendes interesse.

“Jeg tænkte, at det her var for godt til at være sandt. For det var alt, som jeg elsker i én pakke. Statistik, mønstergenkendelse og konkurrence. Jeg kunne mærke ret hurtigt, at det her var noget, som jeg gerne ville leve af,” siger hun.

Nanna Fick går målrettet efter det, hun vil opnå. Siden hun var barn, har hun været et stort konkurrencemenneske. Dog ikke på boldbanen, hvor hun altid blev valgt som den sidste i rundbold på grund af sine manglende boldevner. Men på aktiemarkedet kunne hun brillere.

Hun husker tydeligt den første handel, hvor fedt det var, men også den stressende følelse, der fulgte med.

“Jeg tænkte: “Shit, hvad er det, jeg begiver mig ud i!” Dengang havde jeg jo ingen fornemmelse overhovedet. Jeg opdagede, hvor lynende stærkt det går på markedet. Det tændte mig helt vildt og gav mig lyst til at blive dygtigere,” siger hun.

Det gjorde hun ved at øve sig og øve sig, så meget hun kunne. I begyndelsen tabte hun kun penge på det, og derfor arbejdede hun ved siden af for at have råd til tradingen. Det var frustrerende og hårdt. Hun lavede de samme fejl igen og igen og tænkte, hvornår ville det mon blive bedre?

Men Nanna Fick er ikke sådan en, der giver op. Hun fik aldrig lyst til at smide det væk. Og øvelse gør som bekendt mester. Gennem årene er Nanna Fick blevet bedre til at håndtere sine handler og sine fejl. Og hun har fundet ud af, at det faktisk er, når det går godt, hun skal være særligt opmærksom.

“Når jeg laver fejl, er det tit, fordi jeg har mistet ydmygheden. Jeg bliver overmodig og føler mig udødelig. Det er farligt, for markedet kan spise dig på nul komma fem, og det gør det,” siger hun.

Det sværeste ved trading er, at man skal holde hovedet koldt og ikke tænke på, hvor mange penge, det egentlig drejer sig om. Det hele handler om at styre hjernen, for alle kan finde en god strategi, men det er sværere at udføre den. F.eks. tjener Nanna Fick ca. tyve gange mere, når hun handler gennem en demokonto, fordi der ikke ægte penge på spil. Så snart hun sidder i en ægte handel, begynder følelserne at tage over.

“Jeg skal næsten være som en robot og sortere de menneskelige følelser fra. Det er enormt svært og heller ikke 100 procent muligt. Mine handler går galt, når jeg bliver nervøs for at tabe penge på det. Så skal jeg faktisk bare lukke computeren i, for det vil koste mig mere, hvis jeg bliver ved,” siger hun.

Selvom tabene tit har givet hende lyst til at kyle computeren ud af vinduet, tror hun også på, at de store tab er afgørende for at blive rigtig dygtig.

“Vi er nødt til at mærke markedet bide os i hælen for virkelig at forstå, hvor stor respekt, vi skal have. Det skal alle dygtige tradere igennem, tror jeg,” siger hun.

Det var en sej kamp at nå til at leve af daytrading, og som hun selv indskyder, kunne det jo også have endt med ikke at blive til noget, for det jo de færreste, der overlever i markedet. Men i slutningen af 2016 kunne hun sige jobbet op og leve udelukkende af handlerne.

“

Jeg kan være helt
trist, når det er fredag, fordi så er der to dage, hvor markederne
står helt stille

Nanna Fick, trader

“Jeg plejer at sige, hvis jeg vidste, hvor lang tid det ville tage, er jeg ikke sikker på, at jeg var gået i gang. Det tager tid at blive dygtig, og det er rigtig svært. Men jeg har stærk vilje og en korkprop-mentalitet. Jeg bliver ved, til det lykkes. Jeg tror, at det, det adskiller mig fra resten er, at jeg ikke lader mig slå ud af en dårlig handel, jeg bliver ved og analyserer, hvad der gik galt, og så vil jeg bruge al min tid på at blive bedre. Det er der heller ikke mange, der vil,” siger hun.

Med al sin tid mener hun virkelig al sin tid. Nanna Fick arbejder otte til ti timer om dagen seks til syv dage om ugen. Det er sjældent, hun lægger computeren fra sig. Ferier prioriteres fra, og selvom hun elsker en god fest, bliver den som ferien for dyr i omkostninger til tradingen.

“Ja, jeg er en arbejdsnarkoman. Det ved jeg godt. Men jeg tror simpelthen bare, at det fordi, jeg synes, det er så fedt at arbejde med trading. Det rush, jeg får, når jeg handler, tænder noget i mig. Jeg kan jo faktisk være helt trist, når det er fredag, fordi så er der to dage, hvor markederne står helt stille,” siger hun.

Netop den prioritering har hun oplevet, at mange ikke forstår.

“Mine børn betyder selvfølgelig alt for mig, men familieliv prioriterer jeg nok på linje eller endda efter trading. Jeg tror da, mine børn er glade for den opvækst, de har fået, men den er anderledes end mange andre børns, og nogle synes, jeg er for hård. F.eks. kan jeg ikke køre dem et sted hen, hvis det er midt i markedets åbningstid,” siger hun men tilføjer, at hun selvfølgelig er der, når de har brug for hende, og så er hun der endda meget, fordi hun altid arbejder hjemme.

Men tradingen kræver tid, og i store perioder er der bare ikke plads til noget andet liv, fortæller hun.

“I perioder er der ikke tid til familien, ikke tid til at sove, og i øjeblikket svarer jeg ikke på smsér eller mails fra venner og familie. De vil gerne mødes over Skype, men det har jeg ikke tid til. Jobbet kommer med omkostninger. Den del det tror jeg ikke, at folk forstår,” siger hun.

Inde i stuen ligger to håndvægte, for Nanna Fick kan ikke gå i fitnesscenter og træne, det kræver for lang tid væk fra markedet. Derfor træner hun effektivt og præcist i 20 minutter i stuen, og hun træner mest, fordi det at have en sund krop både fysisk og mentalt er vigtigt som professionel daytrader.

“Jeg lever lidt som en elitesportsudøver. Alt, jeg laver, kræver disciplin og planlægning, og alt er bygget op om min trading, som når store atleter holder stramme diæter. Det kræver det simpelthen af mig, ellers tager jeg ikke de rigtige handler på markedet eller har nok tid til det,” siger hun.

I filmene om Wall Street ser man traderne feste og tage stoffer på stripklubber hver aften. Men de fleste dygtige tradere er ikke som Leonardo DiCaprio i “Wolf of Wall Street”, fortæller Nanna Fick. De holder sig derimod langt fra fester, er for det meste introverte og kan sidde alene i mange timer.
Det er derfor en lidt ensom vej at vælge, men for hende er ensomheden ikke et problem. På universitet havde hun det fint med perioderne, der krævede selvstudium derhjemme i flere måneder. Det har aldrig været svært for hende at tage sig sammen til at fordybe sig og holde selvdisciplinen, men hun tror, at netop det at være alene gør, at de fleste falder fra i jobbet.

“Det er ensomheden, der knækker de fleste. Man er nødt til at trives med at være alene. Jeg kan godt lide selskab, men jeg trives helt sikkert bedst i mit hjemmekontor gravet ned i mine skærme,” siger hun.

For mange kan det lyde ekstremt at ofre så meget af sit liv. Og Nanna Fick bliver ofte mødt med både skepsis og dediceret hadefulde kommentarer. Det har især kunne mærkes i coronatiden, hvor hun har formået at tjene penge på krisen, selvom markederne har været i opbrud. Her har hun modtaget hademails og er blevet kaldt “en væskefyldt pestbyld”.

Hun kommer til at grine højt, da hun siger ordene, for det er jo egentlig ret kreativt skrevet. Det rører hende ikke længere, når folk kommenterer på hendes erhverv. Hun har lært at vende det døve øre til.

“Folk har en holdning til det, jeg laver, og det accepterer jeg. Ofte er det fordi, de selv har tabt penge på noget, og de føler, jeg har taget det fra dem. Mange tror, jeg “bare” sidder og skovler penge ind. Men det er bestemt ikke “bare”, man tjener ikke en million på en uge sådan vupti,” siger hun og knipser med fingrene.

I coronatiden er det bestemt heller ikke “bare”. Nanna Fick har vendt nat og dag på hovedet for at agere i det blødende marked, og søvn var en mangelvare i marts.

“Det jo ikke sundt, men i sådan en vild situation er man nødt til det. Og det har også givet pote, for i marts klarede jeg mig rigtig godt, bedre end jeg plejer, men man kan ikke blive ved for længe på den måde,” siger hun.

Selvom det koster for Nanna Fick at være trader, vil hun ikke give det op for noget andet. Tradingen giver hende en frihed, som hun ikke før har oplevet i andre job.

“Tanken om at være låst i et job fra kl. 8 til 16 er dræbende for mig. Jeg synes, det er frygteligt, at nogle skulle bestemme, hvor og hvornår jeg skulle møde. Det ville være en slavetilværelse for mig,” siger hun.

Men du sidder jo låst i et kontor bare derhjemme og faktisk noget længere end til kl. 16?

“Haha, ja. Men det er noget andet, for det er noget, jeg selv har valgt. Jeg har en frihed, når jeg sidder hjemme. Hvis markederne står stille, kan jeg tage ud og ride på min hest, eller jeg kan tage en miniferie, når jeg vil. Jeg skal ikke spørge nogen om lov. Den frihed betyder enormt meget for mig,” siger hun og understreger:

“Lykke for mig er helt sikkert friheden til at vælge selv. Jeg føler, at jeg med trading har den frihed. Jeg ser mange, der er utilfredse med deres arbejde. Nok arbejder jeg meget, men jeg er glad,” siger hun.

caro@borsen.dk